Categories
News Redaktionelt

MM Sport trøjer med forskellige tryk varianter

 MM Sport trøjer from the Lab

Inspireret af polo trøjer, fodboldstøvler, spille trøjer, trænings tøj , fritidstøj med videre har vi nu en række forskellige varianter af trøjer med tryk som vi præsenterer på pinterest vis.

 

Frankrig hjemme trøje 2011-12 polo nummer 10 på ærme

 

Næste i rækken.

 

Nike team sport trøje i Barcelona inspireret design

 

Next.

 

Nike team sport trøje med Hollandsk flag

 

 and again.

 

Nike team sport trøje med Sneijder 10 Inter tryk

 

Næste trøje en Umbro New York Cosmos retro trøje fra 1977 da Pele optrådte for klubben.

 

New York Cosmos trøje set forfra

 

Og bagfra .   .   .

 

New York Cosmos retro jersey Pele 10

 

FC Bayern trøje med Schweinsteiger 31 – klubnavn øverst nummer i midten og spillernavn nederst.

 

FC Bayern trøje med Schweinsteiger 31

 

Inter trøje med mange badges samt sponsorlogo.

Inter hjemme trøje 11-12 med diverse badges

 

 Retro trøje med badge.

 

adidas teamsport trøje med Coppa Italia badge på

 Men hvorfor stoppe her. Here comes an another one. . . 

AC Milan retro trøje 1979 inklusive badge

 

Men hvad så med denne her:

AC Milan hjemme trøje med Scudetto og Lega Calcio badges

 

 Retro trøje med tryk.

Barcelona retro trøje 70erne med tryk

 

Men der findes selvfølgelig også t-shirts der trykt med navn og nummer allerede i udgangspunktet.

Spanien t-shirt med DV7 front

 

 Spanien t-shirt i bomuld set fra ryggen.

 

Spanien t-shirt med David Villa 7 på ryggen

 

 Nike5 team sport trøje i sort – forsøg med initialer.

 

Nike teamsport trøje AVB initialer

 

 Landsholdstrøjer . . .

Holland ude trøje med nummer 9 i orange

 

 

Categories
Diverse Klubber . . .

Tottenham hjemmebane trøje 11-12

 Tottenham hjemmebane trøje 2011/12

Sidste sæson for Tottenham i Puma! Fra og med sæsonen 12/13 kommer Tottenham til at spille i det amerikansk mærke Under Armour! I følge rygterne skulle Under Armour have budt 3 gange så meget som Puma betalte for sæsonen 11-12 et tilbud Puma ikke kunne / ville konkurrere med.

 

Tottenham hjemme trøje 2011-12

 

Tottenham er sponsoreret af firmaet Aurasma der er England’s førende IT firma. Firmaet er specialiseret i at udlede mening fra store mængder af data og er blevet opkøbt af HP, som del af dennes strategi på at rykke ind i feltet af IT service providers.

 

Trykket til Tottenham trøjen er det mørkeblå Premier League tryk. Også kaldet Navy / White.

 

Tottenham hjemme trøje 11-12 Modric 14

 

Categories
Juventus Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Juventus tredje trøje 2011-12

 Anmeldelse: Juventus 3. trøje 2011-12

Af MM Sport Juventus ambassadør Jesper Kirk

 

 

Den Gamle Dame mod nye tider?

Juventus tredje troje 2011-12

 

 

Byen er den samme. Logoet er det samme. Klubben er den samme. Men en del er sket med og hos Den Gamle Dame siden sidste sæson. Udskiftning i spillertruppen. Ny træner. Og en kapitalindsprøjtning fra nye investorer. Endelig et splinternyt (og smukt!) stadion, der netop er blevet indviet med en kamp mod Notts County. (klubben, som Juventus ved et uheld overtog sine zebrastriber fra i tidernes morgen).

Den trøje, jeg her skal anmelde og vurdere, er dog ikke den klassiske og velkendte Juventus trøje med de sort/hvide striber. Det er istedet 3. trøjen. I hvid. Med de  2 stjerner for 20 vundne mesterskaber, klubbens logo og Swoosh-logoet fra Nike. I stedet for de lange zebrastriber, har Nike denne gang valgt at placere 2 brede, en anelse zig-zag formede striber lige ned i midten af trøjen. (jeg bryder mig IKKE om stribernes lyn eller zig-zag agtige form, men det er vel en smagssag?).  I RØD og i GRØN. Som omkransende den hvide baggrund danner Il Tricolore ned gennem forsiden af den ellers elegante og lidt sterile, hvide trøje. Det er Juventus 3. trøje, som er en såkaldt “carry over”, da de spillede med den allerede i sidste sæson – men altså også i denne sæson. På trods af navnet er det reelt udetrøjen. Trøjen er lavet i 100% Nike Sphere Dry Polyester. Et let og luftigt materiale og som de andre Juventus trøjer er det en Dri-Fit model med huller ned langs siden. Den sidder lækkert og let til kroppen – man mærker faktisk ikke, at man har den på, hvilket er behageligt under både løb, fodbold og andre former for sport, som jeg har haft den på til. En stor fordel, især når man sveder eller løber i regnvejr.

 

Juventus 3. trøje set fra siden Juventus 3. trøje klublogo

 

 

Trøjen kommer uden sponsorlogo, hvilket jeg på den ene side er lidt ærgerlig over, da jeg synes et officielt sponsor tryk gør trøjen mere autentisk (det er jo dén trøje, man weekend efter weekend ser spillerne bære i kamp!), men på den anden side kan jeg også godt lide renheden og det stilfulde i trøjens forside, der uden logo og tryk netop ikke bliver brudt. (Jeg har fundet 1 foto på nettet med sponsor tryk på fronten blot for at man kan få et indtryk af hvordan det tager sig ud.)

 

Juve 3. trøje inklusive sponsor logo

 

 

Den model, jeg har fået, har tryk på ryggen. Og naturligvis er det Mr Juventus (blandt aktive spillere), der er skrevet henover ryggen med store bogstaver. Generelt har jeg ikke det bedste forhold til tryk på fodboldtrøjer, da jeg ofte føler det ser billigt og plastik agtigt ud. Det gør det dog ikke så meget på denne trøje, men om det ligefrem ser godt ud, vil jeg lade den enkelte bedømme. Til gengæld virker trykket godt og fast, for efter 6 vaske og et par regnfulde løbeture ser det stadig ud som nyt. Umiddelbart virker det dog lidt voldsomt med et 10tal, der fylder hele ryggen. Jeg kan se det fornuftige i så store tal og tryk, når man som tilskuer sidder på 38. række og kun kan ane spillerne nede på grønsværen; så er det en værdifuld service, så man er klar over, hvem der har bolden og hvor de forskellige spillere befinder sig.

 

Juventus tredje trøje 11-12 Del Piero 10 tryk

 

 

For bare få år siden var det almindelig kendt, at Juventus var hele Italiens klub, hvorimod de fleste i selve byen Torino – hvor Den Gamle Dame hører hjemme – var tilhængere af Torino F.C. For at gøre en lang historie kort hang denne kærlighed til Juventus sammen med Fiat koncernens tusinde jobs til især syditalienere, der valfartede nordpå for at arbejde og derved fik et tilhørsforhold til Fiat, Torino og Juventus. Om Juventus stadig er hele Italiens hold skal jeg lade være usagt; dels har Il Calciopoli skandalen nok sendt en del fans (medløbere?) væk fra klubben. Dels har den økonomiske krise også ramt Fiat og derved arbejdspladser i Italien.

Men måske er denne model af Juventus´ trøje både lavet med et kig til fortiden som hele Italiens klub og til fremtiden med et håb om, at der venter bedre tider for både Juventus, Fiat og Italien.

Midten af denne trøje prydes som nævnt i starten af Il Tricolore (som slet og ret betyder 3 farver). Det italienske flag. Med 3 striber i grøn, hvid og rød. Inspireret af det franske flag, som Napoleon tog med sig til Italien. Den nuværende form af flaget blev taget i brug i januar 1948 ved introduktionen af den republikanske grundlov. Før dette havde Italien et virvar af mindre provinser, selvstyrer og regioner. Pudsigt nok er farverne rød og hvid hentet fra det Milanesiske flag og den grønne farve hentet fra farven på uniformen hos Civilgarden i Milano. Nogle mener at farverne har symbolsk værdi. Grøn skulle repræsentere Italiens landskab, hvid de snedækkede alper og rød det blod, der blev udgydt i den I
talienske uafhængighedskrig. En anden mere ligefrem tolkning mener grøn symboliserer Håb. Hvid symboliserer Tro og den røde farve betingelsesløs kærlighed og hengivenhed fra den kristne teologi.

At blande religion og så stærke begreber ind i farven på en fodboldtrøje er måske lige stærk nok kost for os nordboere, men på den anden side er fodbold jo en religion i Støvlelandet Italien. Og set i det lys synes jeg både trøjen er funktionel og praktisk, æstetisk flot og stilren og samtidig bærer vidnesbyrd fra fortiden til nutiden og som Juventus fan – forhåbentlig ind i fremtiden. Grøn ER håbets farve. Og efter sæsonens første 4 kampe er håbet om bedre tider for Den Gamle Dame allerede vokset markant…

 

 

 

 

 

Categories
Produkt Anmeldelser Real Madrid

Anmeldelse: Real Madrid hjemmebane trøje 11-12

 Anmeldelse af Real Madrid hjemmebanetrøje 2011/2012.

 

Skrevet af MM Sport Real Madrid ambassadør Thor Gottschalk Rasmussen

 

Sæsonen 2011/2012 står for døren og forventningerne er tårnhøje i Real Madrid. Adidas’ nye Real Madrid hjemmebane trøje sender et meget klart signal om de sportslige målsætninger for sæsonen; I år vil man ikke nøjes med sølv!

Real Madrid hjemmebane trøje 11-12

 

Ser man på Real Madrids nye hjemmebanetrøje kan man se, hvordan de store forventninger er blevet gjort synlige helt ud i spillerenes outfit. Hjemmebanetrøjen er naturligvis i den klassiske hvide farve, men noget overraskende, har man valgt at give trøjen et iøjnefaldende guldtema. Det kan umiddelbart virke en anelse kontroversielt og nogle vil endda mene, at det bærer en snært af arrogance at iklæde sig guldfarver, når man de foregående tre sæsoner sluttede nr. 2 i ligaen og derudover ”blot” vandt Copa del Rey i sidste sæson. Tilhængere af klubben vil nok nærmere opfatte guldfarven, som et symbol på den fantastiske historie klubben har og samtidig minde spillerne om, hvilken klub de repræsenterer og hvilke forpligtelser det medfører at spille i Real Madrid.

Der ligger et kæmpe pres på Real Madrid om at vælte FC Barcelona af tronen i den kommende sæson. Manden der skal fuldføre denne mission er José Mourinho. Real Madrids sportslige ledelse har udvist en stor tiltro til, at netop Mourinho er den rette mand. De har givet Mourinho frie hænder til at gennemføre sit projekt og på trods af portugiserens til tider meget excentriske fremtoning, så er opbakningen til projektet stadig meget stor. Der skal dog snart hjembringes nogle pokaler, hvis tilliden skal opretholdes. Man fristes til at tro, at man i valget af guldtemaet har taget forskud på den succes, som Mourinho har for vane at skabe i sin anden sæson som manager. Netop som han har gjort det i Porto, Chelsea og Inter.

Tager vi et nærmere kig på designet af trøjen samt dens detaljer, er der bemærkelsesværdige forskelle fra de andre sæsoner. Trøjen har i forhold til sidste sæson et mere enkelt snit, da man har fjernet stregerne ud fra logoet. Derudover har trøjen igen fået en krave, hvilket er fjerde gang inden for det sidste årti og dermed altså et element i designet af trøjen, der kommer og går. Jeg synes at dette års krave fungerer godt i forhold til de andre år, af den grund at stoffet i kraven er tykkere, dog uden på nogen måde at være ubehageligt. I forhold til de foregående års kraver, giver det muligheden, for at have kraven nede eller oppe uden at den flagrer og kommer til at sidde mærkeligt. Man kan allerede nu se, at Cristiano Ronaldo har benyttet sig af den funktion.En anden ting der efter min mening gør kraven til et plus er den flotte lukning af trøjen foran, der giver den et elegant polo-agtigt look. En anden detalje i kraven er et RM emblem placeret omme ved nakken.

Real Madrid hjemme trøje 11-12 Ozil 10 tryk

 

Mange af detaljerne i trøjen er blevet guldfarvede. Trøjefabrikanten Adidas’ logo samt deres karakteristiske tre striber er blevet forgyldte. Samtidig har man lavet en guldstreg rundt i kanten af ærmerne og i kraven. Selv inde i kraven er der skrevet Real Madrid med gyldne bogstaver rundt i kanten. Under armene indrammer en guldstreg også de to ventilationsområder i trøjen. Trykket på trøjen er naturligvis også i guld, med et lille sort Real Madrid logo i bunden af tallene. Real Madrid logoet på fronten af trøjen er ikke længere lavet med syninger, men derimod varmet på. På højre ærme er til gengæld påsyet den spanske spillerforening LFP’s logo. 

Med hensyn til pasformen, så er det efterhånden velkendt at Adidas er store i størrelserne. Jeg er selv 193 og jeg skal have en large, da mine skuldre ikke kan være i en medium. Men vælger man en large har man også god plads og den er behagelig at have på.

Dette års Real Madrid trøje er efter min mening meget stilfuld i design, især pga. denne lidt polo-agtige krave der gør, at man sagtens kan have trøjen på til hverdag. Det store smagsspørgsmål er guldfarven. Man kan sige at guldfarven gør trøjen meget skinnende, men jeg synes det er fint at man prøver noget nyt og at trøjen på en eller anden måde har noget attitude. At sætte guldfarve på sin trøje inden sæsonstart er et stort pres at lægge på sig selv inden sæsonen, men nu er alt lagt på bordet og sæsonen er klar til at blive sparket i gang. 

 

 

 

Categories
Liverpool

Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje 2010-12

 Anmeldelse: Liverpool hjemme trøje 2010/12

 

Af Peter K. Brix, Kbh. , Liverpool ambassador

Når hele Anfield synger og spillerne går på banen i den røde farve, er der lagt i kakkelovnen til store oplevelser.
En stor oplevelse er også årets hjemme trøje – måske endda for stor på visse områder.

 

Liverpool hjemme trøje 2010-12

 

Stoffet veksler forskellige steder på trøjen, der har mesh-agtigt, tyndt stof under armene og et felt til ærmemærker, hvor Adidas-striberne er afbrudt. Stoffet på front og ryg er vævet med et diagonal-mønster, som gør trøjen rimelig blank at se på og som noget nyt, er der tilføjet guldkanter ved ærmer og mave. Nogle vil måske mene, at trøjen på den måde gør megen væsen af sig og måske gør sig bedst på fodboldbanen eller på sportsbar, og skal man gå i trøjen til daglig, er den da også ret flashy.

 Ærmemærker og tryk er lavet i filt-agtige transfers og numrene har Barclay’s-løven i nederste halvdel samt en sort kant. De sidder godt på trøjen og giver et godt helhedsindtryk.

 

Liverpool hjemmebane trøje 10-12 Suarez 7

 

Fordi trøjen har et felt til ærmemærkerne, vil jeg anbefale at få dem sat på. I forhold til tidligere års trøjer, hvor mærkerne sad nederst på armen og derfor bedre kunne undlades, gør de på dette års trøje, en stor forskel. Derudover er der som sagt tale om filt-tryk og ikke plast-tryk, der ofte ser billigt ud i sammenligning.

 

Liverpool trøje med ærmemærke

 

På den klare plusside er den runde hals og en god pasform. Trøjen sidder til uden at være stram; Adidas er rimelig store i størrelserne, så selv en karl som jeg på 1,95 med lidt bug, skal bruge en large.

Sponsor-logoet er forholdsvis neutralt og savner selvfølgelig lidt af den nostalgiske charme, Carlsberg og Candy bragte til trøjerne i fordums tid. Men det går an og er i det mindste hvidt (og lidt gråt).
Venstre bryst prydes af Liverpools logo, som i år er lavet i en ny type micro-vævning, der giver tydeligere detaljer. Personligt kunne jeg bedre lide de gamle ”syede” logoer, der var mere et appendix på trøjen; de nye virker lidt nemme i sammenligning. Men pænt er det.

Højre bryst har et diskret, hvidt Adidas-logo, på samme måde som der er et Adidas hologram- logo ved højre hofte; venstre side deklarerer, at det er Adidas’ ClimaCool-stof. Så ved man dét.

Inde i kraven (hvor vi også finder endnu et guld-bånd) er påtrykt et guld-emblem med Liver-fuglen og Liverpool Football Club. Det er nydeligt, men man savner lidt sidste års detaljer, hvor nakken bød på ternet stof på indersiden med indskriptionen ”THIS IS ANFIELD” og ydersiden havde en ind-broderet Liver-fugl i guld. Den slags lir er der ikke meget af i år, hvis altså vi ser bort fra guld-kanterne og det blanke stof.

Alt i alt er jeg vældig glad for min nye trøje. Den er mere flashy end tidligere års og virker mere kamp-agtig; perfekt at have på på kampdag, men ikke den, jeg oftest har på på arbejde. Guldet forpligter. Hvis man sætter guldbånd på sin trøje, har man også bare at spille godt – og hvis 2011/2012 bliver året, hvor vi generobrer ligaen, vil trøjens pomp og pragt være perfekt. Det er en trøje for os, der er stærke i troen.

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Ghana VM 2010 landsholdstrøje med tryk

Ghana VM 2010 landsholdstrøje | Ghana fodboldtrøje

Ghana’s landsholdstrøje i fodbold er hvid med lidt sort. Landet’s flag er i farverne rød – gul og grøn så der er ikke nogen decideret sammenhæng mellem farve flag og farverne i flaget som man ellers tit ser.

Trøjen har et fodboldforbundslogo til venstre bryst og et Puma logo foran midtpå. Ofte ser man på landsholdstrøjer at frontnummer placeres der hvor tøjsponsor og federation logo IKKE sidder men Puma har brudt mønstret med at lægge frontnummeret under Puma logoet midtpå brystet.

 

Ghana landsholdstrøje med tryk frontnummer 8

Trøjen set fra ryggen ser således ud:

Ghana landsholdstrøje med Essien 8 tryk

Trykket er i en lidt speciel stil. Det ser ud som om det er en smule plettet. Som om der er spildt grå maling på den sorte baggrund. Det er dog helt bevidst og ikke en produktionsfejl 🙂