Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkeflaske

 Anmeldelse af LFC-drikkedunk

          Af Peter K. Brix, Liverpoolambassadør (pens.)

 

 

Når man tænker på Premier League og drikkedunke, er det først og fremmest Arsene Wenger og hans hårdhændede behandling af uskyldige drikkevarer, der dukker op i bevidstheden.
Drikkedunken er en fast del af billederne fra stadions over hele England uge efter uge, for uden drikkelse duer benene ikke.
Som en sidste hilsen fra en afgående ambassadør, er jeg blevet bedt om at anmelde en LFC-drikkedunk, en ganske fin drikkedunk.

 

Liverpool drikkedunk i sølv fra adidas

 

For de fleste af os er drikkelse og sport nært forbundne størrelser, hvad enten drikkelsen er øl fra en dåse, indtaget på sofaen foran ugens kamp, eller det er en slurk i pausen, mens vi selv tæsker rundt på en boldbane et sted. Med denne drikkedunk har du mulighed for at vise resten af holdet, at du er ret-tænkende, også mens sveden perler af panden og du skal hjem og forsvare et syvmands-mål.
Dunken er sort og egentlig ret ”pæn”, hvis man kan tale om æstetik om en drikkedunk. Den rummer en halv liter af din favorit Gatorade og har et prægtigt logo af Liverbird i sølv på siden.
Som de fleste sports-dunke, kan den åbnes og lukkes med tænderne, så en slurk ikke kræver to hænder og dunken kan betjenes med handsker på; også når det er koldt, skal man have lidt væske en gang i mellem.
Det er en Adidas-dunk, så den har også et par logos hist og her, samt tre striber på siden – som sagt: meget pæn.
Kvaliteten er blød plastik, uden at være blævrende. Den er lavet i BPA-frit plastik, så hormonbalancen bliver på ligevægt, selv om du er tørstig.

Uden at have prøvet det, vil jeg tro, at dunken passer til de fleste cykel-holdere til dunke, så du kan bruge den i hverdagen og ikke kun i shorts. Uanset dit formål med at have en drikkedunk, er der her tale om mere en Liverpool-drikkedunk, end en fodbold-drikkedunk –som  kan bruges til hvilken sport, du måtte have lyst til.
Samtidig vil den kunne klare en tur i gulvet, hvis resultaterne ikke flasker sig. Der er, med andre ord, Wenger-proof.

 

 

 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkedunk og skolesæt

 Anmeldelse af drikkedunk og skolesæt med Liverpool logo

 

 

At gå i skole og vise kammeraterne, at man holder med èn klub, og kun èn klub, er lidt sejt. Derfor faldt seneste produkt fra MM sport i god jord hos Emil på 11 år, familiens fodboldspiller nr. 1. At få en blyant, blyantspidser, viskelæder, notesbog og lineal med klubbens logo og farver på, var en stor gave. Det blev straks taget i brug og der var ikke tvivl i faderens sind, om at det her var fedt!!!

 

Efter han har haft tingene i brug igennem et stykke tid, er der stadig tilfredshed med produktet. Dog har viskelæderet fået en hård medfart, logoet blev hurtigt visket ud og i det hele taget syntes han, at viskelæderet var for lille og for dårligt. De andre ting bliver stadig lagt pænt ned i penalhuset og de bliver brugt hver dag i skolen. Målgruppen må siges at være fodboldglade børn, og det må siges at være lykkedes i dette tilfælde. Dog vil jeg knytte en voksen kommentar med et kritisk syn på produktet… det ser simpelthen for billigt ud for os ældre med mere livserfaring, men det kan ikke være anderledes, for jeg har ikke set produktet i højere kvalitet andre steder, hverken i Danmark eller i England.

 

Der var og er dog ingen indvendinger mod den Liverpool drikkedunk fra Adidas, som også fulgte med til anmeldelsen. Dunken er sort med logo i sølv og tre sølvstriber ned langs selve dunken. Det illustrerer den nye udebanetrøje i sort og med sølvgrå adidas striber, og så gik mor Mette i huset meget op i, at dunken var uden skadelige stoffer. På dunken hang et lille papskilt, der reklamerede med, at dunken var BPA fri, hvilket vil sige, at den var uden det hormonforstyrrende stof, Bisphenol A. Så langt så godt, men var den god at bruge til sport? Og til det svarede Emil endnu engang et rungende ja. Den var tilpas blød til at trykke vandet ud og proppen holdt tæt, det vil sige, at vandet blev holdt ude. Alt i alt gode egenskaber for en drikkedunk, oven i købet med det store plus, at klubbens logo og karisma kunne læses udefra, når man drak af den. Sejt!!

 

Af Casper Hagen – LFC ambassadør hos MM Sport