Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona stadium trøje 11-12

 

Anmeldelse af FC Barcelona hjemmetrøje stadium 2011/2012

 

 

Der gik lidt tid fra jeg havde pakket denne måneds produkt ud af emballagen til jeg opdagede at noget var anderledes. Jeg har i forvejen en replica af denne sæsons hjemmebanetrøje, købt i shoppen på Camp Nou, men denne føltes anderledes – og det var den så også, skulle det vise sig. Dette er nemlig ikke en replica-model, men derimod en såkaldt stadium-model, som man som noget nyt kan købe via MMSport. Jeg har nu ladet mig fortælle at denne model, som altså er en nedbarberet udgave i forhold til replicaen, er en model der sigter mod det Østeuropæiske marked.

Forskellene på denne version og en replica-ditto kommer jeg ind på lidt senere.

 

FC Barcelona stadium hjemmebane trøje 11-12

 

 

 

Først og fremmest er der jo selve trøjedesignet, som altså er det samme, om man sidder med en stadium, replica eller autentisk. Og dette er lidt vovet for en Barça-trøje. Man har eksperimenteret, og har turde bevæge sig væk fra de klassiske, helt lige striber. Der er nu mere tekstur i designet, således at man nærmest fornemmer en form for trappe – i mangel af bedre udtryk – i striberne. Desuden er striberne udsædvanligt tynde. Sidst men ikke mindst er der jo for første gang i klubbens historie kommet en trøjesponsor på – dette vil jeg dog lade ligge, da jeg allerede har skrevet om det i en tidligere post.

 

Sponsor eller ikke sponsor, så var der stor opstandelse på diverse Barça-fanfora da det rygtedes hvordan de nye hjemmebanetrøjer ville se ud, og i endnu højere grad da det så blev bekræftet at denne model skulle pryde vores hold denne sæson. Selv var jeg heller ikke begejstret. Ikke fordi jeg ikke bifalder at man har mod til at eksperimentere med designet (eksempelvis synes jeg virkelig godt om trøjen fra 08/09 som reelt ikke havde striber, men derimod en blå- og en rød side), men denne model faldt bare ikke i min smag til at starte med.

Dog må jeg sige at jeg efterhånden ser på trøjen med venligere øjne, hvilket også lader til at gælde for mange andre fans. Om det er fordi man har vænnet sig til designet, om det er fordi det hjælper at se ens helte iklæde sig trøjen, ved jeg ikke. Dette kommer aldrig til at blive min yndlings-Barçatrøje, men jeg har efterhånden fået et fint forhold til den.

 

For nu at tage fat på forskellene på denne stadium-udgave og replica-versionen, som jo er den der sælges flest af via de officielle kanaler, så er det nærliggende at begynde med selve stoffet. Det var det der for mig først og fremmest afslørede at det ikke var den sædvanlige udgave jeg havde fået tilsendt. Stadium’ens stof er meget mere glat, og let skinnende. Den føles en anelse lettere, og er faktisk umiddelbart mere behagelig at have på. Dette er selvfølgelig en personlig vurdering, men på dette punkt mærker jeg absolut intet til at vi har at gøre med en trøje der er i omegnen af 200 kroner billigere end den sædvanlige.

Stadium’ens stof er i øvrigt også Nikes DRI-FIT materiale, hvilket jo er svedtransporterende og sikrer god ventilation. Der er dog ikke de samme “lufthuller” i siderne, under ærmerne som på replica-versionen.

 

Trøjens features er mere sparsomme end på de dyrere modeller.

Eksempelvis er der intet LFP-ærmemærke, der står ikke “més que un club” indvendigt i nakken, og der er intet print på indersiden af klub-emblemet, hvor der på replica’en står “TOTS UNITS FEM FORÇA”. Man kan sige, at disse forskelle er i småtingsafdelingen, og på ingen måde er iøjenfaldende afvigelser – det var som sagt først da jeg bemærkede forskellen i stoffet at det gik op for mig at det ikke var replica’en jeg stod med. Når det så er sagt, så må jeg sige at jeg selv, for fremtiden, hellere vil betale de par hundrede kroner ekstra for at have de ekstra features, som altså betyder en del for en hardcore fan som mig. Disse printede klub-slogans har for mig stor værdi og er uløseligt forbundet med min klubfølelse. Dette er dog sikkert i manges øjne detalje-nørderi, og jeg har på fornemmelsen at rigtig mange andre vil være fint tilfredse med at kunne iklæde sig klubfarverne i denne mere sparsomme stadium-udgave. Hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg, at mange slet ikke ville tænke over at de har at gøre med en anderledes model.

 

Derfor må konklusionen blive, at jeg – selv om jeg personligt hælder til den dyrere model – sagtens kan se at der skulle være et marked for denne nedbarberede, men ellers glimrende model.

 

 

Categories
FC Bayern München News

FC Bayern trøjer 2012-13

 FC Bayern trøje 2012-13

FC Bayern har som regel 3 trøjer til hver sæson.

En rød hjemme trøje , en hvid ude trøje , en mørk 3. trøje.

FC Bayern hjemme trøjen er en carry over fra 11-12 og kommer altså til at gælde i 2 sæsoner.

 

FC Bayern München hjemme trøje 11-13

 

Der kommer ny udetrøje i hvid med orange til maj.

Tredje trøjen der også bliver Champions League udebane trøje kommer formentlig i juli eller i august.

Trykket til hjemmebanetrøjen er guld farvet så det matcher striperne på ærmerne.

Trykket til den nye ude trøje kunne muligvis blive en frisk orange farve.

 

FC Bayern hjemme trøje 11-13 Schweinsteiger 31

 

Categories
Liverpool News

Liverpool FC trøjer 2012-13

Nye Liverpool FC trøjer 2012-13

Måske den største nyhed til sæsonen 2012-13 ligger hos Liverpool FC.

Klubben skifter efter en del år hos adidas til det amerikanske Lacross mærke Warrior.

Warrior har i følge forlydender fordoblet adidas’ årlige betaling på omkring 12 mio. £ til altså omkring 23-24 mio. £.

Dette gør Liverpool’s tøjsponsor kontrakt til den største i Premier League og cirka på samme beløb som Nike betaler for Manchester United.

Sidste sæson blev Carlsberg skiftet ud med Standard Chartered som shirt sponsor hvilket også førte til en kraftig forhøjelse af sponsoratet.

Den nye hjemme trøje for sæsonen 2012-13 bliver rød. En slags mat rød der skulle være lidt i stil med trøjen i 1980erne.

Den nye udebane trøje bliver mørkegrå.

Den nye tredje trøje bliver hvid med lidt lilla og gul.

Derudover kommer der 2-3 målmandstrøjer hvor hjemmebane trøjen bliver grøn.

Trykket bliver formentlig hvidt til hjemme og ude trøjen.

Sort til tredje trøjen.

Der skulle være release på de nye trøjer i slutningen af juni eventuelt i starten af juli.

Categories
FC Barcelona News

FC Barcelona trøjer 2012-13

 FC Barcelona trøjer 2012-13

FC Barcelona får 2 nye trøjer til sæsonen 2012-13.

Derudover kommer der 2 nye målmandstrøjer.

Ikke overraskende kommer der en rød-blå hjemmetrøje.

Ikke desto mindre bliver udseendet noget anderledes end for sæsonen 11-12.

Striperne bliver noget bredere og kommer til at være en smule udflydende i designet. Så der bliver en flydende overgang mellem de blå og de røde områder.

Udebane trøjen bliver orange og gul og arbejder også med en flydende overgang mellem gul og orange.

Målmandstrøjerne bliver sort og mørkeblå.

Trykket bliver formentlig gult til hjemme trøjen og man kunne forestille sig at det måske ville blive mørkeblåt til udetrøjen.

Den sorte ude trøje 11-12 bliver så 3. trøje for sæsonen 12-13.

Categories
Manchester United News

Manchester United trøjer 2012-13

Manchester United trøjer 2012-13

Manchester United får 2 nye trøjer til sæsonen 2012-13.

En rød hjemmebane trøje.

En hvid udebanetrøje.

Den nuværende blå-sorte udebanetrøje 11-12 kommer formentlig til at køre videre som 3. trøje for sæsonen 12-13.

Derudover kommer der 3 forskellige målmandstrøjer i gul, lilla og grøn.

Sir. Alex Ferguson fyldte 70 år i efteråret 2011 og fik en tribune på Old Trafford opkaldt efter sig.

Den røde hjemmebane trøje til sæsonen 12-13 kunne muligvis også være en hyldest til the great Scotsman da den er ternet!

Trykkket til hjemmebane trøjen bliver formentlig hvidt med sort kant.

Trykket til udebane trøjen bliver formentlig sort med hvid kant.

Forventet release juni / juli 2012.

Categories
News Real Madrid

Real Madrid trøjer 2012-13

 Nye Real Madrid trøjer for sæsonen 2012-13

Real Madrid får ikke overraskende 3 nye spille trøjer til den kommende sæson 2012-13.

Derudover er der så også 2 målmandstrøjer.

Trøjerne inkluderer både Champions League og LFP trøjer hvor forskellen udelukkende består i mærkerne.

Hvid hjemme trøje med mørkeblå sponsor og krave + kant ved ærmerne.

Trykket bliver formentlig mørkeblåt til hjemmetrøjen.

Mørkeblå udebane trøje med lime grøn kontrast farve.

Trykket bliver muligvis også lime grøn ellers kunne det også blive hvidt.

3. trøjen bliver grøn med sølv.

Også her er det lidt uvist om trykket bliver sølv eller hvidt kunne sågar eventuelt også blive det mørkeblå tryk fra hjemmetrøjen.

Champions League hjemme trøje i stil med LFP hjemmetrøjen beskrever herover.

Champions League ude trøje i stil med LFP 3. trøjen også beskrevet ovenfor.

Målmandstrøjerne bliver henholdsvis rød og sort.

Categories
Diverse Klubber . . .

Tottenham hjemmebane trøje 11-12

 Tottenham hjemmebane trøje 2011/12

Sidste sæson for Tottenham i Puma! Fra og med sæsonen 12/13 kommer Tottenham til at spille i det amerikansk mærke Under Armour! I følge rygterne skulle Under Armour have budt 3 gange så meget som Puma betalte for sæsonen 11-12 et tilbud Puma ikke kunne / ville konkurrere med.

 

Tottenham hjemme trøje 2011-12

 

Tottenham er sponsoreret af firmaet Aurasma der er England’s førende IT firma. Firmaet er specialiseret i at udlede mening fra store mængder af data og er blevet opkøbt af HP, som del af dennes strategi på at rykke ind i feltet af IT service providers.

 

Trykket til Tottenham trøjen er det mørkeblå Premier League tryk. Også kaldet Navy / White.

 

Tottenham hjemme trøje 11-12 Modric 14

 

Categories
Diverse Klubber . . . Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Vasco Da Gama trøje – Penalty

 Anmeldelse af: Vasco Da Gama 2009/10

 -Den brasilianske Gama

 

 Af MM Sport’s Valencia ambassadør D. Hansen

 

 

Club de Regatas Vasco da Gama, normalt kendt som Vasco da Gama eller blot Vasco, er en populær brasiliansk fodboldklub fra Rio de Janeiro i Brasilien, der blev stiftet den 21. august 1898. Vasco er bedst kendt for sit fodboldhold, der nu spiller i den brasilianske Serie A efter at være rykket op fra Serie B i slutningen af 2009/10 sæsonen. De har vundet Serie A fire gange og i 1998 vandt de Copa Libertadores.

 

Klubben lancerede denne hjemmebanetrøje i 2009. Klubbens nye hjemmebanetrøje er overvejende hvid og har en diagonal sort skærf på forsiden af trøjen. Trøjen er lavet af Penalty og har deres logo placeret på den øverste højre del af brystet, mens klubbens våbenskjold er placeret på den modsatte venstre. Trøjens sponsorer har deres logo trykt på tværs midt foran på trøjen.

 

Vasco Da Gama hjemmebane trøje 10-11

 

 

Penalty er et sportsudstyrsselskab som blev etableret i 1970 i den brasilianske by Sao Paulo. Så det er en trøje, der er produceret på holdets ”hjemmebane”. Penalty fremstiller sko, tøj, bolde og sportstilbehør til holdsport som fodbold, volleyball, basketball, håndbold og futsal.

 

Vasco da Gama er væk shirt er ligesom derhjemme shirt med inverterede farver, hvilket betyder, at shirten er primært sort med et hvidt diagonal skærf på forsiden af trøjen. Skjorten er også udstyret med en hvid krave. Klubbens målmand shirt er primært sort med hvide pletter på skuldrene.Alle er udstyret med den Confederação Brasileira de Futebol eller CBF badge på brystet som en anerkendelse af Vasco da Gama i 2011 Copa do Brasil titel. Sættet lanceringen featured et tog (Trem-Bala da Colina) dekoreret i Vasco da Gama farver og logoer, Twin fodbold babes Bia og Branca og flere af holdets første hold spillere.

 

 

 

Categories
News

FC Barcelona ude trøje 2011 World Club Champions

 FC Barcelona ude trøje 2011 VerdensMester for Klubhold

World Club Champions 2011

Barcelona vandt , som ventet måske , VM for klubhold afholdt i december måned i Japan.

Holdet besejrede i finalen brasilianske Santos FC med det seneste fænomen på den internationale fodboldhimmel Neymar på holdet.

Dermed vandt klubben også retten til at bære det særlige VerdensMester for klubhold logo også kaldet World Club Champions badge frem til næste december hvor et nyt badge bliver udstedt med titlen WCC 2012 uanset om det så kommer til at sidde på FC Barcelona trøjerne eller trøjerne for en anden klub.

 

FC Barcelona ude trøje Verdensmester for klubhold 2011

 

Hvis trøjen skal have endnu en grad af udsmykning og den måde som den bruges på i den spanske liga ja så skal der ydermere så et TV3 badge på venstre ærme.

 

FC Barcelona ude trøje 2011 VM Klubhold badge TV3 ærmemærke

 

På højre ærme ser man ærmemærket til den spanske La Liga med påskriften LFP.