\n
![\"Randers](\"https:\/\/www.mm-sport.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/10\/Randers-midtby-krise.png\")
\nSiden middelalderen har Randers v\u00e6ret en k\u00f8bstad. En k\u00f8bstad var en s\u00e6rlig privilegeret by der havde ret at bedrive n\u00e6ringsliv herunder handel og h\u00e5ndv\u00e6rk i en given region. Selvom denne s\u00e6rlig rettighed forsvandt med kommunalreformen i 1970 var Randers fortsat en popul\u00e6r destination for handel blandt oplandets beboere. Udenfor lokalomr\u00e5det havde byen ry for at have et s\u00e6rligt stort udvalg af butikker i en hyggelig indre by med en del bygninger helt tilbage fra Middelalderen.
\nI USA startede man allerede i 1960erne med det nye forretningskoncept shopping mall, hvor man var i stand til at samle et butik mix under et og samme tag og desuden koble shopping sammen med oplevelser som bespisning og underholdning i form af legerum og\/eller biograf.
\nEfter en sp\u00e6d start i Danmark med nogle mindre centre fra 60erne og 70erne kom der for alvor gang i udviklingen i 90erne hvor planlovgivningen blev \u00e6ndret for at akkommodere flere og st\u00f8rre butikker p\u00e5 samme sted. Af \u00f8konomiske og praktiske \u00e5rsager blev disse nye Storcentre placeret ved udkanten af byen hvor der tidligere typisk mest havde ligget industrikvarterer.
\nS\u00e5ledes ogs\u00e5 i Randers hvor man siden 1998 har haft Randers Storcenter i Randers Syd i bydelen Paderup t\u00e6t p\u00e5 motorvejen E45.
\n1000 gratis parkeringspladser, lange \u00e5bningstider, en anchor store i form af et stort supermarked, mix af mindre specialbutikker alt under samme tag, beliggende t\u00e6t ved motorvej, landevej til Silkeborg, landevej til Gren\u00e5 (Djursland og Mols), et tilst\u00f8dende omr\u00e5de med big box stores som Jysk, Elgiganten , Idem\u00f8bler , Power, Plantorama etc. Alt i alt et solidt setup der har vist sig meget effektivt i b\u00e5de en dansk og international kontekst. Et koncept der fungerer utroligt godt i forhold til en befolkning der bor i store villakvarterer og vis prim\u00e6re transport form er bilen.
\nMan st\u00e5r derfor i en situation med 2 omr\u00e5der for detailhandel i Randers. Midtbyen der siden Middelalderen har v\u00e6ret centrum for handlen og den nye opfindelse der via udviklingen i 1960erne kom til i 1990erne nemlig et storcenter i forstaden for forstadsbefolkningen.
\nUdviklingen siden 1998 har v\u00e6ret intet mindre en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Salget i Randers Midtby er g\u00e5et tilbage med intet mindre end 800 mio DKK. 800.000.000 DKK. yeap 800 med 6 efterf\u00f8lgende 0. Storcentret er til geng\u00e6ld g\u00e5et frem med 700.000.000 DKK. 700 mio DKK.
\n100 mio tilbagegang betyder muligvis at noget salg er g\u00e5et online, andet salg bliver m\u00e5ske foretaget p\u00e5 rejser, og noget salg er muligvis g\u00e5et til supermarkeder i andre bydele.
\nDet store sp\u00f8rgsm\u00e5l der nu melder sig og er det egentligt interessante er HVORFOR ?
\nNogen entydig forklaring findes formentlig ikke. En meget stor faktor der indg\u00e5r i denne udvikling er dog med sikkerhed det offentlige’s rolle, alts\u00e5 kommune, region og stat.
\nRanders Midtby leverer 7 mio DKK til kommunen i parkeringsafgifter hvert \u00e5r. Plus et ukendt bel\u00f8b til private parkeringsselskaber og grundejere. Derudover har man fors\u00f8gt at g\u00f8re Midtbyen mere forg\u00e6nger venlig ved at inddrage parkeringspladser og omdanne disse til forg\u00e6nger arealer. Udover at man tjener penge ved parkometer afgifter tjener man ogs\u00e5 stort p\u00e5 P-b\u00f8der. Hvad f\u00e5r det s\u00e5 af konsekvenser ? Ja det betyder logisk nok at der ikke er et level playing field mellem et Storcenter p\u00e5 billig jord i forstaden hvor Kommunen ikke driver klapjagt p\u00e5 de bes\u00f8gende. Hvor antallet af p-pladser er rigeligt s\u00e5 man aldrig beh\u00f8ver at bekymre sig om hvor man skal parkere. Det er fint med en idealistisk holdning til hvordan en by skal g\u00f8res bilfri men det underkender fuldst\u00e6ndigt realiteten nemlig at langt de fleste indbyggere bor i forstaden og at disse transporteres via bilen. S\u00e5 med mindre man s\u00f8rger for at de kan transporteres til udkanten af bymidten og kan parkere her ja s\u00e5 mister man denne trafik ved at fjerne parkeringsmuligheder i selve bymidten. Hvordan det skal g\u00f8res kan man se i Pontevedra i Galicien i Spanien.
\nDet n\u00e6ste problem ang\u00e5r planlovgivningen der g\u00f8r at man i forstaden kan bygge forretninger op til 5000 kvadratmeter mens i midtbyen er gr\u00e6nsen p\u00e5 3500 m2. Hvad f\u00e5r dette af effekt ? Ja det f\u00e5r den effekt ikke at man beskytter sm\u00e5 forretninger i midtbyen mod konkurrence men at man forhindrer de meget vigtige anchor stores i at sl\u00e5 sig ned centralt. Den absolut vigtigste kategori indenfor detailhandlen i det 21. \u00e5rhundrede er forbruger elektronik. Disse forretninger skal bruge plads for at kunne pr\u00e6sentere det omfattende sortiment. Hvad enten det er Best Buy i USA, Media Markt i Tyskland , eller Elgiganten i Danmark og Norge ja s\u00e5 er det store forretninger der ikke blot har et stort salg men som ogs\u00e5 tr\u00e6kker meget trafik. I Randers Midtby er der ikke l\u00e6ngere en eneste forretning der s\u00e6lger forbruger elektronik. Er det en n\u00f8dvendighed at denne type af forretning skal ligge i en fjern forstad ? Nej, sp\u00f8rg Vejle, her ligger Elgiganten f\u00e5 meter fra b\u00e5de et center, g\u00e5gade og andre box stores som Silvan. I Vejle har man s\u00e5ledes en midtby der trives p\u00e5 trods af at man der ogs\u00e5 har et center ved udkanten af byen. Forskellen mellem Randers og Vejle ?? RAMMEBETINGELSER\u00a0 –\u00a0 med andre ord de forhold som kommunen og andre offentlige myndigheder pr\u00e6senterer erhvervslivet for.
\nDet er ikke specielt sv\u00e6rt at se hvad der er en effektiv cocktail for detailhandel. Der findes som minimum data for en periode p\u00e5 50 \u00e5r hvor man har haft en struktur der minder relativt meget om den nuv\u00e6rende. Det vil sige en struktur hvor de sm\u00e5 k\u00f8bmandsforretninger forsvandt til fordel for supermarkeder og hvor k\u00e6debutikker overtog de store kategorier fra uafh\u00e6ngige forretninger. Den eneste nye faktor er Internet handlen der siden 00erne har v\u00e6ret i stigning. Men som stadigv\u00e6k udg\u00f8r en meget lille del af det samlede detailsalg bortset fra enkelte kategorier som rejser, billetter , computer udstyr mv.
\nSjovt nok lukker mange shopping malls i USA samtidigt med at open air shopping centers \u00e5bner, en struktur der minder mere om den traditionelle bymidte. Is\u00e6r i det sydlige USA hvor man jo ogs\u00e5 har hj\u00e6lp af vejret. Men til forskel for Randers Midtby er der her rigeligt med parkeringspladser ved udkanten af disse shopping centre og desuden har det rigtige butiksmix hvilket vil sige de v\u00e6sentlige anchors stores der kan drive trafik til omr\u00e5det + de mindre specialiserede butikker. Recreation i form af casual dining, bars, coffee shops findes ogs\u00e5 i omr\u00e5det.
\nFoot traffic kan ogs\u00e5 leveres via integrerede transport systemer s\u00e5 man ikke er 100% afh\u00e6ngig af privatbilisme men ogs\u00e5 p\u00e5 dette omr\u00e5de er Randers d\u00e5rligere stillet end alle andre byer i Jylland. Baneg\u00e5rd og busstation ligger milevidt fra hinanden og hovedf\u00e6rdsels\u00e5rer der blot leder trafik fra en ende af byen til en anden g\u00e5r direkte igennem den centrale by, ligesom man kender det fra Odense, hvorved helhedsperspektivet for midtbyen forsvinder. Cyklismen hindres ogs\u00e5 af centrale hovedf\u00e6rdsels\u00e5rer der g\u00f8r det besv\u00e6rligt og farligt at bev\u00e6ge sig p\u00e5 cyklen.
\nKonklusionen er at offentlige myndigheder som man kender det fra crony capitalism er den prim\u00e6re \u00e5rsag til hvorfor Randers Midtby hensygner mens Randers Storcenter har en fest hver weekend. Internet salg , dygtig markedsf\u00f8ring , forbruger pr\u00e6ferencer er ikke \u00e5rsagen til at Randers midtby ikke l\u00e6ngere er byen der handler. \u00c5rsagen skal prim\u00e6rt findes et andet sted nemlig i offentlig intervention , subsidier , ulige regler , d\u00e5rligt gennemf\u00f8rt planl\u00e6gning mv.
\nEndnu engang m\u00e5 man sp\u00f8rge sig selv om hvorfor den danske offentlige sektor nyder s\u00e5 stor opbakning i befolkningen n\u00e5r den gang p\u00e5 gang leverer absurde outcomes ved at tippe v\u00e6gten til den ene eller den anden side. Resultater bliver skabt ikke ved dygtighed, flid, gode beslutninger men via indolens , cronyism , skatteindkr\u00e6vningst\u00e6nkning , stupiditet mv. Derp\u00e5 bliver et givet resultat tilskrevet markedet p\u00e5 trods af et marked i forst\u00e5elsen et frit marked og dermed a level playing field ikke eksisterer. Vindere og tabere bliver skabt p\u00e5 baggrund af hvordan den danske offentlige sektor agerer i forhold til regulering og beskatning (parkeringsafgifter en blandt millioner af skatter).
\nOg fremtiden ? udviklingen ? trend’en ? Ja det bliver en midtby der kommer til at best\u00e5 prim\u00e6rt af service virksomheder s\u00e5som fris\u00f8rer, neglelakering, restauranter og burgerbarer. Problemet ? Ja problemet er at detailhandlen jo ikke udelukkende best\u00e5r af service p\u00e5 trods af den megen snak om oplevelses\u00f8konomien. Folk skal stadigv\u00e6k have t\u00f8j p\u00e5 kroppen, sko at g\u00e5 i , en telefon i lommen , neglelak , leget\u00f8j mv. Disse forretninger underst\u00f8tter oplevelses\u00f8konomien liges\u00e5 meget som omvendt det er derfor man de steder hvor man har en planlagt detail l\u00f8sning som et shopping center eller et open air format har man b\u00e5de service og salg af fysiske produkter + underholdning og dining. Hvis man fjerner eller reducerer skarpt en af disse komponenter vil det ogs\u00e5 influere p\u00e5 de \u00f8vrige segmenter. Det g\u00e6lder derfor om at have en god balance mellem delene for at udg\u00f8re en attraktiv shopping destination.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"