Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: adidas F10 grusbanestøvler

 Anmeldelse af Adidas F10 TRX TF

 

Skrevet af Adidas støvleambassadør AØ

 

Første indtryk

”Hold da op, sikke en tequilla sunrise sko”.. Dette var min kærestes første ord da jeg åbnede kassen med de nye grusbane sko fra Adidas. Der er ingen tvivl om, at farvevalget på skoene og den skinnende overflade kommer til at vække opsigt rundt omkring på grusbanerne når de gule og orange F10 TF sko trækkes op af tasken. Der er da heller ingen tvivl om, at Adidas har villet designe en fodboldstøvle der skal lægges mærke til, og overføre linjen fra deres F50 græsbane kollektion, der skal udstråle fart og attitude.

 

adidas F10 grusbanestøvler i Messi udgaven

 

 

Materialer

F10 TRX TF er en grusbanestøvle skabt udelukkende i kunstmaterialer. Overdelen er i syntetisk læder og mellemsålen består at EVA skum. Snørebåndene er placeret skævt så sparkefladen udelukkende består at overdelen. Dette er faktisk meget rart, da der ikke ”trykkes” så meget jord og grus ind i åbningen ved pløsen, når man rammer bolden.

Materiale sammensætningen gør støvlen utrolig nem at rengøre. Der skal ikke andet til, end lunkent vand og en svamp.  Overdelen er behandlet med Agion som en et antibakteriel behandling der skal forhindre lugt og udvikling af svamp i støvlen.

 

Komfort

Med modelbetegnelsen F10 er denne testede grusbanestøvle i bundkategorien af F50 kollektionen. Derfor når komforten heller aldrig helt op i den gode ende af skalaen. Men med en vejledende pris på 550 kroner, kan man heller ikke forvente at der er kræset for detaljerne, som på de dyrere F50 modeller. Støvlen sidder fint på foden, og leverer det den lover i forhold til prisen. Altså en suppleringsstøvle når sæsonen har dømt grusbanetræning.

Det skal siges at F10 TRX TF kan være lidt ”stiv” når man har cyklet i frostvejr, og skal have den kolde støvle op af tasken. Plastikoverfladen er ikke specielt glad for hård frost. Et lille fif kunne være at trække i støvlen hjemmefra så den er ”varm” når man skal i gang med at spille.

 

 

 

Hårdfør

Da vi, som nævnt, befinder os i den billige ende af F50 skalaen, havde jeg ikke forventet noget af holdbarheden af denne testede grusbanestøvle. Men her overrasker F10 TRX TF. Selvom den er blevet ”mishandlet” vinteren over med træning på hårde grus- og jordbaner, er der ikke antydningen af, at den er ved at gå i stykker. Dette til trods for, at den ikke altid lige er blevet vasket af efter træning, og derfor ofte har stået flere dage indsmurt i mudder og skidt, før den er blevet rengjort. Den kunstige overdel er slidstærk, og tilmed nem at rengøre.

 

Konklusion

Ønsker man ikke at ofre sine græsstøvler i vinterperioden, er det en rigtig god ide at anskaffe sig et par grusbanestøvler. F10 TRX TF er en fornuftig løsning, hvis budgettet er presset. Prioriteres pris over design, komfort og finish, bliver man ikke skuffet over F10 TRX TF støvlen, der hjælper dig fint igennem vinterens træning på jord-  eller grusbanen.

Har man aktive børn der elsker at spille bold i skolegården eller på fritidshjemmet, vil denne støvle være et oplagt valg. Den kan købes i børnestørrelser på MM Sports hjemmeside til kun 400 kroner, og vil kunne holde til både asfalt og regn.

 

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler News

Konkurrence! Vind et par fodboldstøvler

 Konkurrence: navngiv en serie fodboldstøvler og vind et par!

 

MM Sport’s ambassadør program startet i august 2011 er stort set ved vejs ende. Et par enkelte bidrag mangler men ellers er det et afsluttet projekt. Et spændende projekt der gav en række indsigter af både positiv og negativ karakter men som på mange måder var yderst lærerigt!

I forlængelse af ambassadør programmet åbner vi nu for en konkurrence der vil arbejde videre med nogle af de samme ting der blev bragt op via ambassadør programmet. Konkurrenceformatet vælges denne gang over den faste udnævnelse for dermed at give flere mulighed for at deltage og for at sørge for at dampen holdes oppe da tidshorizonten bliver langt kortere. Vi snakker her om cirka en måned varighed.

En anden indsigt der kom frem via ambassadør programmet er, at mange gange er det folks personlige beretninger og oplevelser der er det mest interessante. Så vi prøver at inddrage dette perspektiv sammen med konkurrenceformatet.

Hvordan deltager man ?

Man indsender sin besvarelse pr. email til info@mmsport.dk – skriv “konkurrence” i emnefeltet.

Besvarelsen består af 2 dele. Man besvarer 3 spørgsmål angående fodboldstøvler generelt.

Anden del består af at foreslå en alternativ navngivning af mindst 2 serier af fodboldstøvler fra adidas og/eller Nike.

Lad publikum lære fra dig derved, at du besvarer 3 spørgsmål angående dit forhold til fodboldstøvler. De bedste besvarelser vil blive publiceret løbende på bloggen.

Spørgsmålene lyder:

1. Hvad er det bedste par fodboldstøvler du har haft ? og hvorfor ?

2. Hvis du skulle give Nike / adidas et godt råd til forbedring af en given fodboldstøvle, hvad skulle det så være ?

3. Hvad er det vigtigste kriterium at gå udfra når man køber støvler ?

-Design

-Spillerne der bruger støvlen

-Vægt

-Holdbarhed

-Pasform

-Godt spark / go’ boldbehandling

-andet . . . .

(pris er med vilje ikke medtaget da det økonomiske selvfølgelig betyder noget men ikke siger ret meget om støvlen i sig selv).

Når du så har besvaret disse 3 spørgsmål følger hovedopgaven.

Navngivning af mindst en serie af Nike / adidas fodboldstøvler. Kan være 1 x Nike eller 1 X adidas.  Kan også være mere end 1 omend man ikke dermed får flere points automatisk. Hvis man bare laver en enkelt homerun med at finde på en virkelig go’ navngivning af en enkelt serie ja så er det langt mere værdifuldt end 5 middelmådige bidrag.

Hvordan navngiver man forskellige produkter indenfor sport og andre brancher ? Tja der findes nok en række forskellige måder at gøre det på.

Her kommer der en række ord der gerne associeres med produkter. De kan bruges som inspiration eller ignoreres totalt.

Control – Executive – Fusion – Hybrid – Turbo – Go – 1,2,3 – A,B,C – high – large – play – i – basic – core – classic – mini – match – air – vapor – pro – elite – speed – training – power – talent – standard – economy – 1.2  - 0 – 60 – 90- 180 – 360 – agua – light – super light – superior – de luxe – business – limited edition – heat – fire – inifnity – neutral

etc. Mange flere findes helt sikkert men da det er umuligt at opliste samtlige nøjes vi med denne liste.

Så hvis man tager Nike Mercurial serien.

Ja så er den bygget op på følgende måde:

Alle støvler hedder Mercurial.

Derudover har hver støvle et yderligere navn så man kan skelne dem internt i serien.

Mercurial Vapor

Mercurial Glide

Mercurial Victory

Mercurial Miracle

[Mercurial steam]

[Mercurial SuperFly]

De sidste 2 er enten udgået eller reserveret særlige udvalgte forhandlere og behøver derfor ikke indgå.

Det næste der sker at der kommer et tal på.

For eksempel: Nike Mercurial Vapor VIII

Altså produktet er fra Nike – serien hedder Mercurial – produktet hedder Vapor og det er version nummer 8 af vapor støvlen.

Tilsidst bliver man så informeret om hvilken type af støvle der er tale om: FG = firm ground eller en støvle til en fast græsbane. Kunne også være AG for artificial grass eller SG for soft ground – TF = turf eller grus – IC = indoor court eller indendørs + muligvis et par andre modeller.

 Det bringer os så frem til et sådant varenavn: Nike Mercurial Vapor VIII FG

Det kunne også være Nike Mercurial Victory III AG hvor man så kun er kommet til tredje generation.

Forbrugeren har muligvis visse problemer med at se forskellen på Miracle og Victory samt lige hvad der er sket med II og III.

FG , AG , TF er attributter ved selve støvlen og derfor lidt lettere at håndtere. 

Men hvordan kunne man navngive disse støvler alternativt ? 4 styk med en smule forskellig opbygning og i 4 forskellige prisklasser med et navn mercurial der ikke sådan er særligt intuitivt eller nærliggende at forbinde med en klasse af fodboldstøvler. Men måske meningen hos Nike var at finde et ord der ikke blev brugt meget i sammenhæng med andre produkter og så gøre det synonymt med deres egen linie af fodboldstøvler . . . 

 

Hos adidas har man flyttet navnet fra letvægtsmodellen F50 fra adidas tuneit til nu blot at være F50. Det er formentlig ikke nogen tilfældighed at der er en hurtig sportsvogn fra Ferrari der også hedder F50. F50 fodboldstøvlen fra adidas er jo netop en letvægter og en støvle der gerne skulle give spilleren et hurtigt antrit og masser af fart i fødderne. 

Men der stopper processen jo så ikke. Efter F50 der er en slags overordnet betegnelse for serien skal vi også vide at der er tale om modellen adizero.

Derpå kommer der så TRX hvilket er traxion og en særligt adidas patenteret ydersål.

adidas F50 adizero TRX

Næste i rækken bliver så FG som heldigvis er en standard betegnelse indenfor industrien og derfor både kan benyttes af Nike , adidas mv. og betyder firm ground altså til en fast græsbane.

Så er der materiale LEA for leather (læder) og SYN synthetic (syntetisk eller kunst materiale)

adidas F50 adizero TRX FG LEA og med den digitale støvle via projektet med micoach kan man så også fortælle at støvlen har denne egenskab og så hælde det på tilsidst. 

adidas F50 adizero TRX FG LEA miCoach

Og det var så blot en enkelt model. Med 7 led i navnet der alle indeholder en eller anden form for information men hvad man ikke ligefrem kan kalde simpelt eller enkelt.

Der findes jo så også en adizero Prime der er den ultimative støvle + take downs som F30 , F10 og F5.

Der alle kommer i forskellige versioner med hensyn til knopsystem TF, HG, AG , SG , FG etc. og også i forbold til hvorvidt de kommer med miCoach eller om der er mulighed for at indsætte en speedpod i støvlen.

 Alt i alt en fantastisk mængde af muligheder. adidas benytter sig af tal systemet til at navngive de enkelte modeller indenfor F50 serien. Dette gør det en smule lettere at kende forskel på de forskellige versioner i hierarkiet omend det ikke fortæller meget om hvad forskellen er præcist på en F5 og en F10 ?

Hvorfor TRX skal med forekommer som lidt af en gåde da det ikke på nogen måde er den eneste teknologi der indgår i støvlen. For de fleste forbrugere har denne information formentlig ikke nogen særlig forrang vis a vis andre tekniske detaljer.

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler News

adidas fodboldstøvle siloer

 adidas fodboldstøvle siloer

adidas opererer ligesom Nike med en række siloer for forskellige typer af fodboldstøvler. Der er speed, kraft, klassikere og enkle støvler at hente via 3-4 forskellige siloer med en række under-modeller. 

adidas har lavet fodboldudstyr noget længere end Nike og har derfor også nogle klassikere man fortsætter med at lave år effer år i næsten uforandret udgave.

Copa Mundial (verdens mest solgte støvle)

World Cup

Kaiser 5

Desuden findes der nogle billigere støvler der ikke rigtigt hører med i nogen serie:

Heritagio

Ezeiro

Goletto

 

Den klassiske serie hos adidas som blandt andre Schweinsteiger optræder i:

Adicore

Adinova

Adiquestra

Adipure 11 pro

Adipure 11 pro SL 

 

En af adidas’ første afvigelser fra normen. Støvlen med saft og kraft Predator. Gerrard og Kaka’ optræder gerne i denne.

Absolado

Absolion

Adipower predator

Adipower predator SL

 

 

Speedstøvlen og adidas’ nu mest sælgende støvle. En letvægter som Messi med flere spiller i.

F5

F10

F30

 

F50 adizero 

 

F50 adizero prime

Også hos adidas er der typisk 4-5 forskellige støvler i hver serien der så kommer i en række forskellige udgaver til forskellige underlag.

 

Categories
News

Video: F50 adizero fodboldstøvler video

F50 adizero fodboldstøvler Promo video:

adizero fodboldstøvler.

Se video’en i en bedre kvalitet og opløsning her:

F50 fodboldstøvler reklame video!

Eller i dårlige kvalitet herunder:

 

 

Se video hvor David Villa er med:

Klik her for at se reklamevideo med David Villa , Messi , Zidane med flere!

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: adidas F50 adizero fodboldstøvler

 Adidas F50 Adizero TRX FG – Fjerlet komfort

 Af MM Sport adidas støvle ambassadør AØ

 

 F50 Adizero TRX findes i en læderversion og en mikrofiber version. Denne anmeldelse omhandler mikrofiberversionen, der er en anelse lettere end F50 Adizero i læder. Med støvlen følger der en ultralight sål samt en comfort sål med. Som navnet antyder vejer ultralight sålen mindre end comfort sålen.

F50 Adizero TRX føles helt utroligt let. Næsten som var den lavet af papir. Støvlen er pt. Nummer to i rækken af top letvægtstøvler fra Adidas, kun overgået af F50 Adizero Prime, der vejer 9 gram mindre i mikrofibermodellen. Ved første øjekast er det en flot og gennemført støvle. Den hvide perlemors farve glinser i lyset og komplimenteres flot af de turkisblå og lilla farver. Man er ikke i tvivl om, at Adidas har haft fart i tankerne da de designede deres F50 Adizero. Støvlen er strømlinet, og alt overflødigt er fjernet. Tilbage er kun fodboldstøvlernes svar på en fuldblodsracer.  

adidas F50 fodboldstøvler adizero

 Pasform og overdelen

Støvlen føles behageligt tætsiddende omkring foden, og ikke helt så smal i modellen som eksempelvis Mercurial serien fra Nike.

Materialet overdelen er lavet af, er et enkeltlags mikrofibermateriale som Adidas har valgt at kalde sprintskin 2. Tanken bag Sprintskin 2 er, at materialet skal sidde tæt, og udgøre ”et ekstra lag hud” om foden. Dette er lykkedes ganske godt, og Sprintskin 2 føles lækkert og giver en overraskende høj komfort.

Overdelen er lavet uden syninger, hvilket giver et minimum af friktion og hjælper til en ”tættere” følelse imellem overdelen af støvlen og foden. En af fordelene ved at lave en overdel af mikrofiber er, at materialet efter kort tids brug former sig efter foden. Når støvlen tages af igen og ”bliver kold”, trækker mikrofibrene sig igen lidt sammen. Man får altså ikke helt den samme følelse som i en læderstøvle, hvor læderet former sig efter foden og forbliver i denne form efter at være blevet brugt. Omvendt bliver en mikrofiberstøvle heller ikke på samme måde ”udtrådt” efter lang tids brug som en læderstøvle kan blive.

Traxion knopopbygningen

Adidas har med deres traxion opbygning skabt et knopsystem, der skal tilgodese fart og acceleration. De 11 knopper sidder, set fra snuden og ned, i rækker med 2, 2, 3, 2 og 2 i hver. De forreste to knopper har til formål, at hjælpe spilleren med at accelerere. De er placeret således, at de er det sidste der slipper underlaget under acceleration, og er dermed vigtige i afsættet under acceleration. De følgende to knopper er sammen med de to bagerste knopper siddende på hælen, skabt for at stabilisere skoen under løb. De midterste 5 knopper er strategisk placeret for at give spilleren mest mulig greb i underlaget. Disse knopper sidder på tre riller der stabiliserer støvlen ved sidebevægelser.

Knopperne har et godt greb i bolden når man ”ruller” den med undersiden af støvlen. Dog mister knopperne lidt af dette greb under våde forhold, hvor en våd bold godt kan føles lidt glat.

 

adidas adizero knopsystem

 

Sprintframe – Verdens letteste ydersål

Med sprintframe opbygningen har Adidas skabt en ydersål der på de tyndeste steder blot er 1 mm tyk. Opbygningen har stabiliserende broer støbt som en del af sålen, hvilket gør det muligt for sålen, at kapere de belastninger den bliver udsat for under en fodboldkamp. Kombinationen af designet, materialet og delvist hule knopper, har gjort det muligt at få stabilitet og lav vægt til at smelte sammen.

adizero fodboldstøvle set fra hælen

 

TPU støttebånd

Inde i støvlen langs siderne har Adidas placeret en række TPU bånd, der har til formål at øge stabilitet og støtten til det yderste lag Sprintskin. Ydermere har TPU båndende den effekt, at de øger komforten, holdbarheden på støvlen og holder foden på plads ved sideskift. Ser man inde i støvlen er båndende placeret lateralt (på ydersiden af støvlen) bredere end de mediale bånd (på indersiden). Dette skyldes at kræftpåvirkningen på ydermaterialet, ved eksempelvis sidebevægelser, er betydeligt større end på indersiden af støvlen. Effekten af TPU båndene er mærkbar ved intervalspil og træningsøvelser, hvor acceleration indgår, da støvlen hele tiden bliver siddende hvor den skal.

 

Samlet vurdering

Med F50 Adizero TRX har Adidas virkeligt skabt en konkurrencedygtig letvægtstøvle. Meget få støvler har imponeret mig i så høj grad som denne. Støvlen oser af kvalitet og gennemført design. Den lette støvle føles komfortabel og velsiddende over samtlige 93 minutter en fodboldkamp typisk varer. Specielt i vådt vejr, nyder man godt af den lette støvle, da ydermateriale ikke suger vand eller bliver mærkbart tungere.

Ultralight sål vs. Comfortsål

Testperioden har for denne støvle ligget på lidt over en måned. I dette tidsrum er både ultralight samt comfortsålen blevet afprøvet. Der hvor der er den største mærkbare forskel, ligger i komforten. På meget hårde baner bliver ens fødder ikke helt så ”trætte” i muskulaturen under foden med comfort sålen som med ultralight udgaven. Der er 11 gram til forskel på de to medfølgende såler. Jeg har foretrukket at bruge ultralight sålen til kamp og comfortsålen til træning. Om det er indbildning eller virkelighed skal være usagt, men jeg føler der er en lille vægtforskel når man skifter imellem de to såler.

Prisen på F50 Adizero TRX er på MM Sport 1800 kroner. Lige nu har MM Sport denne fantastiske støvle sat ned til kun 1400 kroner. Vurderer man prisen i forhold til det kvalitetsprodukt man får, er støvlen uden tvivl pengene værd.

Så er du på jagt efter en fodboldstøvle der kombinerer lav vægt med høj boldføling og komfort, burde du kraftigt overveje om ikke Adidas F50 Adizero TRX skal være din næste støvle.

 

Vægt (str. 41):

Med ultralight sål: 149 gram

Med comfort sål: 160 gram