Categories
Real Madrid

Ny Real Madrid Champions League ude trøje 2011-12

 Real Madrid Champions League ude bane trøje 2011-12

Release er sat til d. 25 august 2011.

Real Madrid kommer for første gang i mange år til at spille i rødt. Det er Real Madrid tredje trøjen der normalt er lilla , grå , eller blå.

Det er dog ikke første gang i historien at Real Madrid spiller i rødt. I 60erne og i 70erne optrådte Real Madrid ved enkelte lejligheder også i rødt og det er nok denne tradition som adidas forsøger at bygge videre på med deres valg af farve for Champions League ude trøjen 2011/12.

Real Madrid Champions League ude trøje 2011-12

Som sædvaneligt er der et UEFA star ball logo på højre ærme som bruges til kampe i Champions League og et UEFA badge of honors på venstre ærme der viser Champions League trofæet + tallet 9. 9 fordi Real Madrid har vundet Champions League i alt 9 gange.

Forskellen mellem Real Madrid 3. trøjen og Real Madrid Champions League ude trøjen er ikke ret stor. 

Et LFP mærke i stedet for UEFA Star Ball logoet og fraværet af et badge på venstre ærme er nok de eneste forskelle.

Trykket bliver hvidt.

Shortsene er ligeledes røde.

Strømperne der hører til sættet er hvide.

Så selve den trend der ellers har været med at bruge guld som kontrast farve til både hjemme og ude trøjer + training wear er ikke tilstede ved tredje trøjen.

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal ude trøje 2011/12

Anmeldelse af Arsenals udebanetrøje 2011-12 

Af Arsenal ambassadør Christian Heide-Petersen, Odense

 

Arsenal har traditionelt gul som udebanefarve, og i nogle sæsoner bruges gul som kantfarve eller piping på deres hjemmebanetrøjer. Arsenal har dog også forsøgt sig med hvid. Men die-hard Arsenal fans skælder ud på hvide trøjer – det er jo Tottenhams farve. Så Arsenal skifter som oftest mellem gul og blå som farverne i deres udebanetrøjer. Trøjen fra 02/03 er klassisk, og så var der den meget flotte mørkeblå nålestribede fra 09/10. Arsenal – og Nike – har valgt nye farver til sæsonens udebanetrøje. I 2011-12 spiller Arsenal på udebane i en trøje der er to-farvet i sort og cyan delt fra højre ærme med en diagonal. Øverst er den sort, nederst er den cyan, og ærmerne er også i hver sin farve. Hvert ærme har en ca. 1 cm bred kontraststribe fra skulderen og ned. Navn og nummer trykkes i hvidt, dog med en sort kantstribe for effekt. På brystet er alt tryk også i hvidt. Gamle fans vil måske synes, at sorte fodboldtrøjer, og sort som grundfarve i det hele taget i fodboldtrøjer, er en uskik – med mindre selvfølgelig der er tale om klassiske stribede trøjer (Juventus, Newcastle, osv.). Men nu hvor dommerne skal optræde i mere og mere trafiksikre farver (så man ikke kan tage øjnene fra dem?), er det ikke helt så tosset set med helt sort i fodboldtrøjerne.

 

Arsenal udebane trøje 2011-12

 

 

Diagonaldelingen er en skæg detalje, og sammensætningen med cyan – som vel egentlig bedst kan kaldes petroleumsblå i denne udgave – er ny; men måske knapt så vellykket? Jeg må indrømme at farve-indtrykket svinger mellem “discount” og “vildt fed”. På sin vis minder den mere om en træningstrøje end en kamptrøje der skal bruges i udekampe og vises på tv. Det er kun 3 farver, men helhedsindtrykket af sort, cyan og hvid kunne godt blive lidt forvirrende – den var ikke gået i gamle dage i sportslørdag. Omvendt skal  Arsenal og Nike roses for at prøve noget nyt, og vi kan sikkert forvente mere fra Nike – fodboldstøvler, løbesko, sneakers, osv. – i de samme farver.

Man kan selvfølgelig altid diskutere smag, og trøjen er måske et forsøg fra Nike på at videreudvikle FC Barcas mintgrønne sag fra sidste år – men uden charmen og dristigheden ved et så specielt farvevalg. Premier League er måske også lidt mere konservativ end den spanske liga. Under alle omstændigheder er det dog dejligt, at man ikke gentager katastrofen fra Arsenaltrøjen sæson 95/96. Der er sket store forbedringer i forhold til den!

 

Men ungerne synes sort i trøjer er helt vildt fedt, og dermed er synes Arsenals trøje er vild fed.

 

Arsenal ude trøje 11-12 Wilshere 19

 

 

Trøjen er i den forventede kvalitet i Nike trøjer, og den virker en lille smule større og bredere end tilsvarende fra Adidas og Puma. Trøjen er som sagt i den sædvanlige Nike kvalitet og trykket fremstår klart og tydeligt. Håndværksmæssigt er der ikke noget at komme efter, og er man Arsenal fan bør man købe denne udebanetrøje. Er man Arsenalfan med et begrænset budget bør man måske nøjes med at købe denne trøje – den er væsentlig mere speciel end normalt, og den vil blive husket om 5-10 år; årets småkedelige og meget klassiske hjemmebanetrøje vil næppe i samme grad blive husket.

 

 

 

 

Categories
Real Madrid

Real Madrid Champions League trøje 2010/11

Real Madrid Champions League udebane trøje 2010/11

 

Real Madrid har til hver sæson 5 forskellige trøjer.

Der kommer 3 trøjer til den spanske La Liga:

En hvid hjemme trøje

En sort eller mørkeblå ude trøje

En farvet 3. trøje f.eks. blå – grå eller lilla.

Desuden kommer hjemmebane trøjen i en Champions League version hvor ærmemærkerne er forskellige fra La Liga trøjen.

3. trøjen kommer ligeledes i en Champions League udebane trøje version hvor ærmemærkerne er de 2 klassiske Champions League mærker: The Star Ball + the 9 Trophy winners badge.

Real Madrid Champions League ude trøje 2010/11

Gå til produktsiden med Real Madrid Champions League ude trøje for sæsonen 2010/11

Star Ball logoet er UEFA’s logo for Champions League turneringen der blev introduceret i sæsonen 1992/93. Logoet kendes også fra den officielle Champions League kampbold “Star Ball” der bruges til alle Champions League kampe fra gruppefasen og frem.

Logoet på venstre ærme (højre ærme set forfra) er et særligt UEFA hæders mærke som på bæres af klubber der lever op til et ud af to kriterier:

Man har vundet 3 Champions League (eller Europa Cup for Mesterholdene) i træk.

Eller

Man har vundet i alt mindst 4 Champions League trofæer.

Real Madrid har vundet 5 i træk og 9 i alt og opfylder dermed begge kriterier for at kunne bære dette særlige hæders badge.

Derudover kan man bemærke at trøjen er lilla som i Kastiliens våbenskjold. adidas har valgt en hvid kontrastfarve til at fremhæve adidas logoet  “3 stripes” på brystet og de 3 striper der løber på skuldrene. Der er et Real Madrid klublogo til venstre bryst. Nederst er der adidas hologram til højre side der viser trøjens autenticitet og et clima cool logo til højre side der markerer, at materialet benyttet er Clima Cool polyester. Clima Cool adskiller sig fra almindelig polyester derved at det er lavet til at transportere sved væk fra huden og holde atleten tør under sportsudøvelse.

Klik her for at Købe Real Madrid CL ude trøje 2010/11