Categories
News

FC Barcelona ude trøje 2011 World Club Champions

 FC Barcelona ude trøje 2011 VerdensMester for Klubhold

World Club Champions 2011

Barcelona vandt , som ventet måske , VM for klubhold afholdt i december måned i Japan.

Holdet besejrede i finalen brasilianske Santos FC med det seneste fænomen på den internationale fodboldhimmel Neymar på holdet.

Dermed vandt klubben også retten til at bære det særlige VerdensMester for klubhold logo også kaldet World Club Champions badge frem til næste december hvor et nyt badge bliver udstedt med titlen WCC 2012 uanset om det så kommer til at sidde på FC Barcelona trøjerne eller trøjerne for en anden klub.

 

FC Barcelona ude trøje Verdensmester for klubhold 2011

 

Hvis trøjen skal have endnu en grad af udsmykning og den måde som den bruges på i den spanske liga ja så skal der ydermere så et TV3 badge på venstre ærme.

 

FC Barcelona ude trøje 2011 VM Klubhold badge TV3 ærmemærke

 

På højre ærme ser man ærmemærket til den spanske La Liga med påskriften LFP.

Categories
Arsenal

Anmeldelse: Arsenal ude shorts & strømper 11-12

Anmeldelse: Arsenal udebane shorts og strømper 11-12

Af Arsenal ambassadør Christian Heyde Petersen

Shorts:

Farven på shortsene er den samme som den sorte i udebanetrøjen. Og så er der en enkelt kontrast-piping i samme petroleumsblå som i udebanetrøjen. I det hele taget er shortsene lige det der kan få udebanetrøjen til at se rigtig godt ud. Farvevalget i trøjen gør det meget, meget svært at sammensætte et smart sæt med andre shorts man måtte have liggende; de er alle for lyse eller for mørke. Men farven i shortsene er – som forventet – lige præcis den samme som i trøjen på trods af forskelligt materialevalg. Man ser tit, hvis man ser efter, at trøje og shorts ikke passer helt fordi det ganske enkelt er svært at indfarve forskellige tekstiltyper, så de er helt ens. Men det er lykkedes for Nike her.

 

Arsenal udebane sæt med shorts og strømper

 

 

Shortsene er i den velkendte Nike kvalitet. Stoffet er blødt og behageligt, og der er fortsat ’underbukser’ i shortsene. Underbukserne er rigeligt store, og der vil formentlig skulle bruges et par almindelige boxershorts indenunder. I det hele taget er shortsene rigeligt store. Shortsene er meget lange, og i største børnestørrelse (158-170 cm) når de ned til knæskallerne på den 166 cm høje model som det kan ses på billedet. Ser man godt efter vil man se at de professionelle typisk står i meget lange shorts på officielle portrætfotos, men at de til kampe optræder i knapt så lange shorts. Det er en smagssag, og man kan overveje om man vil købe en størrelse mindre – eller omvendt have sine shorts i mange, mange år.

 

Strømperne:

Strømperne er prikken over i’et. Man kan diskutere Arsenals farvevalg, og man kan diskutere længden på shortsene, og sikkert meget andet. Men strømperne er indiskutabelt fede. Nu hvor fodboldspillere i mange år har måttet nøjes med at skæve misundeligt til løbernes store udvalg af alle mulige tekniske strømper i forskellige udformninger, tekstiler, designs, osv., så er det dejligt at se, at nogle af de ideer og påfund som Nikes løbe-afdeling har haft nu bliver brugt i fodboldafdelingen.

 

Fodboldstrømper er som oftest det mindst tekniske i et sæt, og de er oftest lavet i det billigste materialevalg, og er det håndværksmæssigt dårligste i et sæt med store syninger hen over negleroden på storetåen, en tyk klump garn til at klemme lilletåen og rive neglen af, og en mærkeligt udformet hæl, der enten sidder halvvejs under svangen eller et stykke oppe af akillessenen. Men det er slut nu.

 

Arsenals udebanestrømpesæt består af en venstre- og en højrefodsstrømpe (markeret med L og R for Left and Right), og et tekstilvalg der næsten gør den til en kompressionsstrømpe. Dertil kommer paneler der passer med føddernes trykfølsomme steder.  Det eneste minus ved strømperne er, at de fortsat spænder over mange størrelser, f.eks. str. 36-41. Fem skonumres forskel kan gøre det vanskeligt at vælge, men som tommelfingerregel kan man gå efter den lille størrelse, hvis man er i grænseområdet. De er rigeligt lange, og hellere en stram strømpe på foden end en der folder rundt i støvlen.

 

Arsenal udebane sæt med trøje, shorts og strømper

 

 

Modellen er 166 cm og iklædt Arsenals komplette udebanesæt i str Boys XL, 158-170 cm. Strømperne er 36-41. Skostørrelsen er 41.

Categories
AC Milan Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 11-12

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 2011/12

Af MM Sport AC Milan ambassadør Rene Vestergård Nielsen

 

Der er spillet 27 sekunder af kampen imellem FC Barcelona og AC Milan d.13.9.2011 på Nou Camp, da Pato tager et langt træk og løber forbi det catalanske forsvar og scorer det andet hurtigste mål i Champions League historien!

 

Pato scorer mod FC Barcelona på Camp Nou

 

 

En drømmestart på kampen for AC Milan og selvfølgelig for Pato, som har været forfulgt af skader de sidste par sæsoner. Milan slap meget hæderligt fra kampen mod FC Barcelona med et 2-2 resultat, men efterfølgende var det meste af fodboldverdens fokus rettet imod Pato og hans fantastiske mål, ikke mindst fordi FC Barcelona´s træner Josep Guardiola på det efterfølgende pressemøde sagde at ikke engang Usain Bolt (verdensrekordholderen på mændenes 100- meter i atletik) ville have kunnet løbe Pato op.  

Jeg havde gået og glædet mig over kampen og det fantastiske mål en uges tid da min glæde blev endnu større! For ind ad brevsprækken dumpede en pakke fra MMsport med AC Milans udebane trøje, som de netop havde spillet i på Nou Camp og minsandten om der ikke var trykt nr.7, Pato på ryggen! Jeg var i himlen ( det er jeg stadig!) over denne overraskelse.

Ved første øjekast ligner trøjen meget udebanetrøjen fra sidste sæson. Men den er mere detaljeret og faktisk også flottere og mere stilet. Selve trøjen er hvid, med de legendariske adidas striber på skuldrene i sort og rød som kører fra kraven og ned over skuldrene, men stopper et stykke fra ærmekanten, og så er resten af stykket ned til selve ærmekanten er hvidt. Kraven er hvid med en tynd rød stribe, og så er den v-formet, som giver et flot snit på trøjen. Adidas logoet er broderet på højre bryst og AC Milans logo er broderet på det venstre, lige over logoet er AC Milans guldstjerne broderet. Nederst på brystet er hovedsponsoren Fly Emirates trykt med røde typer. På venstre bryst fra kraven og vertikalt ned til bunden af trøjen går to brede sort/røde striber.

 

AC Milan ude trøje 11-12 Scudetto

 

 

Bag på trøjen er en masse italienske flag i toppen broderet hen over trøjen og så er der med guld skrift skrevet Associazione Calcio Milan. Trykket er i rødt og i rigtig god kvalitet, som har en laaaang holdbarhed, og som virkelig giver en flot trøje et perfekt finish.

 

AC Milan ude trøje set i nakken

 

 

Trøjen er i super kvalitet og er lavet af 100 % polyester med Adidas Climacool-teknologi. Climacool er designet til at trække varme og fugt væk fra kroppen og holder spillerne køligere og tørrere. Udluftningen er placeret på skuldrene og under armene, for at sørge for at luften kan strømme ind og ud af trøjen.

 Jeg må indrømme at jeg var skuffet over Milans udetrøje i sidste sæson, det er jeg på ingen måde i år, adidas designerne har kreeret en stilfuld og gennemtænkt trøje, som de kan være stolte af. Jeg bærer i hvert fald min med stolthed! 

Categories
Inter Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Inter ude trøje 2010/11

 Anmeldelse af MM Sport’s Inter ambassadør Ali Nabolsi

Inter udebanetrøje 10-11:

Fakta: Inter ude trøje 10-11 – Nike – DriFit.

Denne Inter udebanetrøje for sæsonen 10-11 har taget en stor ændring i design frem for tidligere Inter udebanetrøjer. Det specielle ved denne Inter udebanetrøje er en slange på venstre side af trøjen. Denne slange er et symbol på Inter historien gennem tiden og byen Milano i Italien. Slange symbolet går mange år tilbage helt præcist til 1964-1965. Slangen er kendt som ”Biscione” i hele Italien. Det var også i denne periode Inter sidst vandt mesterholdenes turnering (Champions league i dag) hvis man ser bort fra 09-10 sæsonen hvor Inter som bekendt vandt Champions League.

Inter ude trøje 2010-11

 

Billede nummer 2 af trøjen set fra siden.

 

Inter ude trøje 10-11 slangen

 

 

Trøjen er blevet navngivet ”Write The Future” (del af Nike’s kampagne for sæsonen 10/11) som betyder, at den blå del af Milano fans skal skrive historie sammen med Inter. Udebanetrøjen og designet af slangen skal visualisere passion, energi, drama og følelser for en spiller i en 90 minutters kamp. Hvor end du er, vil Internazionale altid være din elskede klub.

Et øgenavn for de italienske fodboldmestre 09/10 er slangen. Det er et meget attraktivt og iøjnefaldende design med den sort/blå slange. Forsiden af trøjen har som sædvanlig: Nike, Italien badge (il Scudetto tegn på at man er forsvarende italienske mester) og Inter logo. Derudover er der påtrykt sponsorlogo Pirelli,  som har været Inter sponsor gennem de sidste mange år. De supplerende shorts er også hvide med et blåt bånd på hver side, og sokkerne er hvide med blå og sorte detaljer. 

Igennem de sidste par sæsoner har Inter udebanetrøjer altid været hvide med nærmest det samme design. Denne udebanetrøje er dog en undtagelse, og som Inter fan skal du have fat i denne flot designede udebanetrøje. Den nye sæsons 11-12 udebanetrøje har fået et anderledes design med blå/sorte striber som går skråt ned over trøjen.

Størrelserne fra sæsonen 2010/11 og til den nye sæson 2011/12 virker rimeligt ens.

Inter logo

 

 

(Inter Milano og slangen som symbol på byen og klubben)

Dette Inter Milano slange symbol var faktisk Inter’s logo før i tiden, men det er så blevet ændret til det som ses på alle Inter trøjer i dag. Som sagt er det tidligere slange logo’s øgenavne Il Serpente og Biscione (græs-slange) Derudover er det symbolet på byen, Milano og Alfa Romeo biler.

Ved at se denne video på Youtube ved du lige netop hvorfor du skal købe denne fantastisk flot designede Inter udebanetrøje 10-11: Gå til 6m30sekunder hvor udetrøjen bliver præsenteret.

 

 

 

Informationer: Trøjen kan købes i str: S – M – L. Tryk: Zanetti, Sneijder, Cambiasso, Milito eller Eto’o.

Køb her! Link: http://www.mmsport.eu/inter-away-jersey-2010-11.html på dette link kan du købe denne fantastiske Inter away shirt 10-11 hos mmsport

 

Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona ude trøje 11-12

 

Anmeldelse af FC Barcelona udebanetrøje 2011/2012

af JBV 

 

Som FC Barcelona-fan er det altid med en vis portion spænding man venter på offentliggørelsen af den kommende sæsons spillertrøjer. Udebanetrøjerne har de sidste mange sæsoner haft en tendens til at være ganske opsigtsvækkende – godt illustreret ved den nærmest neon-laksefarvede 2009/2010-version, eller den forgangne sæsons mint-grøn. Derfor var der mange culés der var ét stort spørgsmålstegn, da rygterne om de nye trøjer begyndte at svirre – og i endnu højere grad da man endelig fandt ud af,  at Messi & co. Denne sæson skal bære en helt sort udebanetrøje.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 LFP badge

 

Ydermere er der jo også, for første gang, kommet en reel sponsor på trøjen, idet Barça har indgået en af fodboldhistoriens absolut største sponsoraftaler, og det således nu er Qatar Foundation der pryder trøjens front. Med andre ord har man ikke ligefrem tyet til sikre løsninger eller udpræget vanetænkning …og hvordan er det så gået?

 

I denne skribents optik er dette den mest elegante udebanetrøje længe, og det mere subtile udtryk gør, at trøjen, for mange, vil være brugbar i flere hverdagssituationer, hvor det eksempelvis ikke ville passe sig så godt at være i en af de tidligere, mere selvlysende varianter.

 

Jeg synes der er et fint overskud i designet, uden at det bliver kedeligt. På de billeder der har floreret, kan man ved første øjekast let få et indtryk af en lettere detalje-fattig trøje, men når man står med denne sag i hånden er billedet et andet.

De gode folk hos Nike har også denne gang været så venlige at “gemme” en lille stribe fine detaljer i designet, og som fan vil man med stor sandsynlighed nyde de unikke referencer til ens klub der er blevet plads til.

 

 

FC Barcelona klublogo ude trøje 11-12

 

For at starte indefra, på vrangen, så er der på indersiden af klubemblemet – der hvor fodboldhjertet banker – trykt ‘TOTS UNITS FEM FORÇA‘ med gul skrift. Disse ord stammer fra teksten til Barças klassiske klub-hymne, og betyder på catalansk “Vi er alle en forenet kraft”.

 

 

FC Barcelona badge på indersiden Tout Units Fem Forca

 

I nakken findes endnu et vigtigt symbol for klubben, her har man nemlig trykt Cataloniens gul- og rødstribede flag, Senyera. Dette vidner naturligvis om at FC Barcelona på sin vis har status som Cataloniens uofficielle landshold – og dette bringer os videre til næste punkt, for på nakkens inderside forefindes klubbens slogan més que un club – “mere end en klub” – og vidner om at denne klub står for mere end fodbold, og har stor betydning for cataloniernes selvforståelse.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 Senyera

 

Sidst men ikke mindst, er der heldigvis også blevet plads til Unicef-trykket denne sæson, som dog nu er at finde på trøjens bagside, under rygnummeret.

 

FC Barcelona ude trøje sponsor logo Unicef

 

Trøjens stof – selvfølgelig Nike’s Dri-Fit – er behageligt, føles meget let, og pasformen synes glimrende. Et påfund, som de sorte, rippede striber der løber ned langs ærmerne, giver også rigtig fin tekstur. Umiddelbart er eneste anke herfra, udover en længere diskussion om hvorvidt der burde være sponsor på trøjen, typografien man kan få trykt spillernavn og nummer med. Der er ikke så meget at sige til det, udover at det er en smagssag, og at jeg personligt bedre kunne lide de seneste sæsoners mere fyldige skrift.

 

 

FC Barcelona ude trøje Mes Que Un Club

 

Alt i alt vinder denne trøje dog virkelig ved selvsyn, og jeg ved allerede nu, med sikkerhed, at jeg vil komme til at bruge den meget!

 

 

 

Categories
Real Madrid

Ny Real Madrid Champions League ude trøje 2011-12

 Real Madrid Champions League ude bane trøje 2011-12

Release er sat til d. 25 august 2011.

Real Madrid kommer for første gang i mange år til at spille i rødt. Det er Real Madrid tredje trøjen der normalt er lilla , grå , eller blå.

Det er dog ikke første gang i historien at Real Madrid spiller i rødt. I 60erne og i 70erne optrådte Real Madrid ved enkelte lejligheder også i rødt og det er nok denne tradition som adidas forsøger at bygge videre på med deres valg af farve for Champions League ude trøjen 2011/12.

Real Madrid Champions League ude trøje 2011-12

Som sædvaneligt er der et UEFA star ball logo på højre ærme som bruges til kampe i Champions League og et UEFA badge of honors på venstre ærme der viser Champions League trofæet + tallet 9. 9 fordi Real Madrid har vundet Champions League i alt 9 gange.

Forskellen mellem Real Madrid 3. trøjen og Real Madrid Champions League ude trøjen er ikke ret stor. 

Et LFP mærke i stedet for UEFA Star Ball logoet og fraværet af et badge på venstre ærme er nok de eneste forskelle.

Trykket bliver hvidt.

Shortsene er ligeledes røde.

Strømperne der hører til sættet er hvide.

Så selve den trend der ellers har været med at bruge guld som kontrast farve til både hjemme og ude trøjer + training wear er ikke tilstede ved tredje trøjen.

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal ude trøje 2011/12

Anmeldelse af Arsenals udebanetrøje 2011-12 

Af Arsenal ambassadør Christian Heide-Petersen, Odense

 

Arsenal har traditionelt gul som udebanefarve, og i nogle sæsoner bruges gul som kantfarve eller piping på deres hjemmebanetrøjer. Arsenal har dog også forsøgt sig med hvid. Men die-hard Arsenal fans skælder ud på hvide trøjer – det er jo Tottenhams farve. Så Arsenal skifter som oftest mellem gul og blå som farverne i deres udebanetrøjer. Trøjen fra 02/03 er klassisk, og så var der den meget flotte mørkeblå nålestribede fra 09/10. Arsenal – og Nike – har valgt nye farver til sæsonens udebanetrøje. I 2011-12 spiller Arsenal på udebane i en trøje der er to-farvet i sort og cyan delt fra højre ærme med en diagonal. Øverst er den sort, nederst er den cyan, og ærmerne er også i hver sin farve. Hvert ærme har en ca. 1 cm bred kontraststribe fra skulderen og ned. Navn og nummer trykkes i hvidt, dog med en sort kantstribe for effekt. På brystet er alt tryk også i hvidt. Gamle fans vil måske synes, at sorte fodboldtrøjer, og sort som grundfarve i det hele taget i fodboldtrøjer, er en uskik – med mindre selvfølgelig der er tale om klassiske stribede trøjer (Juventus, Newcastle, osv.). Men nu hvor dommerne skal optræde i mere og mere trafiksikre farver (så man ikke kan tage øjnene fra dem?), er det ikke helt så tosset set med helt sort i fodboldtrøjerne.

 

Arsenal udebane trøje 2011-12

 

 

Diagonaldelingen er en skæg detalje, og sammensætningen med cyan – som vel egentlig bedst kan kaldes petroleumsblå i denne udgave – er ny; men måske knapt så vellykket? Jeg må indrømme at farve-indtrykket svinger mellem “discount” og “vildt fed”. På sin vis minder den mere om en træningstrøje end en kamptrøje der skal bruges i udekampe og vises på tv. Det er kun 3 farver, men helhedsindtrykket af sort, cyan og hvid kunne godt blive lidt forvirrende – den var ikke gået i gamle dage i sportslørdag. Omvendt skal  Arsenal og Nike roses for at prøve noget nyt, og vi kan sikkert forvente mere fra Nike – fodboldstøvler, løbesko, sneakers, osv. – i de samme farver.

Man kan selvfølgelig altid diskutere smag, og trøjen er måske et forsøg fra Nike på at videreudvikle FC Barcas mintgrønne sag fra sidste år – men uden charmen og dristigheden ved et så specielt farvevalg. Premier League er måske også lidt mere konservativ end den spanske liga. Under alle omstændigheder er det dog dejligt, at man ikke gentager katastrofen fra Arsenaltrøjen sæson 95/96. Der er sket store forbedringer i forhold til den!

 

Men ungerne synes sort i trøjer er helt vildt fedt, og dermed er synes Arsenals trøje er vild fed.

 

Arsenal ude trøje 11-12 Wilshere 19

 

 

Trøjen er i den forventede kvalitet i Nike trøjer, og den virker en lille smule større og bredere end tilsvarende fra Adidas og Puma. Trøjen er som sagt i den sædvanlige Nike kvalitet og trykket fremstår klart og tydeligt. Håndværksmæssigt er der ikke noget at komme efter, og er man Arsenal fan bør man købe denne udebanetrøje. Er man Arsenalfan med et begrænset budget bør man måske nøjes med at købe denne trøje – den er væsentlig mere speciel end normalt, og den vil blive husket om 5-10 år; årets småkedelige og meget klassiske hjemmebanetrøje vil næppe i samme grad blive husket.