Categories
Diverse Klubber . . . Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Villarreal hjemme trøje 11-12

Anmeldelse: Villarreal hjemmebane trøje 2011/12

Af Henrik Brøndum Thygesen MM Sport Joker ambassadør

 

Den nye hjemmebane trøje fra Villareal er, som den foregående trøje, i klubben kendetegn, nemlig den gule farve. El Submarino Amarillo (Den gule ubåd), som klubben også bliver kaldt, lever i den grad op til navnet med deres nye hjemmebane trøje. Trøjen er helt gul, der er ikke andre farver på selve trøjen. Men trøjen er naturligvis beklædt med diverse mærker og klubbens logo, som gør at den går fra at være en små kedelig gul trøje, bliver en lækker gul trøje med et flot farvespil i form af de mange mærker og logoer.

 

Villarreal hjemme trøje 11-12

  

Trøjen er af mærket Xtep. Klubben havde sidste år Puma som tøj sponsor, men har i år sikret sig en aftale med det, i Europa, mindre kendte mærke. Xtep er, lige som Li-Ning, et kinesisk sport mærke som meget gerne vil ind på det europæiske marked og gør det blandt andet ved at sponsere et af de absolutte tophold i Spanien.

Xtep kan i størrelserne sammenlignes med Nike trøjer. Så hvis du bruger L i Nike, vil en L også passe dig med denne Xtep trøje. Trøjen sidder rigtig godt til på kroppen. Den sidder godt på brystet og ned langs siderne. Hen over skuldrene og ned langs armen sidder den rigtig godt. Trøjen er meget behagelig at have på, den sidder en smule tæt til kroppen og det gør at man ikke føler at den hænger. Den sidder alt i alt rigtig godt.

Xtep er helt klart et mærke som har en fremtid på det europæiske marked. Trøjen er perfekt i størrelserne. Den er lækker at have på. Trøjen er af 100 % Polyester.

Ved halsen og ned langs begge sider er der lufthuller som gør trøjen rigtig behagelig at have på. Dejlig luftig og sveden trænger ikke ind i trøjen.

På venstre bryst er klubben logo, som er påsyet på brystet. I højre siden er Xtep logoet som er broderet på trøjen. På højre ærme er det er stort officielt LFP mærke. På venstre ærme er det er stort spansk kanal 9 logo. Alle disse logoer/mærker gør at trøjer bliver rigtig fed. Det er alt i alt en lækker trøje.

På ryggen er der påtrykt klubbens sponsor, Comunitat Valenciana. Der er ingen sponsor på maven og det gør at trøjen sagtens kan bruge i hverdagen som en lækker trøjen.

 

Villarreal hjemme trøje 11-12 ryg

 

Categories
AC Milan Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 11-12

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 2011/12

Af MM Sport AC Milan ambassadør Rene Vestergård Nielsen

 

Der er spillet 27 sekunder af kampen imellem FC Barcelona og AC Milan d.13.9.2011 på Nou Camp, da Pato tager et langt træk og løber forbi det catalanske forsvar og scorer det andet hurtigste mål i Champions League historien!

 

Pato scorer mod FC Barcelona på Camp Nou

 

 

En drømmestart på kampen for AC Milan og selvfølgelig for Pato, som har været forfulgt af skader de sidste par sæsoner. Milan slap meget hæderligt fra kampen mod FC Barcelona med et 2-2 resultat, men efterfølgende var det meste af fodboldverdens fokus rettet imod Pato og hans fantastiske mål, ikke mindst fordi FC Barcelona´s træner Josep Guardiola på det efterfølgende pressemøde sagde at ikke engang Usain Bolt (verdensrekordholderen på mændenes 100- meter i atletik) ville have kunnet løbe Pato op.  

Jeg havde gået og glædet mig over kampen og det fantastiske mål en uges tid da min glæde blev endnu større! For ind ad brevsprækken dumpede en pakke fra MMsport med AC Milans udebane trøje, som de netop havde spillet i på Nou Camp og minsandten om der ikke var trykt nr.7, Pato på ryggen! Jeg var i himlen ( det er jeg stadig!) over denne overraskelse.

Ved første øjekast ligner trøjen meget udebanetrøjen fra sidste sæson. Men den er mere detaljeret og faktisk også flottere og mere stilet. Selve trøjen er hvid, med de legendariske adidas striber på skuldrene i sort og rød som kører fra kraven og ned over skuldrene, men stopper et stykke fra ærmekanten, og så er resten af stykket ned til selve ærmekanten er hvidt. Kraven er hvid med en tynd rød stribe, og så er den v-formet, som giver et flot snit på trøjen. Adidas logoet er broderet på højre bryst og AC Milans logo er broderet på det venstre, lige over logoet er AC Milans guldstjerne broderet. Nederst på brystet er hovedsponsoren Fly Emirates trykt med røde typer. På venstre bryst fra kraven og vertikalt ned til bunden af trøjen går to brede sort/røde striber.

 

AC Milan ude trøje 11-12 Scudetto

 

 

Bag på trøjen er en masse italienske flag i toppen broderet hen over trøjen og så er der med guld skrift skrevet Associazione Calcio Milan. Trykket er i rødt og i rigtig god kvalitet, som har en laaaang holdbarhed, og som virkelig giver en flot trøje et perfekt finish.

 

AC Milan ude trøje set i nakken

 

 

Trøjen er i super kvalitet og er lavet af 100 % polyester med Adidas Climacool-teknologi. Climacool er designet til at trække varme og fugt væk fra kroppen og holder spillerne køligere og tørrere. Udluftningen er placeret på skuldrene og under armene, for at sørge for at luften kan strømme ind og ud af trøjen.

 Jeg må indrømme at jeg var skuffet over Milans udetrøje i sidste sæson, det er jeg på ingen måde i år, adidas designerne har kreeret en stilfuld og gennemtænkt trøje, som de kan være stolte af. Jeg bærer i hvert fald min med stolthed! 

Categories
News

Video: F50 adizero fodboldstøvler video

F50 adizero fodboldstøvler Promo video:

adizero fodboldstøvler.

Se video’en i en bedre kvalitet og opløsning her:

F50 fodboldstøvler reklame video!

Eller i dårlige kvalitet herunder:

 

 

Se video hvor David Villa er med:

Klik her for at se reklamevideo med David Villa , Messi , Zidane med flere!

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Nike Victory fodboldstøvler til græsbane

Af MM Sport Nike fodboldstøvle ambassadør Anders Elsig

 

Mercurial Victory II – den irriterende gode lillebror

 

Dette blogindlæg er en fortsættelse fra forrige. Det er anden halvleg af tvekampen mellem Nikes topmodel i Mercurial-serien, Vapor Superfly III, og takedown-modellen, Victory II. Sidstnævntes kvaliteter bliver her vurderet. Hvor meget fart og præcision får man for pengene, når man betaler 2200 kroner mindre end for storebroren?

 

Nike Victory fodboldstøvler til faste græsbaner

 

 

Fodfæste: Den forreste del af knopsystemet på denne støvle består af fire forskudte klaser, og hver af dem har to aflange knopper. Tilsammen giver de en velbalanceret vægtfordeling og derved et rigtigt fint fodfæste, når man er i fart. Hver klase er desuden udstyret med en ekstra knop, der sidder på tværs af de øvrige. De udstyrer spilleren med en glimrende evne til hurtige retningsskift. Knopperne fortil er dog temmelig lave. Når man på bløde baner lægger vægten på det yderste af foden, er der derfor risiko for at glide. Det kan hæmme den hurtige acceleration og er en lille streg i regningen, da Nike netop fremhæver denne evne, når de beskriver støvlens funktioner på deres officielle hjemmeside.

 

Nike Victory støvler knopsystem

 

 

Vægt: Støvlen er bygget op omkring en et plasticskelet, og dens overfrakke består af tyndt, syntetisk læder. Victory II er med sine 295 gram dermed en anelse tungere end topmodellen, men befinder sig stadig i den absolutte letvægtsklasse. Og selv en tung forsvarsspiller som mig føler sig let til bens i disse racere. Det samme gjorde i øvrigt min testmakker, der til dagligt huserer på wingpositionen, hvor farten er essentiel.

Pasform: Støvlens kurvede yderside gør, at den sidder fantastisk omkring forreste del af foden. Den tynde overdel klamrer sig om foden og tillader en fremragende boldføling ved såvel inderside- som ydersideberøringer. Snørebåndene er trods deres placering centralt på støvlen diskrete, og kontakten med bolden ved vristafleveringer er særdeles fin. Støvlen sidder knap så godt omkring hælen, og derfor kan du opleve, at foden løfter sig en smule bagtil. Det er dog absolut en mindre detalje; ikke noget, der skæmmer et samlet billede af en blød støvle, der er et aldeles behageligt bekendtskab – både når det gælder teknik og komfort.

 

Victory støvlerne set fra siden

 

 

Dommen

Kigger man nu på Vapor Superfly III over for Victory II, ser man følgende billede. Begge støvler giver fremragende fodfæste. Lillebroren mister dog det første skridt i spurten mod storebror, og derfor vinder sidstnævnte denne kategori. Her mærker du virkelig, at du får noget for de penge, du betaler til Nikes udvikling af knopteknologi. Når vi taler vægt, så er storebror en smule mere trimmet. Forskellen er dog så lille, og begge støvler så hurtige, at dommeren dømmer uafgjort i denne situation. Og hvad angår pasformen, ja så får lillebror og storbror et point hver for henholdsvis forparti og bagparti. Hver har en ende, der er helt i top, og en, der er en smule efter. Begge ting dog i småtingsafdelingen. Boldkontrollen derimod sidder lige i krydset for begge støvlers vedkommende, og de tæmmer denne kategori med kattepoten. Endnu engang uafgjort. Det samlede regnskab bliver altså en kneben sejr til storebror.

Men prisforskellen, hvad med den? Får du noget ekstra for de 2200? For 600 kroner får du en glimrende Victory II, som på de fleste punkter kun er et mulehår fra Vapor Superfly III. For langt de fleste vil det blive en god medspiller i det fremadrettede spil. Gælder det komfort, får du endda en støvle, der modsat sin storebror straks byder dig velkommen. Men Mercurial-serien er ikke bygget til komfort. Det er Nikes model sportsvogn, og en sportsvogn er per defintion stiv i stellet; og ubehøvlet hurtig med godt vejgreb. Og dér får du, hvad du betaler for. Du betaler for detaljen. Er du en detaljens mand eller kvinde, der har brug for 100 procents pålidelighed ved den afgørende aflevering ligesom Mesut Özil eller de hurtige ryk som Christiano Ronaldo, så får du i topmodellen smæk for skillingen.

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Brasilien hjemme trøje 2011-12

Anmeldelse: Brasilien landsholdstrøje 2011-12

Af MM Sport landsholdsambassadør Anne Stefansson & familie 

Brasilien hjemmebane trøje for sæsonen 2011-12 inklusive Copa America 2011.

 

Brasilien hjemme trøje 11-12

 

 

 

Her er anmeldelsen af Brasilien’s landsholdstrøje!

 

Hele familien var samlet om, at Asbjørn nu skulle pakke sin fodboldtrøje ud af posen.

 

Første reaktion fra alle var: Waw en lækker trøje. Sikke en god kvalitet. Rap i den gennemførte gule farve med den brede grønne stribe over brystkassen. Nikemærket er selvfølgelig også grønt! Over hele trøjen er der lufthuller i forskellige mønstre, hvilket gør trøjen spændende og mere varieret.

Trøjen holder så godt i vask, at de folder som trøjen havde ved udpakning fortsat er der efter brug og flere omgange vask.

Trøjen vejer nærmest intet. Som altid passer Nikes størrelser som forventet.

 

Jeg kunne ønske mig, at trøjen kom i en smart gaveæske. Trøjen er så lækker, at den fortjener at være pakket smukt og præsentabelt ind og ikke blot glide ned og lande i bunden af en gennemsigtig pose.

 

Asbjørn Munkholm (11 år) og Anna Stefánsson

 

Categories
AC Milan Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: AC Milan hjemme trøje 2011-12

 Anmeldelse: AC Milan hjemme trøjen 2011/2012

Af: René Vestergård Nielsen

 

Dette er den nye AC Milan hjemme trøje 2011/12, som vil blive båret af de regerende italienske mestre i sæsonen 2011/12 i serie A, Coppa Italia og Champions League. Den nye hjemme trøje blev officielt afsløret af repræsentanter fra AC Milan og Adidas i en officiel ceremoni i Monza, Italien, d. 2 maj, 2011.

 

AC Milan hjemme trøje 11-12 - Scudetto

 

Den nye Adidas hjemme trøje er designet med referencer tilbage til nogle af de tidligst producerede AC Milan trøjer, og derfor er de velkendte vertikale sort/røde striber igen blevet smalle. I det hele taget forsøger Adidas at lægge vægt på AC Milans stolte traditioner som italiensk storklub i designet, f.eks. med grønne og hvide farver på hver side af fronten, som sammen med den røde farve udgør de italienske nationalfarver.  

 

Associazione Calcio Milan er trykt i guld øverst på bagsiden af trøjen, og under trykket er der broderet en smal stribe hen over trøjen med det italienske flag.  Den hvide farve er mere fremtrædende på den nye trøje end tidligere set, det kommer til udtryk i kraven, ærmespidserne og de velkendte adidas-striber hen over skuldrene. Adidas logoet er broderet i hvidt på det højre bryst og AC Milans våbenskjold på venstre. I midten er scudettoen smukt placeret, som et tegn på sidste sæsons 1.plads i serie A. På maven har de stadig Fly Emirates som sponsor, med hvide typer. 

 

 

 

AC Milan hjemme trøje 11-12 set fra ryggen

 

Trøjen er lavet af 100 % polyester med Adidas Climacool-teknologi. Climacool er designet til at trække varme og fugt væk fra kroppen og holder spillerne køligere og tørrere. Udluftningen er placeret på skuldrene og under armene, for at sørge for at luften kan strømme ind og ud af trøjen.

 

AC Milan hjemme trøje 11-12 mesh panel

 

 

Det nye design er et modigt valg af Adidas´ trøjedesignere, og trøjen fremstår som stilfuld og elegant i en rigtig god kvalitet. Med modigt mener jeg, at Milan fans har været vant til de brede sort/røde striber som har været tendensen de sidste mange år. Pludselig ser man et design som er markant anderledes end hvad vi er vant til. Om man kan lide forandringen er en smagssag, men jeg synes virkelig godt om denne forandring, og så er jeg virkelig imponeret af kvaliteten. Hvis du er Milan-fan SKAL du erhverve dig denne trøje, du vil ikke blive skuffet! 

 

 

 

 

 

Categories
Produkt Anmeldelser Real Madrid

Anmeldelse: Real Madrid hjemmebane trøje 11-12

 Anmeldelse af Real Madrid hjemmebanetrøje 2011/2012.

 

Skrevet af MM Sport Real Madrid ambassadør Thor Gottschalk Rasmussen

 

Sæsonen 2011/2012 står for døren og forventningerne er tårnhøje i Real Madrid. Adidas’ nye Real Madrid hjemmebane trøje sender et meget klart signal om de sportslige målsætninger for sæsonen; I år vil man ikke nøjes med sølv!

Real Madrid hjemmebane trøje 11-12

 

Ser man på Real Madrids nye hjemmebanetrøje kan man se, hvordan de store forventninger er blevet gjort synlige helt ud i spillerenes outfit. Hjemmebanetrøjen er naturligvis i den klassiske hvide farve, men noget overraskende, har man valgt at give trøjen et iøjnefaldende guldtema. Det kan umiddelbart virke en anelse kontroversielt og nogle vil endda mene, at det bærer en snært af arrogance at iklæde sig guldfarver, når man de foregående tre sæsoner sluttede nr. 2 i ligaen og derudover ”blot” vandt Copa del Rey i sidste sæson. Tilhængere af klubben vil nok nærmere opfatte guldfarven, som et symbol på den fantastiske historie klubben har og samtidig minde spillerne om, hvilken klub de repræsenterer og hvilke forpligtelser det medfører at spille i Real Madrid.

Der ligger et kæmpe pres på Real Madrid om at vælte FC Barcelona af tronen i den kommende sæson. Manden der skal fuldføre denne mission er José Mourinho. Real Madrids sportslige ledelse har udvist en stor tiltro til, at netop Mourinho er den rette mand. De har givet Mourinho frie hænder til at gennemføre sit projekt og på trods af portugiserens til tider meget excentriske fremtoning, så er opbakningen til projektet stadig meget stor. Der skal dog snart hjembringes nogle pokaler, hvis tilliden skal opretholdes. Man fristes til at tro, at man i valget af guldtemaet har taget forskud på den succes, som Mourinho har for vane at skabe i sin anden sæson som manager. Netop som han har gjort det i Porto, Chelsea og Inter.

Tager vi et nærmere kig på designet af trøjen samt dens detaljer, er der bemærkelsesværdige forskelle fra de andre sæsoner. Trøjen har i forhold til sidste sæson et mere enkelt snit, da man har fjernet stregerne ud fra logoet. Derudover har trøjen igen fået en krave, hvilket er fjerde gang inden for det sidste årti og dermed altså et element i designet af trøjen, der kommer og går. Jeg synes at dette års krave fungerer godt i forhold til de andre år, af den grund at stoffet i kraven er tykkere, dog uden på nogen måde at være ubehageligt. I forhold til de foregående års kraver, giver det muligheden, for at have kraven nede eller oppe uden at den flagrer og kommer til at sidde mærkeligt. Man kan allerede nu se, at Cristiano Ronaldo har benyttet sig af den funktion.En anden ting der efter min mening gør kraven til et plus er den flotte lukning af trøjen foran, der giver den et elegant polo-agtigt look. En anden detalje i kraven er et RM emblem placeret omme ved nakken.

Real Madrid hjemme trøje 11-12 Ozil 10 tryk

 

Mange af detaljerne i trøjen er blevet guldfarvede. Trøjefabrikanten Adidas’ logo samt deres karakteristiske tre striber er blevet forgyldte. Samtidig har man lavet en guldstreg rundt i kanten af ærmerne og i kraven. Selv inde i kraven er der skrevet Real Madrid med gyldne bogstaver rundt i kanten. Under armene indrammer en guldstreg også de to ventilationsområder i trøjen. Trykket på trøjen er naturligvis også i guld, med et lille sort Real Madrid logo i bunden af tallene. Real Madrid logoet på fronten af trøjen er ikke længere lavet med syninger, men derimod varmet på. På højre ærme er til gengæld påsyet den spanske spillerforening LFP’s logo. 

Med hensyn til pasformen, så er det efterhånden velkendt at Adidas er store i størrelserne. Jeg er selv 193 og jeg skal have en large, da mine skuldre ikke kan være i en medium. Men vælger man en large har man også god plads og den er behagelig at have på.

Dette års Real Madrid trøje er efter min mening meget stilfuld i design, især pga. denne lidt polo-agtige krave der gør, at man sagtens kan have trøjen på til hverdag. Det store smagsspørgsmål er guldfarven. Man kan sige at guldfarven gør trøjen meget skinnende, men jeg synes det er fint at man prøver noget nyt og at trøjen på en eller anden måde har noget attitude. At sætte guldfarve på sin trøje inden sæsonstart er et stort pres at lægge på sig selv inden sæsonen, men nu er alt lagt på bordet og sæsonen er klar til at blive sparket i gang. 

 

 

 

Categories
Diverse Klubber . . . Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Sevilla FC hjemme trøje 2011/12

Anmeldelse: Sevilla FC hjemme trøje 2011/12

Af MM Sport Joker Ambassadør Henrik Brøndum Thygesen

 

 

Efter sidste sæsons 5. plads er Sevilla i fuldt gang med forberedelserne til denne sæson. Klubben er via 5. pladsen med i kvalifikationen til Europa League. Det er vigtigt for den traditionsrige klub at komme i Europa League, både for at gå efter at vinde titlen, som de også gjorde det i 2006 og 2007. Det er også vigtigt for klubben at tjene så mange penge som overhovedet muligt, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om at forbedre slutplaceringen fra sidste sæson.

Netop pengene er grunden til at der på denne, nye flotte Sevilla trøje, er kommet en ny tøj sponsor. Det er det kinesiske sportsfirma Li-Ning der bliver sponsor for endnu en spansk klub. Efter er årrække har klubben valgt Li-Ning frem for det spanske mærke Joma. Li-Ning satser meget på at komme ind på det europæiske marked og med aftale med Sevilla, er de nu kommet et godt stykke.

Når man umiddelbart ser trøjen ser den måske en anelse kedelig ud og minder lidt for meget om noget Sevilla fans tidligere har set. Men når man får trøjen i hænderne, ændres den opfattelse sig med det samme. Det er en helt masse detaljer på trøjen, præcis det som alle os fodbold elskere kan lide.

Sevilla FC hjemme trøje 2011-12

 

Trøjen set forfra er meget klassisk Sevilla. Den er helt hvid, naturligvis med klubbens logo på venstre bryst og Li-Ning på højre. Trøjen far den røde Sevilla kan ved halsen og ærmerne. I vestre side, lige ved hoften kommer en af de lækre detaljer. Det er Sevilla logoet som er lavet som en del af trøjen, det er ikke farvet og derfor en super lækker detalje. I højre side er der et tilsvarende Li-Ning logo.

 

Sevilla FC hjemme trøje 11-12 bagsiden

 

Inde i trøjen er der endnu flere detaljer. I bunden af trøjen er der igen den røde Sevilla kant hvorpå der er teksten, Producto Oficial Sevilla FC. Hvis vi får op til nakken, stadig inde i trøjen er der endnu en tekst, “Disfruta con nosotros: Somos de todos”, oversat til danske betyder, det: ”slut dig til os: Vi er alle”.

På højre ærme er der naturligvis LFP logoet som er på alle spanke trøjer. Trøjen bagpå er fyldt med lufthuller, som går op under armene, hvilket gør at trøjen er meget luftig at have på. Nederst på trøjens ryk er der endnu engang Li-Ning logoet.

NB! Vær opmærksom på at Sevilla trøjerne 11/12 er små i størrelserne!

 

Denne Li Ning trøje er både kort i længden og i bredden. Den sidder ikke spcielt godt over skuldrene på mig i en L. Selvom jeg normalt bruger L er jeg sikkert på, at denne trøje ville passe mig perfekt i en XL. (uden at vide det da jeg ikke har prøvet en XL). Men ud fra hvordan den er i large, vil jeg klart anbefale kunderne at tage et nummer større end normalt.

 

Li-Ning har virkelig lavet en super lækker trøje som er et absolute must have for alle Sevilla fans og fodbold elskere generalt.

 

Categories
News

OB – Villarreal & Puma vs. Xtep

 Villarreal trøjer 2011/12

I sidste og afgørende kvalifikationsrunde til UEFA Champions League 2011/12 trak OB Villarreal fra byen Castellon nord for Valencia i Spanien.

I udgangspunktet spiller begge hold i Puma men . . . Meget tyder på at det kinesiske firma med base i Hong Kong Xtep snart overtager Villarreal fra Puma.

Det er imidlertid noget omstridt hvorvidt det kommer til at ske allerede fra sæsonstart af eller først til d. 1/1 2012.

Begge firmaer tilbyder Villarreal trøjer for sæsonen 2011/12 men spørgsmålet er så om begge trøjer kommer i spil eller om det kun bliver den ene variant nemlig den fra Xtep som vil blive brugt.

Et lille hint hvad det angår bliver nok kampen mellem Odense Boldklub og Villarreal i Odense hvor vi så får at se hvilken trøje Villarreal kommer til at optræde i.

MM Sport håber at kunne tilbyde Xtep trøjen fra September af. I hvertfald forlyder det fra Hong Kong at trøjer skulle komme ud på det tidspunkt.

Xtep har allerede gjort deres indtog på det europæiske sports sponsorship marked i og med at de allerede er teknisk sponsor for Birmingham City i England.

Categories
Real Madrid

Real Madrid fact file

Real Madrid fact file:

I følge Sport + Markt’s football merchandising report 2010 var Real Madrid den klub i år 2010 der havde de højeste indtægter fra salg af trøjer, træningstøj , merchandise mv. Måske omkring 70-80 € mio Euros.

Se Sport+ Markt’s rapport her!

I følge Deloitte’s Football money league er Real Madrid den klub i verden der har den største omsætning. 438 € mio Euros for sæsonen 2009/10.

Se Deloitte’s football money league 2011 her!

Real Madrid er den klub i Europa der har næstflest fans. 41 mio. skulle bekende sig til Real Madrid i Europa.

Se artikel i CincoDias her!

Hvis man ser på globalt plan er Real Madrid helt sikkert også blandt de 3 første sammen med Barca og Man Utd.

Real Madrid er altså på alle områder en gigant indenfor fodboldverdenen.

I følge den spanske udgave a Wikipedia har Real Madrid spillet i følgende mærker og med følgende sponsor:

Læs mere om historien for Real Madrid trøjen her!

 

Proveedores y patrocinadores

Periodo Proveedor Patrocinador
1980–1982 Adidas Ninguno
1982–1985 Zanussi
1985–1989 Hummel Parmalat
1989–1991 Reny Picot
1991–1992 Otaysa
1992–1994 Teka
1994–1998 Kelme
1998–2001 Adidas
2001–2002 RealMadrid.com
2002–2005 Siemens Mobile
2005–2006 Siemens
2006–2007 BenQ Siemens
2007–Actualidad Bwin / Fly Emirates

 

Måske Flyemirates er på vej med en deal ? Flyselskabet fra Dubai har allerede hold som Arsenal, AC Milan , Hamburg og Paris SG. Så måske de er på udkig efter en af de store klubber i Spanien . . ..

I følge forskellige kilder sk
ulle Bwin sponsoratet være mellem 20 og 23 mio € Euros værd om året.

Dertil kan man så tilføje, at Chris Kay fra sæsonen 2003/04 har lavet det officielle Real Madrid tryk og fortsat hermed også efter at dette firma blev opkøbt of fusioneret med Metro Sport og kom til at hedde Sporting ID.

Det første Real Madrid navn og nummer tryk med klublogo i tal mv. stammer altså tilbage fra 2003/04 hvor David Beckham kom til klubben og er altså kommet til noget efter tøj sponsor + trøje sponsor.

Real Madrid Fodboldtrøjer og Merchandise

Selve den måde Real Madrid distribuerer spilletrøjer , training wear og equipment fra adidas + officiel licensed merchandise foregår via forskellige kanaler.

Real Madrid har selv i begrænset omfang nogle forretninger på Santiago Bernabeu og rundt omkring i Madrid nogle forretninger der sælger adidas tøj og officielt merchandise. Real Madrid megastore’en ligger på Estadio Santiago Bernabeu. Det er den største og mest omfangsrige af alle klubbens retail outlets.

Den primære distribution af adidas trøjer og andre Real Madrid produkter fra adidas foregår via adidas enorme globale distributionsnetværk. adidas sælger varer til tusindvis af detailforretninger i dusinvis af lande. Dermed kan et brand som Real Madrid komme ud til selv de fjerneste egne.

Real Madrid sælger derudover licenser til forskellige firmaer der så kan lave produkter på licens med Real Madrid’s logo. I starten var det primært spanske firmaer der købte sådanne licenser. Men med den globale udbredelse er klubben i stigende omfang begyndt at outsource distribution af licenser til firmaer specialiseret i at sælge sådanne licenser til producenter i en række lande.

Hos AC Milan har adidas overtaget dette arbejde likesom Nike nu står for denne del af merchandisingen i FC Barcelona.

Det er nok ikke urealistisk at tro at omkring 15-20% af Real Madrid’s omsætning kommer fra trøje salg og merchandising. Noget over det europæiske gennemsnit der ligger på 7,3%. Dette skyldes så at Real Madrid er et globalt brand med en global fanbase sammenlignet med de fleste andre mindre klubber der udelukkende sælger til et lokalområde.

Hvor mange trøjer Real Madrid præcist sælger er “anyone’s guess” men 1,5 mio styk er nok ikke umuligt. Tallet har formentlig været noget højere for sæsonen 2009/10 da Cristiano Ronaldo og Kaka’ kom til klubben hvilket sammen med de store forventninger gav et enormt boost. Ubekræftede rygter har været ude med tal på omkring 1,2 millioner solgte trøjer alene i Madrid . . .