Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Anmeldelse: Danmark EM 1992 trøje

 Anmeldelse af 1992 retro landsholdstrøje

Af AØ

Det var næsten som at få pakke fra en kær gammel ven, da jeg modtog Hummels genudgivelse af den legendariske EM hjemmebanetrøje fra ´92. Hummel var trøjesponsor for det danske fodboldlandshold i perioden 1979 – 2004. Herefter overtog Adidas sponsoratet. De der er gamle nok til at huske den, uden sammenligning, største danske fodboldtriumf, må som jeg have et helt specielt forhold til netop denne trøje.

Trøjen er trykt med Flemming Povlsens nummer 9. Netop Flemming Povlsen var sammen med Laudrup brødrene og Peter Schmeichel, vel nok en af datiden mest populære danske fodboldspillere, og hvem husker ikke hans jubeltårer, da triumfen var i hus.

 

Design

Retrotrøjen fra Hummel er lavet i 100% polyester og er, som på originalen, lavet med Hummel vinkler integreret i vævningens mønster. I det hele taget er retroudgivelsen meget tæt på den originale udgave. Detaljer som den enlige plastikknap i halsåbningen, bolcher striberne på ærmerne og det centralt placerede 9 tal på brystet, er nøjagtige gengivelser. Eneste detaljer der mangler er det påtrykte DBU logo, der prydede originaludgaven, samt Povlsens navn der stod på ryggen over 9 tallet.

 

Paralleller til fortiden

I forhold til dette års landsholdstrøje fra Adidas er der tydelige paralleller til guldtrøjen fra ´92. Kraven har således den samme sorte kant og de hvide ærmer er et bevidst minde om den gamle trøje. På denne måde har Adidas sendt en cardeau til Hummels vindertrøje, på dennes 20 års jubilæum.

 

Samlet indtryk

Skulle jeg ønske mig en retrotrøje i originaludgave, ville jeg uden tvivl vælge EM trøjen fra 1992. Desværre er den ikke så nem at komme i nærheden af, så jeg må se mig tilfreds med at lufte denne flotte retrotrøje under sommerens EM.

Alt i alt en flot replika trøje, der også kan bruges til en omgang fodbold på græsplænen, da den er dejlig let og behagelig at have på.

  

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Dansk landsholdstrøje 09-11 børn

Anmeldelse af Danmarks-trøjen

 

Fantastisk julegaveidé til danske fodboldfans i alle aldre!

Specielt i disse tider, hvor Danmark har gjort sig fortjent til at deltage i næste års EM.

“Drengene” gjorde sig fortjent til at deltage i EM i netop denne trøje. Det er faktisk allerede en retro-trøje, som er et must at eje.

Rart at være klædt på til de kommende kampe.

Dansk landsholdstrøje hjemmebane børn 09-11


Trøjen er flot med den klare røde farve og den elegante krave. Lavet i lækkert og luftigt stof.

Men…

Trøjen er stor, dvs. bred i størrelsen. Til alm. skolebrug eller som passiv tilskuer på stadion eller hjemme foran TV kan der sagtens være en langærmet t-shirt under her i vinterperioden.

Kraven kan irritere under sport, hvad enten man er kort- eller langhåret.

Endvidere kan det store DBU-mærke på brystet kradse noget.

 

Størrelserne passer i længde og over skuldre som forventeligt, blot lidt store i bredden.

 

Med håb og nogle gode og spændende kampe for Danmark fremover!

 

Hilsen

Stefan Munkholm (13 år) og Anna Stefánsson