{"id":2982,"date":"2019-02-14T11:54:45","date_gmt":"2019-02-14T11:54:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.idfootballdesk.com\/?p=2982"},"modified":"2020-12-30T10:16:07","modified_gmt":"2020-12-30T10:16:07","slug":"priskonkurrence-design-ny-randers-city-byplan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/priskonkurrence-design-ny-randers-city-byplan\/","title":{"rendered":"PrisKonkurrence | Design ny Randers City byplan"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Randers – Byen til Vandet ?<\/span><\/h2>

De seneste 20-30 \u00e5r har set en b\u00f8lge indenfor arkitektur og byplanl\u00e6gning hvor man for alt i verden skal have udsigt samt adgang til vand. Bydele bygges s\u00e5 t\u00e6t som muligt p\u00e5 vand, huse og bygninger indrettes s\u00e5 man som minimum kan f\u00e5 et lille kig til en ansamling af H2O. Prisen p\u00e5 ejendomme med udsigt til vand er en multipel af ejendomme uden. Artikler flyder om vandets fantastiske indvirkning p\u00e5 psyken og den lindrende og befordrende effekt vand har p\u00e5 den mentale tilstand. L\u00e6g dertil alle de gl\u00e6der man kan f\u00e5 ud af adgangen til vand: sejlads, surfing, sv\u00f8mning, badning, lystfiskeri mv. En by uden adgang til vand, ikke for erhvervsm\u00e6ssige form\u00e5l som transport eller fiskeri, men til byudvikling af boliger og fritidsfaciliteter er ikke noget man regner. Stort set alle kommuner og byer fors\u00f8ger at udvikle attraktive omr\u00e5der til vand: om det er Aarhus \u00d8, Vejle havn, Silkeborg S\u00f8er, eller langs Limfjordens bred i Aalborg – trenden er den samme overalt. Den h\u00f8jeste m\u00e5lestok for succes er en ny bydel til vand. Borgerne synes at f\u00f8lge trop. De mest eftertragtede boliger er ved vand, og folk s\u00e6lger rask v\u00e6k villaen ved skov eller mark for at komme t\u00e6ttere p\u00e5 det eftertragtede vand. <\/span>
Men hvorfor egentlig ? Et eksempel er Aarhus \u00d8 med t\u00e6tte bebyggelser og sm\u00e5 lejligheder til h\u00f8je priser og hvor bygningerne st\u00e5r klinet op af hinanden s\u00e5ledes at man kigger lige ind i stuen hos genboen 10 meter v\u00e6k. Vandet derimod, hvor synligt, ses som en stor gr\u00e5 flade der g\u00e5r i et med himmelen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let melder sig derp\u00e5: Hvad er det der er s\u00e5 entydigt fantastisk ved at skulle have den forbindelse til vand i alt hvad man foretager sig ? Udover den tvivlsomme nyttev\u00e6rdi kan der v\u00e6re store praktiske ulemper forbundet med denne vand forbindelse som man ser i Florida ved Roskilde Fjord og mange andre steder.<\/span>
Randers har f\u00e5et en ny byudviklingsplan under overskriften: Byen til vandet. Et konsulent og branding firma uden tilknytning til byen har fundet p\u00e5 dette slogan og en udviklingsplan der skal bringe det unikke forl\u00f8b med en \u00e5, Guden\u00e5en, og en fjord, Randers Fjord, sammen med byen. I opl\u00e6gget til den nye byplan bliver det forklaret hvordan man er den eneste by i landet med b\u00e5de \u00e5 og fjord i en slags delta. Men at noget er unikt og enest\u00e5ende er ikke ensbetydende med at det er v\u00e6rdifuldt. Hvis man fjernede \u201cRanders\u201d og fremlagde sloganet \u201cByen til Vandet\u201d for en vilk\u00e5rlig person med sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvilken By T\u00e6nker Jeg her p\u00e5 ?? Ja s\u00e5 ville vedkommende med rette kunne pege p\u00e5 stort set alle byer i hele landet m\u00e5ske med undtagelse af Herning og Grindsted. Hvis man s\u00e5 fik forklaret, at der var tale om Randers og at man her havde en \u00e5 der l\u00f8b ud i en fjord der s\u00e5 igen l\u00f8b ud i et hav, ville denne vilk\u00e5rlige person formentlig stille mod-sp\u00f8rgsm\u00e5let: og hvad s\u00e5 ?<\/span>
\"Randers
Heraf problemstillingen, man har noget unikt, men g\u00f8r det nogen unik forskel p\u00e5 nogen meningsfuld m\u00e5de ? Dertil er svaret, Nej, det v\u00e6re sig for stort set alle andre, end biologer og zoologer der forsker i floddeltaer der l\u00f8ber ud i havet. Vand er vand og Randers Fjord er i den sammenh\u00e6ng noget mindre interessant end Horsens, Vejle, Kolding, Flensborg etc. der alle har meget st\u00f8rre og bredere fjorde der g\u00f8r dem mere anvendelige til stort set alle form\u00e5l. Randers – Byen til Vandet, er ikke en unik value proposition, men en kapitulation i forhold til at man ikke har kunnet fremstille en eneste vision med udviklingspotentiale i forhold til hvilken retning Randers har taget for nylig eller hvordan den skal udvikle sig fremover. Man har taget et ekstremt udtyndet og vagt koncept og pakket det p\u00e5 nye flasker og derp\u00e5 solgt det til et apatisk byr\u00e5d som en arkitektonisk udgave af en credit default swap. Indholdet kunne meget vel vise sig at v\u00e6re toxic og munde ud i minimal nyttev\u00e6rdi bortset fra store regninger til kommunens borgere. Pr\u00e6missen synes prim\u00e6rt at g\u00e5 under overskriften: \u00a0So Ein Ding m\u00fcssen wir auch haben og dette i form af en strategi og branding plan med den grundl\u00e6ggende pr\u00e6mis, at vand altid er godt og at en forbindelse til vand per automatik bidrager med noget positivt for en by og dens borgere.<\/span>
https:\/\/byentilvandet.randers.dk\/<\/span><\/a>
Selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 et tilh\u00f8rende slogan: <\/span>Hvor \u00e5 bliver til hav, hvor det ferske bliver salt<\/span><\/i>
Og hvad s\u00e5 ? \u2026\u2026. kunne man fristes til at sp\u00f8rge . . .<\/span><\/p>

Alternativ vision<\/span><\/h3>

30 \u00e5r efter at man principielt har lagt plan\u00f8konomien i graven har den aldrig haft bedre vilk\u00e5r. Alle forhold i samfundet gennem-reguleres; pengepolitik og renter fasts\u00e6ttes centralt, budgetter og byudvikling planl\u00e6gges for 5 eller 10 \u00e5rige perioder. Man kan ikke bygge p\u00e5 sin egen jord hvis den er defineret som landzone, man kan ikke drive landbrug hvis det er byzone, man kan ikke beskytte sit sommerhus mod at falde i vandet hvis det er kystzone. Centraliseret plan\u00f8konomi har entydigt vundet. Dens oprindelse er ikke kommunistisk eller kapitalistisk per se, det er snarere et statsligt styringsinstrument og staten har aldrig st\u00e5et st\u00e6rkere f\u00f8r.<\/span>
Hvad har dette med Randers at g\u00f8re ?<\/span>
Som entrepreneur Peter Thiel siger, hvis man skal starte en business s\u00e5 skal man pr\u00f8ve at skabe et monopol fordi det er mest udfordrende og der har man bedst mulighed for at profitere. Dette skal ikke forst\u00e5s som et statsligt garanteret monopol, som revisions eller advokat branchens, men et monopol forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at man er den eneste der fors\u00f8ger at l\u00f8se et bestemt problem for en gruppe personer i samfundet. I stedet for at \u00e5bne restaurant nummer 50 i Palo Alto kunne man m\u00e5ske fors\u00f8ge med en \u201clyn-reng\u00f8ring af sneakers service\u201d hvis der endnu ikke er nogen der tilbyder noget s\u00e5dant. I stedet for at have en \u201cby til vand\u201d strategi, som by nummer 50 i Jylland, kunne man m\u00e5ske pr\u00f8ve at finde p\u00e5 noget som ikke bliver gjort.<\/span>
Randers er sandwiched mellem 2 uddannelses metropoler: Aalborg og Aarhus. Disse byer har tilsammen over 100000 studerende p\u00e5 videreg\u00e5ende uddannelser. Alt for mange f\u00e6rdige kandidater til at byerne selv kan optage dem alle p\u00e5 arbejdsmarkedet. Randers har k\u00e6mpet h\u00e5rdt for at f\u00e5 statslige uddannelser, eller statslige styrelser. Man t\u00e6nker, at det er godt for en by at f\u00e5 disse gratis gaver. Garanterede indt\u00e6gter, f\u00e5 udgifter da de unge mennesker hverken t\u00e6rer p\u00e5 sundhedssystem eller daginstitutioner, skoler mv. Men derudover er det jo ogs\u00e5 s\u00e5ledes, at studerende er lavindkomst grupper og at uddannelses jobs og bureaukrati jobs skaber f\u00e5 dynamiske effekter. Der bliver ikke ansat flere over tid, og disse jobs er det sidste led i v\u00e6rdik\u00e6den. I mods\u00e6tning til en virksomhed der producerer fysiske produkter hvor der kan skabes op til 12 jobs for hvert produktionsjob i forhold til underleverand\u00f8rer og services der tilk\u00f8bes.<\/span>
https:\/\/www.economist.com\/europe\/2019\/02\/09\/why-germany-has-no-gilet-jaunes-protesters<\/span><\/a>
I stedet for at bruge alle sine ressourcer p\u00e5 at g\u00f8re hvad alle andre g\u00f8r kunne man pr\u00f8ve at g\u00f8re noget andre ikke g\u00f8r!<\/span><\/p>

Randers – Open for Business<\/span><\/h3>

Randers scorer lavt p\u00e5 stort set alle parametre man m\u00e5ler p\u00e5: uddannelsesniveau, indkomst, formue, levealder etc. Alts\u00e5 skulle man tro at en ny vision for byen ville fors\u00f8ge at rette op p\u00e5 dette, men nej, flere d\u00f8de mursten og rekreative omr\u00e5der til fritidssamfundet synes at v\u00e6re vejen frem if\u00f8lge den nye strategiplan.<\/span>
En alternativ vision g\u00e5r p\u00e5 at g\u00f8re Randers til den f\u00f8rende by for entrepreneurship, enterprise og virksomhedsdrift is\u00e6r med fokus p\u00e5 produktion af fysiske varer i sm\u00e5 eller mellemstore virksomheder. Byen har trods alt en lang historie som manufacturing hub, inden alting blev out-sourced, s\u00e5 hvorfor ikke bygge videre p\u00e5 denne arv? <\/span>
Men hvordan g\u00f8r man dette ? Ja det g\u00f8r man ved ikke at g\u00f8re noget, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at det man beh\u00f8ver er frav\u00e6r af detaljerede planer og strategier for hvordan man skal udvikle byen. En hands off approach virker bedre for \u00f8konomisk aktivitet dvs, at man s\u00f8rger for udelukkende at have et laser-skarpt fokus p\u00e5 de bedste rammebetingelser, hvilket igen vil sige mindst mulig regulering og intervention fra det offentliges side.<\/span>
Udover at s\u00f8rge for minimal regulering, beskatning og bureaukrati ja s\u00e5 er det is\u00e6r 3 forhold der er vigtige: transport, finansiering, og en hub funktion.<\/span>
P\u00e5 trods af den megen trafik p\u00e5 E45 er de fleste jyske byer relativt lukkede kredsl\u00f8b der ikke har specielt meget at g\u00f8re med nabobyen. Eneste undtagelser er uddannelsesbyerne der tiltr\u00e6kker folk fra hele landet og i stigende grad resten af verden. Der f\u00e5r man en masse interaktioner mellem folk og institutioner der sp\u00e6nder meget bredt.<\/span>
I en historisk kontekst er den funktion som regel leveret af handel, s\u00e5 byer som Venedig, Hansest\u00e6derne eller New York er vokset og har trivedes ved at fungere som handelspladser for udveksling af varer fra og til forskellige markeder men ogs\u00e5 af viden og ideer.<\/span>
Transport er v\u00e6sentligt for at akkommodere denne interaktion, derfor er det katastrofalt, at Randers Kommune ikke har bakket op om en ny Aarhus lufthavn ved Thomasminde der ville give byen og regionen et fantastisk boost.<\/span>
Afstanden fra San Francisco til Mountain View er 61 km og til Cupertino 75 km. Afstanden mellem Randers og Aalborg 80 km og til Aarhus den halve distance. Alts\u00e5 burde det ikke v\u00e6re noget problem at have 2 vejs forbindelser til disse byer. G\u00f8r det attraktivt at arbejde i Randers ogs\u00e5 hvis man tilf\u00e6ldigvis er bosat i Aarhus eller Aalborg. Det nuv\u00e6rende koncept er baseret p\u00e5 prim\u00e6rt at g\u00f8re Randers til en soveby hvor den \u00f8konomiske aktivitet foreg\u00e5r andre steder.<\/span>
De fleste virksomheder der bliver startet skal bruge en eller anden form for startkapital for at kunne skabe et produkt og tiltr\u00e6kke en kundebase. Deraf behovet for at v\u00e6re i forbindelse med finansielle institutioner der kan levere en s\u00e5dan ydelse. <\/span>
Vi ender s\u00e5ledes med en r\u00e6kke ord som;<\/span>
Handel, interaktion, produktion, energi, finance, transport, begr\u00e6nset offentlig sektor.<\/span>
De centrale elementer der kan \u00e5bne op for en dynamisk udvikling er en erhvervspolitik der g\u00e5r v\u00e6k fra at subsidiere ved at \u201cpick winners\u201d og til i stedet at regulere og det helt enkelt ved at have et eneste fokus for \u00f8je: at give de bedste rammebetingelser overhovedet muligt.<\/span>
Mere herom i afsnittet om Randers \u00d8.<\/span>
Her kommer 3 centrale dele til at starte med:<\/span>
Randers Mobility Terminal<\/span>
Randers Walkway <\/span>
Randers \u00d8<\/span><\/p>

Randers Mobility Terminal<\/span><\/h3>

Randers Midtby er i krise. Forst\u00e5et som at absurd offentlig regulering har s\u00f8rget for at fjerne grundlaget for at v\u00e6re konkurrencedygtig vis a vis Randers Storcenter og Internettet. D\u00e5rlige parkeringsforhold, p-b\u00f8der, manglende byggegrunde, regulering af butiksst\u00f8rrelse, kaotisk trafik har alt sammen medf\u00f8rt, at midtbyen har tabt 800 mio DKK i oms\u00e6tning over 20 \u00e5r. Nu fors\u00f8ger man s\u00e5 at give det endegyldige d\u00f8dsst\u00f8d ved at ville fjerne busterminalen der bringer blot en smule foot trafic til centrum. Hvad der nu er tilbage af \u00f8konomisk aktivitet vil efter at byplanen Byen til Vandet er implementeret v\u00e6re evaporeret og man st\u00e5r tilbage med hvad der minder mest af alt om et kommunistisk paradis hvor folk fisker, bader, spadserer, sidder og kigger ud i luften.<\/span>
Hvad midtbyen har brug for er noget helt andet nemlig en moderne underjordisk busterminal, et hypermarket der kan tjene som anchor for de mindre butikker + parkering. Masser af parkering og gratis parkering. Desuden skal der gives mulighed for at private busruter kan benytte terminalen s\u00e5 den bliver til en transport hub. Randers har altid v\u00e6ret byen der handler men nu har man sl\u00e5et det meste af det uafh\u00e6ngige erhvervsliv ihjel og istedet \u00a0fremmet store kapitalk\u00e6der med kedelige k\u00e6debutikker i et selvd\u00f8dt center. Lokale handlende p\u00e5 torvet har sv\u00e6re vilk\u00e5r i de kolde m\u00e5neder hvilket kan afhj\u00e6lpes med en indend\u00f8rs handelsplads med masser af foot trafic fra en anchor store og en transport hub. Friske lokalt producerede produkter er komplement\u00e6re og ikke substitutter for supermarkedsvarer. Alts\u00e5 vil der ikke v\u00e6re nogen interessekonflikt. Derudover kan man indrette den nye facilitet med indlagt redundans dette med henblik p\u00e5 at selvk\u00f8rende trafik m\u00e5ske vil udvikle sig til en realitet i l\u00f8bet af f\u00f8je \u00e5r.<\/span>
Bilfri centrum m\u00e5 v\u00e6re ambitionen men med den meget v\u00e6sentlige tilf\u00f8jelse at pr\u00e6missen herfor er glimrende parkeringsforhold i udkanten af bymidten. Dette har man gjort med stor succes i Pontevedra i Spanien til gavn for bylivet og borgerne. Det g\u00e6lder b\u00e5de for de der bor i centrum og de der kommer fra andre dele af byen eller er bes\u00f8gende udefra.<\/span><\/p>

Randers WalkWay<\/span><\/h3>

Den m\u00e5de hvorp\u00e5 man har udviklet Randers Midtby de seneste 20 \u00e5r er udfra en statisk tankegang. Man bygger kunstnerisk inspirerede byporte ved indfaldsvejene. N\u00e5r en s\u00e5dan konstruktion en gang er placeret ja s\u00e5 bliver den st\u00e5ende og udvikler sig ikke, bidrager ikke med andet end hvad der skulle v\u00e6re en visuel forsk\u00f8nnelse eller en symbolik ingen forst\u00e5r eller kan relatere til p\u00e5 et praktisk niveau. Derudover har man fors\u00f8gt at g\u00f8re midtbyen mere fodg\u00e6ngervenlig ved at fjerne parkeringspladser men fortsat tillade bilisme som hidtil. Hvad er resultatet ? At folk ikke l\u00e6ngere kan komme frem til midtbyen fordi de ikke har noget sted at parkere samtidigt med at midtbyen hverken er mere eller mindre fodg\u00e6ngervenlig fordi der fortsat er biltrafik i langt de fleste omr\u00e5der af den centrale bymidte.<\/span>
Den st\u00f8rste attraktion hvad ang\u00e5r udenbys trafik, Randers Regnskov, lider af det problem, at konceptet er relativt statisk. Har man f\u00f8rst v\u00e6ret der en gang kan der g\u00e5 en \u00e5rr\u00e6kke f\u00f8r man reelt har nogen grund til at bes\u00f8ge den igen. Dette er ikke nogen kritik men blot en konstatering af konceptets begr\u00e6nsning ligesom andre forretninger ligeledes har deres begr\u00e6nsninger.<\/span>
For at skabe en mere dynamisk midtby og for at genere et konstant flow af energi der giver dynamik og indpasser de statiske strukturer vil jeg foresl\u00e5 en anden type af infrastruktur. En infrastruktur der fors\u00f8ger at overkomme den manglende funktionalitet ved byporte og den manglende dynamik ved museer og historiske bygninger. <\/span>
Navnet for den konstruktion der skal bringe mennesker samt den historiske bymidte i spil er Randers Walkway eller Randers Highway<\/span>
Denne konstruktion er inspireret af f.eks. NYC\u2019s High Line, og vil v\u00e6re en h\u00e6vet gangbro over Randers midtby s\u00e5ledes at man kan se byen ovenfra og dermed se hvordan den er struktureret og hvordan den \u00e6ndrer sig. Med andre ord et dynamisk vindue til byen, menneskene, naturen. At g\u00e5 en tur over byens tage vil v\u00e6re v\u00e6sentligt forskelligt for\u00e5r, efter\u00e5r, dag, morgen, i regnvejr eller i solskin. Planterne i den eleverede bypark vil give forskellige stemninger i forhold til naturens konstante skiften og evolution og ligeledes s\u00e5 den menneskelige komponent. Hvis denne gangsti indrettes med sm\u00e5 pladser vil der kunne afholdes forskellige events med skiftende indhold. Der vil v\u00e6re en udsigt til byen der giver et langt bedre blik til den charmerende middelalderlige bymidte og samtidigt et view ud over bakkerne hvorp\u00e5 byen ligger og til floddelta i midten. Byens borgere vil have mulighed for at komme hinanden ved ang\u00e5ende et f\u00e6lles projekt af praktisk karakter som \u201cfriends of the walkway\u201d hvorved man kan engagere sig i at vedligeholde og udvikle omr\u00e5det.<\/span>
Udover High Line i NYC har man en tilsvarende konstruktion i Paris med Viaducte Les Arces, og en lidt alternativ konstruktion men med en gangbro p\u00e5 taget; verdens st\u00f8rste tr\u00e6bygning Metropol Parasol, Sevilla.<\/span><\/p>

Randers \u00d8<\/span><\/h3>

If\u00f8lge den nye byplan skal Kulkajen, der omfatter en stor del af den nuv\u00e6rende Randers Havn, omdannes til rekreative omr\u00e5der med boliger og pladser og adgang til \u00e5en s\u00e5 man kan fiske. Hvorfor ikke bruge denne lokation der i formen minder en del om Manhattan til noget produktivt? I stedet for at fylde den med d\u00f8de mursten s\u00e5 kunne man skabe en special economic zone som set i f.eks. Shenzhen. Hvor et fiskerleje er g\u00e5et fra nogle f\u00e5 tusinde indbyggere til nu at v\u00e6re en metropol p\u00e5 12 mio. Hvilke sektorer af \u00f8konomien er som regel de centrale dele n\u00e5r der sker tektoniske skift i samfundsstrukturen: finans, transport, energi.<\/span>
Derfor skal man ikke lukke kraftvarmev\u00e6rket. Man skal snarere bruge det som udgangspunkt i forhold til at skabe nyudviklinger dels for virksomheder der har brug for rigelig og billig energi samt for firmaer der arbejder indenfor energisektoren. Verdo kan hj\u00e6lpe med til at skabe en klynge af energi virksomheder s\u00e5vel som levere billig energi til etablerede virksomheder. Man kan eksperimentere i den virkelige verden med fremtidens energiforsyning ved at rulle s\u00e5danne l\u00f8sninger ud p\u00e5 Randers \u00d8. Str\u00f8msvigt, tja, det sker men man kommer hurtigt op igen og l\u00e6rer af fejltagelserne.<\/span>
Virksomheder der udvikler fremtidens transportl\u00f8sninger kan tiltr\u00e6kkes ved at tillade selvk\u00f8rende k\u00f8ret\u00f8jer, droner mv. Dermed skaber man et fantastisk regulatorisk milj\u00f8 for virksomheder der \u00f8nsker at lancere nye l\u00f8sninger indenfor transport og mobilitet. De f\u00e5r nemlig mulighed for at teste deres l\u00f8sninger i den virkelige verden.<\/span>
I Californien fors\u00f8ger man at skabe en offentlig bank s\u00e5 samfundet ikke l\u00e6ngere skal subsidiere absurde profitter i bankverdenen. Bankerne har monopol p\u00e5 at skabe penge via bank kredit og udl\u00e5ne til renter de selv bestemmer. De kan desuden l\u00e5ne i nationalbanken til n\u00e6sten intet hvilket skaber en enorm profitabel forretning. Hvorfor ikke skabe en bank der l\u00e5ner penge ud lokalt, ikke har en stor investeringsafdeling til at handle eksotiske v\u00e6rdipapirer og eksisterer uden at skulle tjene store profitter?<\/span>
I Bristol har man skabt en lokal valuta s\u00e5 folk kan se hvor deres penge havner og hvor mange der cirkulerer rundt i lokal\u00f8konomien. Bitcoin og andre digitale valutaer er m\u00e5ske ikke videre succesfulde som legal tender men m\u00e5ske blockchain teknologien kan udvikle sig til noget der tjener et egentligt form\u00e5l. Alts\u00e5 ved at lave en frizone p\u00e5 Randers \u00d8 kan man skabe mulighed for at fin-tech virksomheder kan lancere produkter i virkeligheden og dermed skabe et laboratorium for fremtidens penge.<\/span>
https:\/\/www.change.org\/p\/support-the-california-public-banking-alliance-legislation-empower-ca-cities-and-regions-to-use-public-funds-for-public-good-publicbanksnow<\/span><\/a>
https:\/\/bristolpound.org\/<\/span><\/a>
I K\u00f8benhavns Kommune bruger man hundredvis af millioner p\u00e5 at subsidiere Ryanair i CPH lufthavn for at f\u00e5 udviklet rutenettet, selv Alternativet stemmer gladeligt for. Aarhus Kommune g\u00f8r det samme med deres letbane. S\u00e5 hvorfor skulle man ikke hj\u00e6lpe virksomheder i en \u00f8konomisk s\u00e6r-zone med 0 skat, 0 moms, 0 administrative omkostninger i en periode. En st\u00e6rk klynge af virksomheder er ogs\u00e5 et offentligt gode. Virksomhederne f\u00e5r ikke en krone i offentlig st\u00f8tte de slipper blot for at f\u00e5 eksproprieret en del af deres aktiver. En lille pris sammenlignet med de enorme offentlige subsidier der findes overalt via redistribution af skatteindt\u00e6gter til form\u00e5l politikere synes er v\u00e6rdige.<\/span>
For at v\u00e6re pr\u00e6cis taler vi her om 21 mia DKK i statslige subsidier, plus kommunale tax incentives som f\u00f8rn\u00e6vnte eksempel. Fri og lige konkurrence eksisterer kun i de f\u00e6rreste brancher men med et setup der befordrer \u00f8konomisk aktivitet snarere end at v\u00e6lge vindere og underst\u00f8tte ikke rentable aktiviteter ja s\u00e5 f\u00e5r man noget der er et ubetinget gode for alle.<\/span>
Af andre tiltag for at s\u00e6tte \u00e5nden fri kunne inkludere gratis basale lejligheder. Lejligheder hvor der bliver eksperimenteret med hvad en bolig er og skal v\u00e6re. For de erhvervsaktive betyder det at de ikke beh\u00f8ver bruge s\u00e5 megen tid og penge p\u00e5 tag over hovedet men kan istedet koncentrere sig om at drive virksomhed. Eneste betingelse for at indlogere sig er, at man har tilknytning til erhvervsudviklingen p\u00e5 Randers \u00d8. Det giver mulighed for at folk kan overnatte hvis det bliver sent og de kommer udenbys fra. Man kan opholde sig igennem l\u00e6ngere tid i forbindelse med projekter uden at skulle betale formuer i hotelophold og det vil g\u00f8re det meget lettere at henvende sig til udl\u00e6ndinge, der probleml\u00f8st kan indlogeres i kortere eller l\u00e6ngere perioder.<\/span>
I forhold til den jord der er til r\u00e5dighed kan man ganske enkelt udlodde byggegrunde og eksisterende bygninger gratis. Alle der \u00f8nsker at opdyrke pr\u00e6rien skal v\u00e6re velkomne til at f\u00e5 en jordlod under foruds\u00e6tning af at den bliver brugt aktivt. Hvis man flytter skal man s\u00e6lge eller overdrage til en ny entrepreneur. Det er ikke tilladt at lade en jordlod eller bygning st\u00e5 ubenyttet hen gennem l\u00e6ngere tid.<\/span>
Men som sagt disse er bare ideer til hvad der kunne ske. Markedet bestemmer selv og det er derfor usikkert hvem eller hvad eller hvordan. Men noget vil der ske hvis de rette betingelser for \u00f8konomisk aktivitet skabes.<\/span>
Randers \u00d8 vil blive en levende theme park hvor folk vil komme rejsende til udefra for at se hvordan interessante forretningsideer bliver skabt og omsat til praksis.<\/span>
https:\/\/www.nytimes.com\/2015\/11\/01\/realestate\/reinventing-the-brooklyn-navy-yard.html<\/span><\/a>
Samtidigt vil virksomheder flytte til eller blive skabt p\u00e5 stedet p\u00e5 grund af de favorable rammevilk\u00e5r og det spirende og dynamiske milj\u00f8.<\/span>
Randers Byen der Handler! – I forst\u00e5elsen af action (og ikke trade\/commerce betydningen).<\/span><\/p>

\f<\/span>Brief<\/span><\/h3>

1.<\/span>
Design et supermarked med markedshal med h\u00f8jt til loftet, samt busterminal i k\u00e6lderen, og tagterrasse der h\u00e6ver sig over byens tage. Derudover skal der v\u00e6re en etage inde i bygningen hvor man kan s\u00f8ge ly for kulde eller regn og kigge ned p\u00e5 livet i markedshallen. For at f\u00e5 tagterrassen op over omkringliggende bygninger skal der ogs\u00e5 v\u00e6re en fjerde etage, hvad denne skal bruges til er et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l og del af den kreative opgave. Alle etager skal have h\u00f8jt til loftet s\u00e5 der bliver en luftig stemning selv hvis der er mange mennesker tilstede. Ved siden af denne bygning skal der v\u00e6re parkeringshus i mange etager med stor kapacitet og med adgang til hovedbygningen. Den gamle busterminal bygning fjernes s\u00e5 den nye bygning ikke ligger isoleret med ryggen til men bliver en integreret del af byen.<\/span>
2.<\/span>
Design en high line walkway der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af den historiske midtby. En gangsti der h\u00e6ver sig over byens tage s\u00e5 man kan se hele midtbyen fra oven. En oase i byen med gr\u00f8nne omr\u00e5der i h\u00f8jden. Hvis man \u00f8nsker at bruge den til at forbinde Randers Regnskov, Randers \u00d8 eller Randers Mobility Terminal med den historiske bymidte ligger dette frit for.<\/span>
3.<\/span>
Design en bygning eller et omr\u00e5de p\u00e5 Randers \u00d8. F.eks. en ny bank der bryder med den nuv\u00e6rende tradition, et futuristisk lejlighedskompleks der tilbyder gratis ophold, energiforsyning baseret p\u00e5 sol, vind, atomkraft i sammenh\u00e6ng med det nuv\u00e6rende kraftvarmev\u00e6rk, en moderne fabrik til produktion af fysiske produkter, med maksimal komfort for medarbejderne etc. Eneste kriterium: der SKAL v\u00e6re tale om en tegning der har med erhvervsliv og \u00f8konomisk aktivitet at g\u00f8re!<\/span>
4.<\/span>
Beskriv med ord hvad overvejelserne har v\u00e6ret og hvad tegningerne viser.<\/span><\/p>

Opgavebeskrivelse<\/span><\/h3>

V\u00e6lg 2 ud af 3 opgaver fra punkt 1 til 3. Punkt 4 er obligatorisk. En korrekt besvarelse skal v\u00e6re p\u00e5 3 sider pr\u00e6cist. Ikke flere ikke f\u00e6rre. Hvis der er s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder der g\u00f8r at det er n\u00f8dvendigt med flere sider for at anskueligg\u00f8re et givet design kan der til n\u00f8d dispenseres fra side antallet.<\/span>
Pr\u00e6mier<\/span><\/p>

  1. Pr\u00e6mie<\/span><\/li><\/ol>

    750 Euros hvilket svarer til cirka 5000 DKK – \u00a0dette er en cool cash pr\u00e6mie<\/span><\/p>

    1. Pr\u00e6mie<\/span><\/li><\/ol>

      Et gavekort p\u00e5 1500 DKK til mmsport.dk<\/span><\/p>

      1. Pr\u00e6mie<\/span><\/li><\/ol>

        2 flasker russisk vin fra boutique winery Lefkadia<\/span><\/p>

        Pr\u00e6mierne vil blive udloddet og udbetalt af den juridiske enhed: DK33445148<\/span>
        Adresse: MM Sport, Br\u00f8dregade 23 st. th., 8900 Randers C, Danmark.<\/span>
        Deadline: 15. marts 2019<\/span>
        Indsend besvarelsen til: <\/span>info@mmsport.dk<\/span><\/a>
        Vinderne vil blive annonceret inden d. 1 maj 2019 og f\u00e5r i \u00f8vrigt direkte besked<\/span>
        Vi tager forbehold i forhold til ikke at udlodde en eller flere af pr\u00e6mierne i tilf\u00e6lde af at ingen besvarelse lever op til de kriterier der er skitseret ovenfor.<\/span>
        For sp\u00f8rgsm\u00e5l skriv venligst til <\/span>        info@mmsport.dk<\/span><\/a>
        Dommerkomiteen vil best\u00e5 af en repr\u00e6sentant for de officielle myndigheder i Randers s\u00e5som City foreningen , kommunen eller borgerrepr\u00e6sentationen.<\/span>
        MM Sport repr\u00e6senteret ved Mikkel Bager<\/span>
        En arkitekt eller byudvikler<\/span>\f<\/span>
        Bilag<\/span>
        Her f\u00f8lger de geografiske lokationer der er i spil i forhold til den alternative byudviklingsplan.<\/span><\/p>

        Randers Mobility Terminal<\/span><\/h3>

        Omr\u00e5det hvor den nye underjordiske busterminal skal opf\u00f8res og hvor det nye hypermarked med tilh\u00f8rende markedshal skal opf\u00f8res. Det er ligeledes indenfor den r\u00f8de streg at de nye parkeringshuse med gratis parkering skal opf\u00f8res der skal afhj\u00e6lpe de enorme problemer Randers kommune har p\u00e5f\u00f8rt midtbyen med dens parkeringspolitik.<\/span>
        \"Randers
        https:\/\/www.openstreetmap.org\/#map=18\/56.45857\/10.03987<\/span><\/a>
        Man ser her et satellitfoto af omr\u00e5det med den nuv\u00e6rende busterminal. Der er parkeringspladser til venstre og en tom grund for enden nederst i billedet, begge dele + den nuv\u00e6rende terminalbygning med parkering p\u00e5 den ene side og busterminal p\u00e5 den anden.<\/span>
        \"Randers
        https:\/\/www.google.com\/maps\/@56.4588386,10.0397016,318m\/data=!3m1!1e3<\/p>

        Randers WalkWay<\/span><\/h3>

        Den historiske bykerne hvor igennem den nye l\u00f8ftede gangbro skal l\u00f8be.<\/span>
        Det er op til en konkret vurdering hvor det er smartest at denne eleverede bro for fodg\u00e6ngere pr\u00e6cist skal l\u00f8be samt hvor lang den skal v\u00e6re. Men for at det giver nogen mening skal den nok v\u00e6re i intervallet 500 – 1000 m lang.<\/span>
        Hvis man gerne vil lade den l\u00f8be enten fra Randers Regnskov eller fra Randers \u00d8 der begge ligger uden for den r\u00f8de de-markering er dette ogs\u00e5 tilladt. Ligeledes hvis den nye busterminal skal indg\u00e5 kan dette ogs\u00e5 lade sig g\u00f8re. Cirklen er ment som en hj\u00e6lp til at indkredse den historiske bykerne men ikke en sp\u00e6ndetr\u00f8je i forhold til kreative l\u00f8sninger.<\/span>
        https:\/\/www.openstreetmap.org\/#map=16\/56.4600\/10.0356<\/span><\/a>
        \"Randers
        Den historiske bykerne set fra oven. Den \u00e6ldgamle middelalder bymidte kombineret med nyere bygninger.<\/span>
        \"Randers
        https:\/\/www.google.com\/maps\/@56.4593025,10.0366519,637m\/data=!3m1!1e3<\/p>

        Randers \u00d8<\/span><\/h3>

        Det nye omr\u00e5de til erhvervsudvikling set fra oven. I \u00f8verste h\u00f8jre del af billedet str\u00e6kker der sig en halv\u00f8 der er markeret med en r\u00f8d streg i en cirkel. Dette er Randers \u00d8.<\/span>
        Man ser skorstenen med kraftvarmev\u00e6rket Verdo som et let genkendeligt pejlem\u00e6rke. En industriel landmark bygning.<\/span>
        https:\/\/www.google.com\/maps\/@56.4595751,10.051168,637m\/data=!3m1!1e3<\/span><\/a>
        \"Randers
        Her ses omr\u00e5det fra en vertikal position. 180 grader lodret.<\/span>
        \"Randers
        https:\/\/www.google.com\/maps\/@56.4592832,10.0516535,1274m\/data=!3m1!1e3
        Et mere traditionelt kort med det nye erhvervsomr\u00e5de indcirklet med r\u00f8d streg.<\/span>
        \"Randers
        https:\/\/www.openstreetmap.org\/#map=16\/56.4599\/10.0480<\/span><\/a>
        Og endnu et billede fra luften denne gang fra \u00f8st mod vest:<\/span>
        \"Randers<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Randers – Byen til Vandet ? De seneste 20-30 \u00e5r har set en b\u00f8lge indenfor arkitektur og byplanl\u00e6gning hvor man for alt i verden skal have udsigt samt adgang til vand. Bydele bygges s\u00e5 t\u00e6t som muligt p\u00e5 vand, huse og bygninger indrettes s\u00e5 man som minimum kan f\u00e5 et lille kig til en ansamling […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[8,21],"tags":[],"class_list":["post-2982","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-design","category-news"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2982","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2982"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2982\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3704,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2982\/revisions\/3704"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2982"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2982"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/idfootballdesk.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2982"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}