Categories
Diverse Klubber . . .

Top 7 klubber i England

Den engelske Premier League er den suverænt førende liga i Europa. Men taler om top 5 ligaerne dvs. UK, DE, ES, IT og FR , men i virkeligheden er der England og så alle de andre.

Premier League startede i 1992/93 og i starten var der en top 2 med Man Utd og Arsenal som de førende klubber. Derpå begyndte man at tale om en top 4 med Man Utd, Arsenal, Liverpool samt Chelsea.

Endnu senere kom Manchester City og Tottenham også med i klubben så der nu var tale om en top 6. Leicester, West Ham , Everton m.fl. har periodisk også været oppe at snuse i toppen af ligaen.

Historisk er det klubber som Leeds , Nottingham Forest og Aston Villa der ligget langt frem.

Så hvis vi skal udpege 7 top-klubber historisk og nutidigt ja så må det blive Top 6 + Aston Villa. Dermed bliver der tale om en top 7.

Categories
News

Strategi i Fodbold i form af et Case Study

Strategi og The Case Study og Fodbold og SportsArtikler

 

Ofte her i verden er det ikke den der opfinder en given ting der løber med hæderen, æren samt pengene og i øvrigt bliver relateret til opfindelsen i eftertiden. I tilfældet studiet af business, der senere er blevet til en global anerkendt disciplin med en tilhørende degree i form af en MBA (Master of Business Administration) er der imidlertid et vist sammenfald mellem oprindelse og senere fame. Harvard Business School er blandt de første i verden og tæller i dag blandt de stærkeste brand indenfor denne gren af academia. Rent akademisk har HBS også været blandt de førende til at udvikle og introducere nyt indhold indenfor disciplinen til studiet af virksomheder. Det var således HBS der opfandt case studiet som i dag spiller en fremtrædende rolle på alle MBA studier verden over. Case studiet er et paper der bliver omhyggeligt opbygget af en underviser i et givet fag. Den fylder typisk 10-15 sider og beskriver en problemstilling indenfor en industri og for en eller flere aktører i industrien typisk i form af virksomheder. Det er herefter de studerendes opgave at besvare konkrete spørgsmål eller selv at udlede pointer fra casen i forhold til relevante vinkler for dermed at få belyst konkrete handlingsdilemmaer eller problemstillinger som managers står overfor i virkelighedens verden. Dermed bliver et ellers abstrakt akademisk felt gjort langt mere konkret end for eksempel mikro eller makro økonomi og da mange MBA studerende allerede har erhvervsmæssig erfaring ja så kan mange bruge deres egne erfaringer i sådanne case diskussioner til gavn for hele klassen. En slags udveksling af erfaringer blandt ligestillede men udfra forskellige udgangspunkter og baggrunde. Da de 10-15 sider er bygget op med henblik på at belyse en til to meget konkrete problemstillinger betyder det også at diskussionen bliver meget konkret og man derfor får fokuseret på et helt konkret emneområde.

 

Da MBA studier typisk henvender sig til ledere eller leder aspiranter og angår temaer der omhandler ledelse ja så er et meget vigtigt fag der typisk finder vej i mange sammenhænge Strategi. Strategi kan defineres på mange måder men omhandler vel dybest set spørgsmålet om hvordan man får sig positioneret på et marked i en given industri for at kunne tjene penge. Mange case studier vil omhandle netop denne problematik. Hvilke valg og hvilke beslutninger skal man træffe som virksomhed for at positionere sig på en sådan måde at den profit en given industri generer ender op i ens egen firmakasse snarere end hos konkurrenternes eller andre stake holders (forbrugere, leverandører, regeringer, lønmodtagere etc.).

 

Fodbold industrien er ikke meget anderledes end de fleste andre industrier hvad det angår – måske bortset fra at fodboldindustrien ihvertfald på klub niveau er meget uprofitabel sammenlignet med andre brancher. Andre dele af sportsindustrien er imidlertid en yderst profitabel geschäft. FIFA, UEFA, Nike, adidas, Sky Sports, ESPN etc. tjener alle masser af penge. Ligeledes tjener spillerne og deres agenter store penge og den enorme spil og bookmaking industri der er blevet associeret til sporten er også en yderst profitabel forretning og har opnået en stor udbredelse og en enorm opsætning i løbet af få år båret på ryggen af udviklingen i Internet og kabel TV.

 

Vores fokus er Sporting Good Industry altså sports branchen forstået som den del af sportens verden der har med fremstilling, markedsføring og salg af sportsudstyr at gøre.

Vi har derfor udfra nogle af de ting der nævnes ovenfor lavet 3 cases (i kort format) der er blevet udformet som konkurrencer hvor man kan vinde præmier. Det det kræves for at vinde er god fantasi, skarp analystisk sans og kreative ideer.

Man kan vælge at deltage i en eller flere af konkurrencerne. Eftersom der er tale om 3 uafhængige af hinanden konkurrencer kan man vælge at deltage i 1 , 2 eller 3 af disse udfordringer fuldstændigt som man måtte ønske det.

 

Klik her for at læse case nummer 1 og for at deltage i konkurrence nummer 1

 

Klik her for at læse case nummer 2 og for at deltage i konkurrence nummer 2

 

Klik her for at læse case nummer 3 og for at deltage i konkurrence nummer 3

 

Sjovt nok har top-uddannelses institutioner som Harvard, Yale og Princeton (The Big 3) en del til fælles med top fodboldklubber som RM, Barca og Man Utd (The Big 3). Man har kun én afdeling og er dermed meget lokal selvom man samtidigt hermed har global anerkendelse og brand recognition. Produktet kan kun nydes i sin fulde form på stedet. Undervisning på Harvard eller en kamp på Camp Nou. Men samtidigt skaleres og distribueres produktet i forskellige afskygninger globalt via tekstbøger, gæsteforelæsninger, elektronisk materiale eller via TV, magasiner og Internet med kampreferater, live matches , interviews , fotos etc. 

 

Hvori vanskeligheden ved at reproducere successen i flere sammenhænge består skal være usagt. Men måske Harvard eller FC Barcelona på et tidspunkt også åbner filialer andre steder så Barca får et hold i den tyske Bundesliga og Harvard en campus i Berlin ?? Eller måske brand’et kun kan bære én enkelt geografisk lokation og den nuværende konstruktion vil være den man kommer til at se også i fremtiden ? Harvard forsøger lidt med nogle samarbejdsaftaler i visse olierige Golfstater og FC Barcelona har vist også en filial i USA. Men disse filialer er tynde afskygninger af originalen og læner sig også kraftigt op af moderskibet uden hvilket der ikke ville være nogen filial.

Men måske nøglen til at forstå både fodboldklubber og top-universiteter er at de skal forstås som luksus produkter. Luksus er altid forbundet med knaphed uden hvilken de ikke ville være at forstå som luksus. Ferrari laver ikke 1 mio biler om året. Hvis de gjorde ville en Ferrari ikke være mere end en VW eller en Opel og skulle således konkurrere i et helt andet segment. Med
kun X-antal studie pladser på Harvard og kun X-antal sæder på Camp Nou ja så begrænser man dermed også udbudet og gør dermed produktet mere attraktivt samtidigt med at man så sælger en anden klasses version via tekst bøger eller TV transmissioner til et langt større publikum. 

 

 

 

 

Categories
Liverpool

Liverpool ambassadør fortæller sin og klubbens historie

 Liverpool ambassadør i the Green Room

 

 -Hvorfor holder du med din nuværende klub ?

 Jeg holder med min klub, Liverpool FC, fordi jeg altid har gjort det!! Min passion startede den 25. maj 1977, da hele familien satte sig til rette foran fjernsynet for at se Mesterholdenes finale mellem Borussia München Gladbach og Liverpool FC. Alle holdt naturligvis med Borussia, fordi Europas bedste fodboldspiller, lille Allan Simonsen, spillede flot fodbold og vi var alle så stolte. Men jeg tabte mit hjerte helt og aldeles, de røde fra Merseyside tog pokalen og mit røde hjerte. Liverpool FC dominerede herefter fodboldscenen i mange år frem, og enorme triumfer og ubegribelige tragedier gav et helt usædvanligt sammenhold mellem klubben og fansene. Efter mine efterhånden mange besøg i byen, er jeg helt og aldeles fortabt i det byen og klubben, så meget, at mine elskede, familien også har været med og skal igen fremover. Derudover har klubben også været dygtig til at fastholde min interesse, mest på grund af, at nostalgien driver ned ad stolperne i klubben, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min interesse varer ved resten af livet. You’ll Never Walk Alone.

 

 -Hvis du skulle give din klub et godt råd – hvad ville det være ?

Jeg syntes der skal falde ro på klubben internt og eksternt, man skal bl.a. skille sig af med Suarez og købe en god ny angriber som makker til Carroll, og jeg syntes man skal holde fast i de engelske spillere, enten ved egen avl eller indkøb. Det bedste er ikke godt nok for klubben, og jeg venter med længsel på det næste mesterskab…

 

-Den tid du har fulgt din favorit klub hvad har så været det absolutte lavpunkt ?

      Hillsborough tragedien og Heysel tragedien har selvfølgelig overskygget fodbolden og det er naturligvis det største lavpunkt i klubbens historie.

       

           -og højdepunktet ?   

       Højdepunktet må være Champions League triumfen i Istanbul i 2005. At være nede med 0-3 og alligevel vinde pokalen med de store ører efter forrygende 6 minutter i anden halvleg, må siges at være den største triumf i Champions Leagues historie. At opleve et stort antal tilrejsende fans i halvlegen synge YNWA, så den sorte tyrkiske stjerne himmel nærmest løftede sig, selvom heltene er bagud, gjorde oplevelsen helt speciel. Og det faktum, at Robbie Fowler, God, befandt sig blandt publikum, nærmest i ekstase da drømmen om pokalen blev virkelighed. Og sangen ”Ring of Fire” blev kult blandt fansene, da Gerrard og Carragher sang den på pub efterfølgende, med pokalen stående på bordet imellem dem. Nå, jo, så var der jo lige Dudeks verdensklasseredning i overtiden på et hovedstød og efterfølgende skud fra Shevschenko, som også går over i historien Jeg kunne blive ved!

 

          -Hvilken er din favorit trøje

      Min favorittrøje er uden konkurrence paradoksalt nok ikke rød! Men derimod udebanetrøjen fra sæsonen 1996/97, en Ecru sag med rund hals og stort rødt Liverpool emblem på venstre side af brystet, mens Carlsberg i sort prydede brystet. Det var et særdeles vellykket forsøg fra Reebok på at genskabe fordums storhed, dog krydret med en ny vinkel i bundfarven. Jeg må dog sige, at jeg ser rigtigt meget frem til Warriors sponsorat, for det er anderledes end mange andre engelske klubber, og jeg er sikker på, at deres udkast til den første hjemmebanetrøje bliver et hit.

 

            -Da du var yngre – hvilken spiller drømte du at blive / hvem var din favorit spiller ?

     Den helt store helt i min barndom var Kenny Dalglish, der afløste Kevin Keegan i 1977. At King Kenny afgjorde Mesterholdenes finale på Wembley mod Birger Jensen’s Brugge i sin første sæson, gjorde ikke denne passion mindre. Min væg var nærmest tapetseret med Kenny og nogle gange på daværende tidspunkt, ville jeg nærmest ønske, at han var min far!!!

 

           -Hvad er den største oplevelse du har haft med din favorit klub?

      Den største oplevelse jeg har haft med min klub har jeg oplevet for ganske nyligt, den 15. oktober 2011, da Liverpool tog imod Manchester United på Anfield. Jeg har aldrig oplevet en bedre og smukkere You’ll Never Walk Alone sunget på Anfield, selvom jeg har været der rigtigt mange gange. Det var så taget rejste sig på stadion og mine to sønner oplevede med og de nød det i fulde drag. Det var to magiske minutter og det var stort!!! Ja, nærmest ubeskriveligt…

 

 

Casper Hagen

 

 

 Læs anmeldelser af Liverpool produkter fra LFC ambassadøren ved at klikke på links herunder:

 

Læs Liverpool drikkedunk og skolesæt anmeldelse!

 

Læs Liverpool retro trøje anmeldelse her!

 

Læs Liverpool t-shirt anmeldelse her!

 

Læs Liverpool shorts og strømper anmeldelse ved at sige klik!

  

Læs anmeldelse af Liverpool autentisk hjemme trøje her!


 

 

 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkeflaske

 Anmeldelse af LFC-drikkedunk

          Af Peter K. Brix, Liverpoolambassadør (pens.)

 

 

Når man tænker på Premier League og drikkedunke, er det først og fremmest Arsene Wenger og hans hårdhændede behandling af uskyldige drikkevarer, der dukker op i bevidstheden.
Drikkedunken er en fast del af billederne fra stadions over hele England uge efter uge, for uden drikkelse duer benene ikke.
Som en sidste hilsen fra en afgående ambassadør, er jeg blevet bedt om at anmelde en LFC-drikkedunk, en ganske fin drikkedunk.

 

Liverpool drikkedunk i sølv fra adidas

 

For de fleste af os er drikkelse og sport nært forbundne størrelser, hvad enten drikkelsen er øl fra en dåse, indtaget på sofaen foran ugens kamp, eller det er en slurk i pausen, mens vi selv tæsker rundt på en boldbane et sted. Med denne drikkedunk har du mulighed for at vise resten af holdet, at du er ret-tænkende, også mens sveden perler af panden og du skal hjem og forsvare et syvmands-mål.
Dunken er sort og egentlig ret ”pæn”, hvis man kan tale om æstetik om en drikkedunk. Den rummer en halv liter af din favorit Gatorade og har et prægtigt logo af Liverbird i sølv på siden.
Som de fleste sports-dunke, kan den åbnes og lukkes med tænderne, så en slurk ikke kræver to hænder og dunken kan betjenes med handsker på; også når det er koldt, skal man have lidt væske en gang i mellem.
Det er en Adidas-dunk, så den har også et par logos hist og her, samt tre striber på siden – som sagt: meget pæn.
Kvaliteten er blød plastik, uden at være blævrende. Den er lavet i BPA-frit plastik, så hormonbalancen bliver på ligevægt, selv om du er tørstig.

Uden at have prøvet det, vil jeg tro, at dunken passer til de fleste cykel-holdere til dunke, så du kan bruge den i hverdagen og ikke kun i shorts. Uanset dit formål med at have en drikkedunk, er der her tale om mere en Liverpool-drikkedunk, end en fodbold-drikkedunk –som  kan bruges til hvilken sport, du måtte have lyst til.
Samtidig vil den kunne klare en tur i gulvet, hvis resultaterne ikke flasker sig. Der er, med andre ord, Wenger-proof.

 

 

 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool drikkedunk og skolesæt

 Anmeldelse af drikkedunk og skolesæt med Liverpool logo

 

 

At gå i skole og vise kammeraterne, at man holder med èn klub, og kun èn klub, er lidt sejt. Derfor faldt seneste produkt fra MM sport i god jord hos Emil på 11 år, familiens fodboldspiller nr. 1. At få en blyant, blyantspidser, viskelæder, notesbog og lineal med klubbens logo og farver på, var en stor gave. Det blev straks taget i brug og der var ikke tvivl i faderens sind, om at det her var fedt!!!

 

Efter han har haft tingene i brug igennem et stykke tid, er der stadig tilfredshed med produktet. Dog har viskelæderet fået en hård medfart, logoet blev hurtigt visket ud og i det hele taget syntes han, at viskelæderet var for lille og for dårligt. De andre ting bliver stadig lagt pænt ned i penalhuset og de bliver brugt hver dag i skolen. Målgruppen må siges at være fodboldglade børn, og det må siges at være lykkedes i dette tilfælde. Dog vil jeg knytte en voksen kommentar med et kritisk syn på produktet… det ser simpelthen for billigt ud for os ældre med mere livserfaring, men det kan ikke være anderledes, for jeg har ikke set produktet i højere kvalitet andre steder, hverken i Danmark eller i England.

 

Der var og er dog ingen indvendinger mod den Liverpool drikkedunk fra Adidas, som også fulgte med til anmeldelsen. Dunken er sort med logo i sølv og tre sølvstriber ned langs selve dunken. Det illustrerer den nye udebanetrøje i sort og med sølvgrå adidas striber, og så gik mor Mette i huset meget op i, at dunken var uden skadelige stoffer. På dunken hang et lille papskilt, der reklamerede med, at dunken var BPA fri, hvilket vil sige, at den var uden det hormonforstyrrende stof, Bisphenol A. Så langt så godt, men var den god at bruge til sport? Og til det svarede Emil endnu engang et rungende ja. Den var tilpas blød til at trykke vandet ud og proppen holdt tæt, det vil sige, at vandet blev holdt ude. Alt i alt gode egenskaber for en drikkedunk, oven i købet med det store plus, at klubbens logo og karisma kunne læses udefra, når man drak af den. Sejt!!

 

Af Casper Hagen – LFC ambassadør hos MM Sport

 

 

 

 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool the official guide 2012

 Anmeldelse af Liverpool FC THE OFFICIAL GUIDE 2012

Af Peter K. Brix, Liverpool ambassadør

 

Den officielle guide til 2012-sæsonen giver dig overblikket. Overblik over kampe, spillere, legender og klub for klub-statistik for Liverpool. Det er en solid publikation på lige over 200 sider med oversigt over den nuværende sæson og sidste års kampagne med europæiske kampe og sågar Liverpools Ladies. Vigtigere er dog sektionen med statistik over modstandere, ude og hjemme, i England og Europa. Plejer vi at vinde? Det er den statistik, jeg oftest er interesseret i, når der er kamp. Og jo mindre i kommentatorernes vold man er, des bedre.

 

Liverpool FC the official guide 2012

 


Gå helte-amok og dyrk tallene bag flest kampe i træk for spillere i 60’erne og 70’erne, dengang der var mænd til, eller flueknep Steven Gerrards huseren i Europa; det er her alt sammen. For en fan er det god godnatlæsning, lokumslæsning eller bare hårde facts at skyde efter tilfældige Arsenal- og Man.City-fans. Find selv på en årsag, materialet fejler ikke noget.

 

Liverpool FC the guide 2012 content

 

Nu var sidste års Liverpool-kampagne ikke noget at råbe hurra for, så bogen vinder mest på at være praktisk at have ved hånden, når vi spiller, og ved at levere legende-materiale, prale-materiale og en stribe praktiske informationer, hvis man vil finde til Anfield. Afstande til oppositionens stadions er naturligvis angivet i både tid og længde, fra Anfield.
Der er også praktiske links, en stribe flotte billeder i farver og sort/hvid, der minder om en stolt tradition; King Kenny og Ian Rush’s moustache.

Bogen er udgivet af Sport Media og er official Liverpool Merchandise. Statistikken er Ged Rea og Dave Ball’s; officiel statistikker for Liverpool FC Matchday og Weekly Club Magazine og sportsresearcher for BBC.
 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool retro trøje ude 1987-88

 Anmeldelse: Liverpool retro trøje!

 

Liverpool replica

Gennem tiderne har Liverpool været èn af verdens store fodboldklubber. Og supporterne til de forskellige klubber har købt deres trøjer som symbol på deres hengivenhed. Og dette er selvfølgelig også tilfældet med Liverpool FC, der som alle andre klubber igennem tiderne, har skiftet hjemmebanetrøjer og udebanetrøjer i en lind strøm. Og når klubben, som Liverpool FC, har gennemgået en speciel succesfuld periode, så er det også oplagt at genproducerer en trøje fra fordums tid.

Denne trøje går som fod i hose ind i ovenstående begrebsverden. Liverpool var altid med helt fremme i mesterskabsstriden, og da de introducerede denne sølvgrå udebanetrøje, viste de også, at de på daværende tidspunkt var helt fremme med design. At manageren oven i købet hed Kenny Dalglish på det tidspunkt, gør jo ikke nostalgien mindre i produktet. Også en af Liverpools største spillere gennem tiderne, John Barnes, var en nøglefigur i den tid hvor navnet Liverpool Football Club var lig med succes.

 

Liverpool retro away shirt 88-89

 

 

Det var Adidas der i sin tid lavede trøjen. Men det er ikke Adidas der har lavet retro trøjen i den udgave der er blevet tilsendt mig, det er klubben selv der har lavet en serie af retrotrøjer. Og at det ikke er Adidas, giver sig udtryk i de manglende tre traditionelle striber langs siden. Der er kun èn stribe, og det virker umiddelbart lidt tamt ved førstehåndsindtrykket. Men det opvejes klart, når man går lidt tættere på trøjen.

Trøjen er en klassisk fodboldtrøje, med det lidt tunge stof som alle fodboldtrøjer var lavet af i firserne. Selve stoffet er stribet i to grå kontraster, hvor der indvævet den berømte Liverbird ned langs striberne. Midt på brystet ses Liverpools daværende sponsor, Crown Paints i rødt velourtryk, mens der over hjertet på trøjens venstre side af brystet ses det daværende logo. Dette logo var helt nyt på daværende tidspunkt, idet man nu så Liverbirden inde i et skjold med teksten ”Liverpool Football Club” under. Halsen er rund med en overlappet samling under halsen. Halsen er rød med en tynd grå og hvid stribe indlagt, matchende striberne langs ærmerne.

 

Liverpool retro away shirt 88-89 back

 

 

Trøjen er et oplagt valg for Liverpoolfans, der selvfølgelig har oplevet den periode i klubbens historie. Min begejstring for trøjen var behersket i starten, men som tiden gik, og jeg vænnede mig til det lidt specielle look, blev jeg mere og mere glad for trøjen. Den minder mig om de gode gamle dage, hvor Liverpool var for gode til at komme på Tipskuponen når de spillede på Anfield, og for en Liverpoolfan som mig, var det gode tider. Det er en typisk fritidstrøje som man bærer for at vise sine, her utraditionelle, farver. Trøjen vinder klart ved nærmere bekendtskab, og den har en høj stjerne i mine efterhånden mange fodboldtrøjer fra klubben.

 

Casper Hagen

Liverpool ambassadør

 

Categories
Liverpool News

Liverpool FC trøjer 2012-13

Nye Liverpool FC trøjer 2012-13

Måske den største nyhed til sæsonen 2012-13 ligger hos Liverpool FC.

Klubben skifter efter en del år hos adidas til det amerikanske Lacross mærke Warrior.

Warrior har i følge forlydender fordoblet adidas’ årlige betaling på omkring 12 mio. £ til altså omkring 23-24 mio. £.

Dette gør Liverpool’s tøjsponsor kontrakt til den største i Premier League og cirka på samme beløb som Nike betaler for Manchester United.

Sidste sæson blev Carlsberg skiftet ud med Standard Chartered som shirt sponsor hvilket også førte til en kraftig forhøjelse af sponsoratet.

Den nye hjemme trøje for sæsonen 2012-13 bliver rød. En slags mat rød der skulle være lidt i stil med trøjen i 1980erne.

Den nye udebane trøje bliver mørkegrå.

Den nye tredje trøje bliver hvid med lidt lilla og gul.

Derudover kommer der 2-3 målmandstrøjer hvor hjemmebane trøjen bliver grøn.

Trykket bliver formentlig hvidt til hjemme og ude trøjen.

Sort til tredje trøjen.

Der skulle være release på de nye trøjer i slutningen af juni eventuelt i starten af juli.

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool beanie hue og halstørklæde

Anmeldelse: Liverpool halstørklæde og rød-hvid beanie hue

Varenumre: O02585 og O02594M

Af MM Sport Liverpool FC ambassadør Peter Brix

 

Så er det blevet vinter og dermed hue og halstørklæde-tid. Måske derfor er jeg blevet udstyret med et sæt bestående af dette halstørklæde og en rød-hvid hue/beanie.

 

Liverpool FC halstørklæde fra adidas

 

Umiddelbart er min begejstring til at overse. Halstørklædet er to-farvet rødt og sort/mørkegråt, og virker på flere måder mere som et Adidas-halstørklæde end et Liverpool-tørklæde.

Min første indskydelse til det var, at det var lidt kedeligt. Dét indtryk har jeg ikke rigtig kunnet ryste af, og konkurrencen med mit gamle ”This is Anfield”-halstørklæde har det nye tabt hver morgen.
Hvis man nu skal være lidt mere positiv, kan man vende ”kedeligt” til ”konservativt”, ”klassisk”, eller en anden glose, der skal dække over, at det ikke er så højt-råbende et halstørklæde. Som billedet afslører, er ”forsiden” 2-delt i hhv. en sort og en rød halvdel, hver med indfarvede frynser. Den skjulte bagside derimod har tværstriber i sølv-tråd og rød, hvilket får bagsiden til at ligne forsiden af stort set et hvilket som helst andet halstørklæde til herrer med frakke og krave. Det synes jeg, er kedeligt. Men det bliver værre endnu på bagsiden: Hver ende af halstørklædet er prydet af et stort (ca. 15x15cm) Adidas-logo, der i nogen grad ødelægger det business-look, jeg har forsøgt at beskrive og som kunne være halstørklædets eksistens-berettigelse.
Ejheller bryder jeg mig heller meget om, at Liverpool-logoet på forsiden er udført i sølvtråd og sort, hvilket gør det meget ”shiny”, på samme måde som sølvstriberne på bagsiden er det. Det er ikke særlig pænt sammen med den lidt støvede sort-grå farve, halvdelen af forsiden og hele bagsiden af halstørklædet er gjort i, men passer til gengæld glimrende til de sølvtråde, der er i selve tørklædets vævning, og som også kan ses på begge sider. Desværre bryder jeg mig ikke rigtig om disse sølvtråde.  
Lidt kedelige er også de tre Adidas-striber på hele den røde halvdel (som altså kun er ¼, fordi hele halstørklædet er sort ”bagpå”), som samtidig er med til at give halstørklædet et lidt skizofrent udtryk; på mig virker det som om, et ¾ mørkt halstørklæde med indlagt sølvtråd skal have lidt sport-flavour og lidt ”fart”, hvorfor det røde så kommer ind.
Enten det, eller simpelthen fordi, man skal kunne se, at det er et Adidas-tørklæde også på forsiden. Men ærligt talt: med reference tilbage til mine tidligere anmeldelser, så er det altså ikke for Adidas’ skyld, jeg skal gå med det her halstørklæde! Og logoerne på bagsiden og de tre striber, det er for meget.
Materialet er 100 % blød akryl, som man kender det fra de fleste fodbold-halstørklæder, og så er der ikke så meget mere at sige om den sag. Kvaliteten fejler som sådan ikke noget, men designmæssigt er det svært ikke at være en smule skuffet.

 

Liverpool beanie hue rød hvid stripet

 

Huen er en beanie og således en lukket hue uden kvast. En kvast kunne man dog næsten godt savne, fordi huen føles mere som nissehue end hovedbeklædning for voksne. Det er hårde ord, men jeg er heller ikke imponeret. Pasformen er dårlig, og også kvaliteten lader noget tilbage at ønske.

Når man trækker huen på, skal man ikke forvente, at den slutter tæt om hovedet, og skal man ud og cykle, ville jeg lede efter noget andet i skabet.
Akryl er nok populært til huer, men her virker det som om, Adidas har købt en stak billige huer, knaldet et Liverpool-logo på og bonget prisen op. Præcis som på billedet, er huens striber ujævne og logoet er tilsyneladende påsyet uden omtanke for, hvilken vej huen skal vende i forhold til syningerne i toppen. Det er skidt håndværk, hvilket mildest talt er lidt skuffende, når man nu sidder og piller de fine Adidas-mærker af, der nok kan give indtryk af, at her har man spenderet på noget ordentligt.
Men huen får nok lov til at blive i skuffen ved døren, med mindre det bliver meget, meget koldt. 

 

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool basis tee | core t-shirt

 Anmeldelse af original Adidas Liverpool T-shirt

 

 

Adidas nyeste skud på stammen over fritidstøj til Liverpoolfans er en serie af afslappede T-shirts, poloer, træningstoppe, sweatshirts og hættetrøjer. Serien kan fås i flere forskellige farver, men dog kun i de gråmelerede, sorte og hvide farver udført i forskellige kombinationer.

 

Liverpool t-shirt core 11-12 grå

 

 

I denne anmeldelse skrives der om den gråmelerede T-shirt med sorte ærmer med de tre velkendte røde Adidas striber langs ærmerne. Det er en kortærmet T-shirt, så den er selvfølgelig fortrinsvis til brug i varmt vejr, eller alternativt til at have indenunder en evt. top. På brystets venstre side, i hjertes side, er den velkendte Liverbird, syet ind i rød, ligesom brystets højre side er prydet med det nyeste Adidas logo. Den har samtidigt røde syninger nedad siden, hvilket gør et godt helhedsindtryk. Dette er ikke bare en T-shirt som alle andre, der er tænkt over detaljerne, som stadig er enkle, men gode.

Som sædvanligt, er der ikke noget som helst at klage over kvaliteten fra et Adidas produkt. T-shirten er udført i 70 % bomuld og 30 % polyester, hvilket giver trøjen holdbarhed, vask efter vask. T-shirts af bomuld kan godt efter mange vaske blive lidt uformelige, hvilket man er sikret imod ved at købe dette produkt. Samtidigt er den lige til at tage på efter vask og tørring, idet den ikke ser krøllet ud, når den har hængt til tørre. Den er særdeles behagelig at have på, også til sport, hvor den føles let og luftig. Den kan selvfølgelig kombineres med et par fodboldshorts, men også til et par cowboyshorts eller lignende, vil den være smart. For mit vedkommende, er den god, når man, som mig der er i sin bedste alder (42 år J), og måske ikke lige syntes, at en replica af spillertrøje måske lige rammer alderen, men alligevel gerne vil vise sin hengivenhed. Men det er selvfølgeligt også vigtigt, at man kan vise sine farver, uden at have rødt på!! Og selvfølgelig skal man også skele til prisen, for her kan man vise sine farver for omkring det halve af, hvad en spillertrøje koster.

 

 

Casper Hagen

LFC ambassadør