Categories
Real Madrid

Real Madrid hjemme trøje 2012-13

 Real Madrid hjemme trøje 2012-13

Så er den nye Real Madrid hjemmebane trøje for sæsonen 2012-13 kommet!

En trøje der fejrer klubben’s 110 års jubilæum med et særligt badge på venstre ærme.

 

Real Madrid hjemmebane trøje 2012-13

 

Sponsor logo og kanter er i en meget mørkeblå nuance. Altså en klar forskel til trøjen 11-12 hvor guld var brugt som kontrastfarve.

Trykket bliver således formentlig også mørkeblåt.

Derudover er der en tynd turkisblå streg langs den mørkeblå kant.

 

 

Categories
News

Nike team sport shorts med Nike tal

 Nike Team Sport Shorts

Udover at levere replica kollektioner til klub og landshold leverer Nike også teamsports tøj til almindelig klubber og hold.

Design , materiale og udformning minder meget om det der leveres til professionelle hold omend detalje rigdommen er lidt mindre.

Der designes desuden et særligt teamsports nummer system med officielle Nike tal.

 

Nike team sports shorts i orange

 

Tallene der hører med til shortsene fås i op til forskellige farver. Typisk sort, hvid, rød, blå, gul.

 

Nike teamsports shorts i orange med nummer 10

 

På de fleste Nike shorts placeres tallet over Nike Swoosh logoet. Der er så på klub og landsholdsshorts et klub eller fodboldforbunds logo på højre lår.

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: CTR 360 Maestri fodboldstøvler

 Nike CTR360 Maestri

 

Playmakeren. Det er den spiller, som Nike henvender sig til med deres CTR360 Maestri. Kodeordet er fuld kontrol.

af MM Sport Nike støvleambassadør A.E.

 

Støvlen koster 1400-1500 kroner i vejledende udsalg. Den er forsynet med forskellige features, der primært sigter mod at give spilmageren evnen til hurtigt at tæmme og distribuere boldene.

 

CTR 360 Maestri fodboldstøvler

 

 

På forfoden har Nike indlagt stødpuder, der skal tage farten af boldene ved første kontakt med klatten. På indersiden finder man en gummiplade og en skumplamage, der skal skabe en ensartet overflade i afleveringssituationen. Snørebåndene snor sig asymmetrisk ned mod indersiden af foden, og det efterlader en større og tættere kontaktflade mellem bold og fod. Sidst, men ikke mindst har Nike udviklet et imiteret kænguruskind, det fleksible KANGA-LITE, som de har trukket hen over den fintfølende teknikerpote. Spilfordelerens fødder skulle være i gode hænder, men en test var nødvendig for at afgøre, om tøflerne er så mesterlige som navnet antyder. Min faste testmakker og jeg undersøgte sagen på en blød og fugtig bane.

 

 

 

Først støvlens forende. Stødpuderne leverer varen. De absorberer boldens fart og serverer den for dine fødder ved såvel yderside- som indersidetæmninger. Kattepoten er i huset. Desuden er tæerne fint beskyttet mod ubehagelige, destruktive infighttyper, der benytter enhver lejlighed til at bruge dem som afsæt. Man kunne imidlertid frygte, at de buttede stødpuder og en forholdsvis bred front kunne frarøve en den finere fornemmelse med kuglen. Det er på ingen måde tilfældet. Skindet tilpasser sig foden og giver samtidig plads til den lange, intelligente tå. Den nære kontakt mellem bold og fod betyder også, at såvel den korte ydersideaflevering som det lange halvtliggende vristspark bliver ren Barcelonastil… hvis evnerne ellers er til det. Om snørebåndenes placering gør til eller fra, må stå hen i det uvisse, men den labre snude gør i hvert fald sit til, at man i et flygtigt øjeblik kan prøvesmage Iniestas og Xavis touch og boldomgang.

 

Nike maestri CTR 360 front med snørrebånd

 

 

 

Indersidetiltaget derimod er af mere jævn karakter. Om man iført mesterstøvlerne skulle kunne lave en særligt hård eller præcis indersideaflevering, har vi simpelthen ikke kunnet afgøre. Gummipladen skulle i øvrigt også kunne håndtere skrubolde bedre end normalt. Aha, nuvel, jaså. Vi så det ikke. Gummimaterialets friktion sørger dog om ikke andet for, at klatten ikke glider fra foden. Det er fint uden at imponere. Indersiden gør høfligt det, den skal, men heller ikke meget mere.

 

Nike Maestri støvler inderside

 

 

Nike Maestri CTR 360 knopper

 

 

En central midtbanespiller skal mere end blot at tæmme og aflevere. Jobbeskrivelsen indebærer også mange løb med hurtige retningsskift. Det testede vi for. Hovedparten af knopperne er placeret tæt langs ydersålens kant, hvor man ofte lægger vægten ved de små vendinger. Derfor bed den sig også fint fast i græstæppet og får pluspoint på dette testkriterium. Under løbetesten bemærkede vi desuden, at støvlerne havde sat sig godt til rette om bagfoden, og at ingen generende kanter gnavede huller i komforten. Flueben.

 

Control 360 Maestri yderside

 

 

Alt i alt må man konkludere, at Nike har begået endnu et stykke fodformet ornamentik af høj kvalitet til de kræsne kontrolfreaks, der er villige til at betale lidt ekstra for skøn fodboldkunst. Applaus.

 

 

 

  

Categories
News

Strategi i Fodbold i form af et Case Study

Strategi og The Case Study og Fodbold og SportsArtikler

 

Ofte her i verden er det ikke den der opfinder en given ting der løber med hæderen, æren samt pengene og i øvrigt bliver relateret til opfindelsen i eftertiden. I tilfældet studiet af business, der senere er blevet til en global anerkendt disciplin med en tilhørende degree i form af en MBA (Master of Business Administration) er der imidlertid et vist sammenfald mellem oprindelse og senere fame. Harvard Business School er blandt de første i verden og tæller i dag blandt de stærkeste brand indenfor denne gren af academia. Rent akademisk har HBS også været blandt de førende til at udvikle og introducere nyt indhold indenfor disciplinen til studiet af virksomheder. Det var således HBS der opfandt case studiet som i dag spiller en fremtrædende rolle på alle MBA studier verden over. Case studiet er et paper der bliver omhyggeligt opbygget af en underviser i et givet fag. Den fylder typisk 10-15 sider og beskriver en problemstilling indenfor en industri og for en eller flere aktører i industrien typisk i form af virksomheder. Det er herefter de studerendes opgave at besvare konkrete spørgsmål eller selv at udlede pointer fra casen i forhold til relevante vinkler for dermed at få belyst konkrete handlingsdilemmaer eller problemstillinger som managers står overfor i virkelighedens verden. Dermed bliver et ellers abstrakt akademisk felt gjort langt mere konkret end for eksempel mikro eller makro økonomi og da mange MBA studerende allerede har erhvervsmæssig erfaring ja så kan mange bruge deres egne erfaringer i sådanne case diskussioner til gavn for hele klassen. En slags udveksling af erfaringer blandt ligestillede men udfra forskellige udgangspunkter og baggrunde. Da de 10-15 sider er bygget op med henblik på at belyse en til to meget konkrete problemstillinger betyder det også at diskussionen bliver meget konkret og man derfor får fokuseret på et helt konkret emneområde.

 

Da MBA studier typisk henvender sig til ledere eller leder aspiranter og angår temaer der omhandler ledelse ja så er et meget vigtigt fag der typisk finder vej i mange sammenhænge Strategi. Strategi kan defineres på mange måder men omhandler vel dybest set spørgsmålet om hvordan man får sig positioneret på et marked i en given industri for at kunne tjene penge. Mange case studier vil omhandle netop denne problematik. Hvilke valg og hvilke beslutninger skal man træffe som virksomhed for at positionere sig på en sådan måde at den profit en given industri generer ender op i ens egen firmakasse snarere end hos konkurrenternes eller andre stake holders (forbrugere, leverandører, regeringer, lønmodtagere etc.).

 

Fodbold industrien er ikke meget anderledes end de fleste andre industrier hvad det angår – måske bortset fra at fodboldindustrien ihvertfald på klub niveau er meget uprofitabel sammenlignet med andre brancher. Andre dele af sportsindustrien er imidlertid en yderst profitabel geschäft. FIFA, UEFA, Nike, adidas, Sky Sports, ESPN etc. tjener alle masser af penge. Ligeledes tjener spillerne og deres agenter store penge og den enorme spil og bookmaking industri der er blevet associeret til sporten er også en yderst profitabel forretning og har opnået en stor udbredelse og en enorm opsætning i løbet af få år båret på ryggen af udviklingen i Internet og kabel TV.

 

Vores fokus er Sporting Good Industry altså sports branchen forstået som den del af sportens verden der har med fremstilling, markedsføring og salg af sportsudstyr at gøre.

Vi har derfor udfra nogle af de ting der nævnes ovenfor lavet 3 cases (i kort format) der er blevet udformet som konkurrencer hvor man kan vinde præmier. Det det kræves for at vinde er god fantasi, skarp analystisk sans og kreative ideer.

Man kan vælge at deltage i en eller flere af konkurrencerne. Eftersom der er tale om 3 uafhængige af hinanden konkurrencer kan man vælge at deltage i 1 , 2 eller 3 af disse udfordringer fuldstændigt som man måtte ønske det.

 

Klik her for at læse case nummer 1 og for at deltage i konkurrence nummer 1

 

Klik her for at læse case nummer 2 og for at deltage i konkurrence nummer 2

 

Klik her for at læse case nummer 3 og for at deltage i konkurrence nummer 3

 

Sjovt nok har top-uddannelses institutioner som Harvard, Yale og Princeton (The Big 3) en del til fælles med top fodboldklubber som RM, Barca og Man Utd (The Big 3). Man har kun én afdeling og er dermed meget lokal selvom man samtidigt hermed har global anerkendelse og brand recognition. Produktet kan kun nydes i sin fulde form på stedet. Undervisning på Harvard eller en kamp på Camp Nou. Men samtidigt skaleres og distribueres produktet i forskellige afskygninger globalt via tekstbøger, gæsteforelæsninger, elektronisk materiale eller via TV, magasiner og Internet med kampreferater, live matches , interviews , fotos etc. 

 

Hvori vanskeligheden ved at reproducere successen i flere sammenhænge består skal være usagt. Men måske Harvard eller FC Barcelona på et tidspunkt også åbner filialer andre steder så Barca får et hold i den tyske Bundesliga og Harvard en campus i Berlin ?? Eller måske brand’et kun kan bære én enkelt geografisk lokation og den nuværende konstruktion vil være den man kommer til at se også i fremtiden ? Harvard forsøger lidt med nogle samarbejdsaftaler i visse olierige Golfstater og FC Barcelona har vist også en filial i USA. Men disse filialer er tynde afskygninger af originalen og læner sig også kraftigt op af moderskibet uden hvilket der ikke ville være nogen filial.

Men måske nøglen til at forstå både fodboldklubber og top-universiteter er at de skal forstås som luksus produkter. Luksus er altid forbundet med knaphed uden hvilken de ikke ville være at forstå som luksus. Ferrari laver ikke 1 mio biler om året. Hvis de gjorde ville en Ferrari ikke være mere end en VW eller en Opel og skulle således konkurrere i et helt andet segment. Med
kun X-antal studie pladser på Harvard og kun X-antal sæder på Camp Nou ja så begrænser man dermed også udbudet og gør dermed produktet mere attraktivt samtidigt med at man så sælger en anden klasses version via tekst bøger eller TV transmissioner til et langt større publikum. 

 

 

 

 

Categories
News

Strategi Konkurrence 3

 MM Sport Strategi Konkurrence 3 – The Quest for Global Dominance – Fra lokal til Global (eller Glokal) men hvordan?

 

Baggrund: Det samlede marked for fodboldartikler på globalt plan beløber sig måske til omkring 5,5 mia USD$. Det samlede marked for sportsartikler ligger måske på omkring 100 mia USD$ mens det samlede marked for fan artikler måske ligger på omkring 15 mia USD$. Fodbold er verdens største og mest populære sportsgren men altså ikke den mest lukrative når der gælder om at sælge merchandise. I denne sammenhæng er det især USA der trækker både hvad angår de professionelle ligaer (major leagues) som NFL, NBA, NHL og MLB – andre individuelle sportsgrene som NASCAR , og mindre hold sportsgrene som MLS og WNBA men også college sports (især NCAAF og NCAAB) og sågar high school sælger store mængder af merchandise på licens.

USA har mere eller mindre opfundet hele markedet for sports merchandise og først midt i firserne begyndte man for alvor at dyrke dette i Europa hvor det først startede i England hvor man inspireret af USA tænkte at dette kunne man også lave her.

Imidlertid er USA et land med ét marked og en liga for hver af de store sportsgrene. Og sport er ikke kun fodbold men der er altså 4 store ligaer (major leagues) + soccer + college + diverse individuelle sportsgrene og diverse niche sportsgrene. Altså et meget mere omfattende program end man ser i Europa.

Europa: Hos de europæiske fodboldklubber er fodboldtrøjer den suverænt vigtigste fanartikel. På trods af at fodboldsporten er global og hundredevis af millioner følger Champions League ja så sælger selv de største klubber typisk kun mellem 500 k og 1 mio trøjer globalt. Mens måske Real Madrid og FC Barcelona kan snige sig op omkring 1,5 mio måske sågar 2 mio i et særligt godt år. Kurven er dog stigende så the new normal er måske snarere 1,5 mio end 1 mio for Barca og RM. Langt de fleste trøjer fra samtlige store klubber sælges på hjemmemarkedet og kun ganske få klubber har noget særligt salg uden for hjemlandet på trods af den store interesse globalt for sporten. Igen må FC Barcelona og Real Madrid sammen med Man Utd nævnes som de klubber med mest tække internationalt. Liverpool kunne måske sælge 20000 trøjer i DK på et godt år. Men i de fleste andre lande vil tallet være lavere. Udover de absolutte topklubber er markedet ikke hverken internationalt eller nationalt men snarere lokalt og højst regionalt.

Verden: I Latinamerika  har man sine egne klubber som følges tæt. I USA har man en lang tradition for egne hold i de traditionelle sportsgrene som football, basketball og baseball. I Asien er der problemer med copyrights og der findes mange kopivarer i omløb mens, at et land som Japan også har egne hold og en stærk interesse for baseball. I Europa selv findes der stærke nationale ligaer med store klubber i de store lande og få tyskere, franskmænd, spaniere, englændere, italienere, tyrkere interesserer sig for hvad der foregår udenfor egne grænser. Den stærkeste driver i den sammenhæng er vis f.eks. en Ballack går til Chelsea eller en Raul til Schalke ja så kommer der den vej rundt en vis interesse for en udenlandsk klub eller en liga.

Derfor er det på sin vis paradoksalt, at man har en enorm global interesse for fodbold, en europæisk turnering som Champions League der følges tæt globalt, og folk der bekender sig som fans til Barca , Madrid , Man Utd mv. i en række lande – men at stort set al merchandise salg foregår lokalt. Real Madrid har nogle stores rundt omkring i Madrid men ikke andre steder. Samme gælder for andre klubber. Andre globale brands ville nok typisk ikke være så beskedne. McD har over 30000 outlets globalt. Apple stores findes i de fleste metropoler på alle 6 kontinenter.

 

Strategi Udfording 3

Med den baggrund kommer så udfordringen.

Hvordan kan en europæisk topklub som AC Milan , FC Bayern, Chelsea FC, Real Madrid, OM Marseille etc. øge deres salg af merchandise globalt ? i forhold til den problemstilling skitseret ovenfor. Naturligvis spiller sportsudrustnings firmaet også en væsentlig rolle i denne sammenhæng da adidas, Nike, Puma etc. jo har et globalt distributionssystem til rådighed og også kører marketing kampagner globalt. Der bliver altså tale om en kombination af klub og teknisk sponsor der tilsammen skal løfte opgaven med at sælge flere merchandise artikler til den fanskare der bor udenfor landets grænser og som typisk ikke vil komme forbi byen hvor en given klub residerer.

Hvordan kan man som europæisk topklub bryde ind på markeder ? hvor man aldrig spiller, ikke har nationale spillere i truppen og ikke har egne shops, og hvor sproget er et andet end det spillerne typisk taler.

Umiddelbart har man som fan behov for at kunne identificere sig med klub og spillere for at kunne føle et tilhørsforhold. Hvilket kan være svært for en kineser eller en indoneser der aldrig har været i Europa. Og hvad angår markeder i Sydamerika hvor identifikation måske er et mindre problem hvordan klarer man sig så i konkurrence med lokalte mastodonter som Flamengo og Corinthians i Brasilien og Boca Juniors og River Plate i Argentina ? Umiddelbart ikke nogen let opgave.

TV transmissioner af Premier League kampe og af Champions League kampe har vist sig at være et godt eksport produkt. TV og sport på TV  er jo ren underholdning og det kan kombineres med lokale reklamer der gør det både globalt og lokalt på samme tide. Med merchandising af fysiske artikler er sagen lidt mere kompliceret.

Så hvilken strategi kan europæiske topklubber i samarbejde med deres samarbejdspartner/sponsor af sportsudstyr (technical apparel sponsor) anvende for at udbrede og styrke brandet udenfor egne grænser, opdyrke og connecte med fans i udlandet og dermed øge salget af merchandise til fans fra andre lande ?

 

Præmier.

Førstepræmien er et par fodboldstøvler + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en fodboldtrøje efter eget valg.

Tredjepræmien er en fodboldtrøje efter eget valg fra et hvilket som helst andet brand end Nike og adidas.

 

Sidste afleveringsdato er Tirsdag d. 5. juni klokken 23:59.

Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 3 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen.

 

 

 

Categories
News

Strategi Konkurrence 2

MM Sport Strategi Konkurrence 2 | Lever’ en vindende strategi for en ny spiller på markedet

 

I en række år har Nike og adidas været i stand til at koncentrere de store klubber, de store landshold, de store spillere, de store turneringer mv. i meget ekstrem grad. Der er nærmest blevet tale om en liga med 2 , hvor alle øvrige spillere kun spiller om sekundære placeringer.

Fenway Sports Group FSG der ejer blandt end the Boston Red Sox overtog sidste år Liverpool FC. De største auktionærer i FSG ejer også en del i New Balance. Siden er det lykkedes Warrior , et sub brand under New Balance , at overtage Liverpool FC fra adidas. De nye ejere hos Liverpool FC kunne formentlig se en ide i at lade Warrior overtage LFC med deres interesse også i New Balance. Alligevel er det ret specielt, at et så lille brand som Warrior der aldrig før har lavet fodboldudstyr er istand til at fravriste et af de største kort i international fodbold, Liverpool FC, fra giganten adidas.

Warrior og New Balance er langt større i USA end i Europa og om kontrakten med Liverpool FC primært skal bruges til at styrke sig på hjemmemarkedet med den stigende interesse for europæisk fodbold eller om det er del af et push for at ekspandere globalt skal være usagt. Men eftersom man har budt dobbelt så meget som adidas og derfor har opnået en meget dyr kontrakt med et hold der ikke altid leverer på banen ja så er der under alle omstærndigheder tale om et ambitiøst projekt.

I USA er der én primær liga pr. sport (major league) hvilket gør det hele lidt lettere. Europa er langt mere fragmenteret og selvom Liverpool er stor i England er den ikke nødvendigvis stor i andre store europæiske lande med en stærk hjemlig liga og traditionsrige klubber. Hvis man vil have eksponering i forhold til de europæiske klubturneringer under UEFA især Champions League er en enkelt topklub fra kun et land også lidt i underkanten.

Warrior har derfor også behov for at positionere sig på andre markeder. Den næstvigtigste nationale liga mht. global interesse og eksponering er nok den spanske liga LFP.

I Spanien har man nærmest 3 ligaer indenfor den bedste liga La Liga Profesional. Der er en liga der består af to hold Barca og Madrid der spiller om mesterskabet. Så er der en anden liga der spiller om CL og Europa League pladser med hold som Valencia, Atletico , Athletic , Sevilla og lidt variende også hold som Malaga , Espanyol og Villarreal. Den tredje liga handler primært om overlevelse i den bedste række.

 

Strategi Opgave 2

I forhold til denne beskrivelse af den aktuelle situation hvordan skal Warrior så forsøge at positionere sig på det spanske marked ? Skal man gå efter en af de 2 store: RM , FCB. Som det uden tvivl vil være uhyre svært at fravriste henholdsvis adidas og Nike. Og hvor man ikke har den trumf der angår ejerskab som i tilfældet Liverpool. Skal man forsøge at gå efter et af mellemholdene. Der ligeledes kan være svære at få fat i men på ingen måde umuligt. Eller skal man forsøge blot at få et hold i ligaen hvilket vil være relativt let da de små hold ikke er specielt dyre eller specielt attraktive hvormed der er stor udskiftning mht. hvem der leverer udstyr til en given klub.

 Man kan eventuelt også levere en blanding hvor man forsøger at tegne individuelle kontrakter med spillere i de større klubber også så tage et mindre hold til trøje sponsor aftale. Igen er topspillerne svære at signe up men formentlig er det alligevel noget lettere at få en spiller i førsteholdstruppen hos Barca eller Madrid end at få kontrakt med klubben.

adidas og Nike forsøger hele tiden at udbygge det strategiske samarbejde med deres topklubber for at udnytte den store brand værdi disse klubber besidder og for at sørge for at et brud vil blive mere vanskeligt. Nike styrer FC Barcelona’s licensaftaler. adidas gør det samme med AC Milan. Nike driver FC Barcelona fan butikker. adidas bygger den største adidas store i verden udenfor Bernabeu i Madrid etc.

Hvilken strategi kan Warrior anvende for at forsøge at komme ind hos en af disse Top 2 Klubber ?

Hvis man ikke er istand til på nogen tænkelig måde at få foden ind her, hvordan kan man så gøre et brand som Valencia eller Atletico Madrid mere attraktivt ? Er der nogle ting man kan arbejde med i branding , produkt design eller udvalg, distribution , eller andet ?

Hvad er potentialet i en mindre klub som Racing Santander, Mallorca, Xerez, Levante, Getafe etc. Meget lokale hold der stort set kun relateres til i omverdenen via TV og når disse hold optræder mod giganterne i ligaen. Hold der sjældent eller aldrig spiller europæisk fodbold og for hvem der kun er et yderst begrænset salg rent lokalt.

Ligger der nogle muligheder udover det der nævnes her ?

Fodbold er ikke den eneste sport. Men i Europa er fodbold så dominerende at med mindre man er et decideret basket eller badminton mærke ja så er der kun én sport hvor man kan opnå bred mediemæssig dækning.

 Og hvis man betaler en høj pris for Liverpool og forsøger at introducere Warrior som et soccer brand ja så ville synergi effekter ved at have andre europæiske hold falde bort ved at satse på andre sportsgrene.

Måske et landshold ville kunne bruges ? Problemet er så nok, at de store landshold også er svære at få fat på og interessen og frekvensen af landsholdsfodbold er langt mindre end med klubfodbold bortset fra en måned hver andet år.

 

Præmier.

Førstepræmien er en Warrior trøje + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en Nike eller adidas trøje efter eget valg.

Tredjepræmien er en fodboldtrøje efter eget valg fra alle andre brands end Nike og adidas.

 

Sidste afleveringsdato er Mandag d. 4. juni klokken 23:59.

Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 2 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen.

 

 

 

 

 

Categories
News

Strategi Konkurrence 1

MM Sport Strategi Konkurrence 1 – Hvordan bryder man en vigtig alliance og får selv foden indenfor i varmen ?

 

Strategi og begrebet strategi indenfor business er meget omfattende og er genstand for megen debat  og en enorm literatur beskæftiger sig hermed.

Strategi i denne sammenhæng skal forstås ganske simpelt som en plan for at opnå et bestemt resultat.

Mange ser adidas som grundlæggeren af hele den industri der producerer fodboldudstyr. Grundlægger året kan med visse forbehold sættes til 1954 hvor det tyske landshold ved VM i Schweiz havde adidas som udruster. Adi Daisler var med på bænken hos tyskerne og sørgede blandt andet for at de tyske spillere fik støvler med skrueknopper udleveret i halvegen i finalen mod Ungarn fordi banen var meget våd. Resultatet af kampen er historie nu. Tyskerne slog de uovervindelige ungarere på en fantastisk anden halveg.

I 1970 bliver den første officielle kampbold til en VM slutrunde præsenteret af adidas. Telstar. Siden 1970 har adidas leveret alle officielle bolde til VM, EM, OL, og senere også Konfederations Cup og Champions League.

adidas arbejder således sammen med både UEFA, FIFA og den Olympiske Komitee om at være sponsor for nogle af de største sportsbegivenheder og dermed også mediebegivenheder i verden. En kæmpe fordel både mht. direkte salg og som marketings instrument.

Fra 1972 og frem til år 2011 havde adidas et således langvarigt samarbejde med det franske fodboldforbund omkring det franske fodboldlandshold. Siden 2011 har det franske landshold imidlertid spillet i Nike. FFF valgte at gå med Nike fordi deres tilbud lå 3 gange over hvad adidas var villige til at betale. Man prioriterede pengene over det lange samarbejde man ellers havde haft med adidas.

I år 2008/09 skulle kontrakten mellem DFB, det tyske fodboldforbund, og adidas fornys. Igen var Nike meget aggressive i forhold til deres bud på denne kontrakt. Deres tilbud lå således meget over et forhøjet tilbud fra adidas. DFB valgte imidlertid på trods heraf at gå med adidas, et tysk firma. Penge er trods alt ikke alt her i livet. Der er også andre hensyn at tage.

Vi har altså set 2 forskellige måder at vurdere hvilken udruster man skulle vælge.

UEFA og FIFA der arbejder tæt sammen med adidas omkring bolde og generelt turneringssponsorat af EM , VM og Champions League laver muligvis også en vurdering af nye kontrakter hvori der indgår andre elementer end lige netop det rent monetære.

 

Strategi Opgave 1

Efter at baggrund og kontekst således er blevet fremlagt kommer nu selve opgaven. Problemstillingen – oplægget – opgaven.

Konkurrencen går udpå at udvikle en strategi for Nike i forhold til at skulle byde på at blive officiel boldsponsor for FIFA eller UEFA i forbindelse med en af de store turneringer.

Udover at komme med en økonomisk pakke, der muligvis er nødvendig men ikke tilstrækkelig for at sikre sig en sådan kontrakt, hvad kan man komme med fra Nike ? Hvad kan man tilbyde UEFA / FIFA ? og hvordan skal man gribe bud processen an ? Man må gå udfra at adidas har tætte forbindelser med både FIFA og UEFA og den Olynpiske Komitee der alle har hovedsæde i Schweiz ikke langt fra adidas’ ditto i det nordlige Bayern.

Nike har netop overtaget den største sportsliga i verden den amerikanske NFL fra Reebok (og dermed adidas). Nike er allerede officiel boldsponsor for Premier League , La Liga og Serie A. Dvs. man har erfaring med at producere gode bolde og man har også erfaring med at overtage selv de største og mest krævende kontrakter fra andre firmaer og eksekvere i form af at skabe værdi for alle stake holders.

Men indtil videre fra 1970 og frem til i dag har adidas været i stand til at holde fast i de lukrative aftaler med de største internationale fodboldforbund (sports).

Vi ved ikke helt hvordan beslutningsprocessen foregår og i hvor høj grad det er FIFA eksekutiv komiteen der bestemmer og i hvor høj grad det er medlemmerne i form af nationale fodboldforbund der influerer. Men her må man gøre sig nogle antagelser i sin besvarelse. Det vigtigste er trods alt at udvikle en kreativ og intelligent strategisk plan og ikke så meget at have alle de faktuelle forhold på plads.

 

Præmier.

Førstepræmien er en fodbold + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en landsholdstrøje efter eget valg.

Tredjepræmien er et stykke officielt turneringsrelateret merchandise fra adidas + en replica bold.

 

Sidste afleveringsdato er søndag d. 3. juni klokken 23:59. Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 1 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen. Hvis der findes mere end 3 rigtigt gode besvarelser vil der blive uddelt ekstra-præmier for at honorere indsatsen.

 

 

 

Categories
News

Quiz

Quiz

Deltag i quiz’en og vind præmier i form af officielle fodboldtrøjer.

Send dit svar til ” info @ mmsport . dk  ” (husk at eliminere mellemrum i email adressen) med “quiz” i emnefeltet.

Husk at skrive navn nederst i besvarelsen og at sikre dig at din email konto fungerer.

Vinderne får besked pr. email.

 

1. Hvor mange officielle replica fodboldtrøjer sælges der tilsammen om året på de 5 største europæiske markeder ?

a.) 1,3 mio

b.) 13 mio

c.) 33 mio

 

2. Hvilket brand har haft kontrakt med alle 3 store Istanbul klubber (Fenerbahce, Galatasaray, Besiktas) på samme tid ?

a.) adidas

b.) Nike

c.) Puma

 

3. Hvilken klub sælger flest brandede artikler når både trøjer, træningstøj og fritidstøj er medregnet ?

a.) FC Barcelona

b.) Liverpool

c.) Manchester United

 

4. Hvor mange VM bolde (både replica og kampe bolde) blev der solgt i forbindelse med VM 2010 ?

a). 1,5 mio

b.) 15 mio

c.) 150 mio 

 

5. Hvilket andet brand af sportstøj er ejer af det klassiske engelske fodbold brand Umbro ?

a). adidas

b.) Nike 

c.) Puma 

 

6. Li Ning fra Kina er kendt i Europa som sponsor af Sevilla og Espanyol – men på det kinesiske hjemmemarked er man da nummer 1 , 2 eller 3 i samlet salg af sportstøj?

a). 1

b). 2

c). 3

 

7. Hvilket brand har flest hold med til EM 2012 i fodbold ?

a). adidas

b). Nike

c). Puma

 

8. Hvor meget er salget af fodboldtrøjer steget med mellem år 2000 og år 2010 i Bundesligaen i procent ?

a.) 10%

b.) 50%

c.) 100%

 

9. I USA spiller alle hold typisk i samme brand i en liga. NFL= Nike og NBA = adidas. Men den amerikanske liga for pro fodbold MLS Major League Soccer hvilken tøjsponsor har denne liga ?

a.) adidas

b.) Nike

c.) Reebok

 

10. Da Cristiano Ronaldo startede med at spille på landsholdet var nummer 7 optaget af Figo. Hvilket nummer fik han istedet ?

a.) 10

b.) 17

c.) 27

 

11. Da David Beckham skiftede fra Man Utd til Real Madrid var nummer 7 optaget af Raul Gonzales. Hvilket nummer fik han istedet ?

a.) 10

b.) 17

c.) 23

 

12. Og Hvorfor ?

a.) En tidligere Real Madrid legende havde båret dette nummer og man ville udvise en særlig ære overfor Beckham ved at tildele ham dette nummer.

b.) Man valgte Michael Jordan’s nummer fra dagene i Chicago Bulls “23” for at udsende et signal om at man havde at gøre med en af de største indenfor sport(en).

c.) Der var kun et nummer ledigt i truppen mellem 1 og 24 og derfor gav det sig selv hvilket nummer Beckham skulle have.

 

13. Lionel Messi spiller i øjeblikket med nummer 10 for FC Barcelona. Men hvor mange forskellige numre har Messi spillet med for Barca’s førstehold ?

a.) 1

b.) 3

c.) 5 

 

14. Nike startede sent med at producere fodboldudstyr. Først midt i halvfemserne gik man målrettet efter at komme ind på markedet for fodboldudstyr. Men hvor meget omsætter Nike for globalt af fodboldudstyr 15 år senere ?

a. 200 mio USD$

b. 2 mia. USD$

c. 20 mia USD$

 

15. Hvilken af følgende klubber har aldrig spillet i det italienske mærke Kappa ?

a. AC Milan

b. FC Barcelona

c. Juventus

 

16. Borrusia Dortmund var en af de første fodboldklubber som Nike tegnede kontrakt med. Siden har BVB spillet i Kappa men fra sæsonen 2012/13 skifter man igen. Hvem er ny tøjsponsor ?

a. adidas

b. Puma

c. Macron

 

17. Liverpool skifter til Warrior fra adidas pr. 1 juni 2012. Warrior er ejet af et brand vis sko var yndede af Steve Jobs fra Apple. Hvilket amerikansk brand er der tale om ?

a. Nike

b. New Balance

c. Under Armour

 

18. adidas leverer ikke blot udstyr til denne klub men ejer også 10% af aktierne i klubben. Men hvilken klub drejer det sig om ?

a. FC Bayern

b. Chelsea FC

c. AC Milan

d. Real Madrid

 

19. Da Maradona tryllede for Argentina ved VM 1986 spillede han i en trøje fra et brand der er knapt så tæt forbundet med fodbold som de gængse adidas, Puma etc. Hvilket mærke var det ?

a. Sergio Tacchini

b. Le Coq Sportif

c. Lacoste

 

20. Hvad hed den officielle VM kampbold til VM 1982 i Spanien ?

a. Samba

b. Tango

c. Salsa

 

21. Den måske bedste basketball spiller i NBA i år 2012 Le Bron James går også op i fodbold og ejer sågar en lille del af en engelsk Premier League klub, men hvilken ?

a. Arsenal

b. Liverpool

c. Tottenham

 

22. Rafael Nadal kommer fra Mallorca der regnes som del af det katalanske område hvor også Barcelona er med. Nadal ejer en del af RSC Mallorca for at støtte klubben fra sin hjemregion. Men hvilken klub holder han med som fan ?

a. FC Barcelona

b. RSC Mallorca

c. Real Madrid

 

23. Barcelona målmand Victor Valdes har spillet med Nike målmandshandsker i mange sæsoner men er på det seneste skiftet til et mindre kendt brand fra et oversøisk land, hvilket ?

a. Penalty

b. Under Armour

c. Xtep

 

24. Puma har skrevet støvlekontrakt med en række prominente spillere på det seneste. Hvilken spiller er IKKE i Puma ?

a. Falcao

b. Fabregas

c. Iniesta

d. Kun Aguero

 

25. Hvilken klub sælger flest trøjer i Frankrig ?

a. Paris SG

b. OL Lyon

c. OM Marseille

 

 

Konkurrencen løber frem til og med d. 31 maj 2012.

Præmier:

De 3 første der rammer 25 rigtige får hver en trøje efter eget valg.

D. 1 juni bliver der trukket lod om 3 trøjer efter eget valg blandt de der havde flest rigtige.

(hvis man allerede har vundet en gang bliver man automatisk sorteret fra).

F.eks. hvis 1 person har 25 rigtige og 20 personer har 24 rigtige får personen med 25 rigtige en trøje og de 20 med 24 rigtige deltager i en lodtrækning om 2 trøjer.

Desuden bliver der trukket lod om 2 x 1 trøje efter eget valg blandt alle deltagere i konkurrencen uanset hvor mange rigtige svar man har.

Igen gælder det, at hvis han vundet allerede via en af de 2 første muligheder indgår man ikke længere i puljen.

1 besvarelse kun pro persona samt per husstand.

Der bliver givet direkte besked til vinderne pr. email og navnene offentliggøres på bloggen.

De rigtige svar bliver også offentliggjort med en tilhørende forklaring hvor det er muligt.

 

 

 

Categories
News Redaktionelt

MM Sport trøjer med forskellige tryk varianter

 MM Sport trøjer from the Lab

Inspireret af polo trøjer, fodboldstøvler, spille trøjer, trænings tøj , fritidstøj med videre har vi nu en række forskellige varianter af trøjer med tryk som vi præsenterer på pinterest vis.

 

Frankrig hjemme trøje 2011-12 polo nummer 10 på ærme

 

Næste i rækken.

 

Nike team sport trøje i Barcelona inspireret design

 

Next.

 

Nike team sport trøje med Hollandsk flag

 

 and again.

 

Nike team sport trøje med Sneijder 10 Inter tryk

 

Næste trøje en Umbro New York Cosmos retro trøje fra 1977 da Pele optrådte for klubben.

 

New York Cosmos trøje set forfra

 

Og bagfra .   .   .

 

New York Cosmos retro jersey Pele 10

 

FC Bayern trøje med Schweinsteiger 31 – klubnavn øverst nummer i midten og spillernavn nederst.

 

FC Bayern trøje med Schweinsteiger 31

 

Inter trøje med mange badges samt sponsorlogo.

Inter hjemme trøje 11-12 med diverse badges

 

 Retro trøje med badge.

 

adidas teamsport trøje med Coppa Italia badge på

 Men hvorfor stoppe her. Here comes an another one. . . 

AC Milan retro trøje 1979 inklusive badge

 

Men hvad så med denne her:

AC Milan hjemme trøje med Scudetto og Lega Calcio badges

 

 Retro trøje med tryk.

Barcelona retro trøje 70erne med tryk

 

Men der findes selvfølgelig også t-shirts der trykt med navn og nummer allerede i udgangspunktet.

Spanien t-shirt med DV7 front

 

 Spanien t-shirt i bomuld set fra ryggen.

 

Spanien t-shirt med David Villa 7 på ryggen

 

 Nike5 team sport trøje i sort – forsøg med initialer.

 

Nike teamsport trøje AVB initialer

 

 Landsholdstrøjer . . .

Holland ude trøje med nummer 9 i orange

 

 

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: adidas F10 grusbanestøvler

 Anmeldelse af Adidas F10 TRX TF

 

Skrevet af Adidas støvleambassadør AØ

 

Første indtryk

”Hold da op, sikke en tequilla sunrise sko”.. Dette var min kærestes første ord da jeg åbnede kassen med de nye grusbane sko fra Adidas. Der er ingen tvivl om, at farvevalget på skoene og den skinnende overflade kommer til at vække opsigt rundt omkring på grusbanerne når de gule og orange F10 TF sko trækkes op af tasken. Der er da heller ingen tvivl om, at Adidas har villet designe en fodboldstøvle der skal lægges mærke til, og overføre linjen fra deres F50 græsbane kollektion, der skal udstråle fart og attitude.

 

adidas F10 grusbanestøvler i Messi udgaven

 

 

Materialer

F10 TRX TF er en grusbanestøvle skabt udelukkende i kunstmaterialer. Overdelen er i syntetisk læder og mellemsålen består at EVA skum. Snørebåndene er placeret skævt så sparkefladen udelukkende består at overdelen. Dette er faktisk meget rart, da der ikke ”trykkes” så meget jord og grus ind i åbningen ved pløsen, når man rammer bolden.

Materiale sammensætningen gør støvlen utrolig nem at rengøre. Der skal ikke andet til, end lunkent vand og en svamp.  Overdelen er behandlet med Agion som en et antibakteriel behandling der skal forhindre lugt og udvikling af svamp i støvlen.

 

Komfort

Med modelbetegnelsen F10 er denne testede grusbanestøvle i bundkategorien af F50 kollektionen. Derfor når komforten heller aldrig helt op i den gode ende af skalaen. Men med en vejledende pris på 550 kroner, kan man heller ikke forvente at der er kræset for detaljerne, som på de dyrere F50 modeller. Støvlen sidder fint på foden, og leverer det den lover i forhold til prisen. Altså en suppleringsstøvle når sæsonen har dømt grusbanetræning.

Det skal siges at F10 TRX TF kan være lidt ”stiv” når man har cyklet i frostvejr, og skal have den kolde støvle op af tasken. Plastikoverfladen er ikke specielt glad for hård frost. Et lille fif kunne være at trække i støvlen hjemmefra så den er ”varm” når man skal i gang med at spille.

 

 

 

Hårdfør

Da vi, som nævnt, befinder os i den billige ende af F50 skalaen, havde jeg ikke forventet noget af holdbarheden af denne testede grusbanestøvle. Men her overrasker F10 TRX TF. Selvom den er blevet ”mishandlet” vinteren over med træning på hårde grus- og jordbaner, er der ikke antydningen af, at den er ved at gå i stykker. Dette til trods for, at den ikke altid lige er blevet vasket af efter træning, og derfor ofte har stået flere dage indsmurt i mudder og skidt, før den er blevet rengjort. Den kunstige overdel er slidstærk, og tilmed nem at rengøre.

 

Konklusion

Ønsker man ikke at ofre sine græsstøvler i vinterperioden, er det en rigtig god ide at anskaffe sig et par grusbanestøvler. F10 TRX TF er en fornuftig løsning, hvis budgettet er presset. Prioriteres pris over design, komfort og finish, bliver man ikke skuffet over F10 TRX TF støvlen, der hjælper dig fint igennem vinterens træning på jord-  eller grusbanen.

Har man aktive børn der elsker at spille bold i skolegården eller på fritidshjemmet, vil denne støvle være et oplagt valg. Den kan købes i børnestørrelser på MM Sports hjemmeside til kun 400 kroner, og vil kunne holde til både asfalt og regn.