Reportage af kampen: S. L. Benfica – Chelsea FC

Turnering: Champions League – kvartfinale

Stadion: Estadio da Luz

Dommer: Paolo Tagliavento

Resultat: 0-1

Tilskuertal: 60.000

 

 

Benficas historie

Sport Lisboa e Benfica er en portugisisk fodboldklub fra hovedstaden Lissabon. Klubben blev grundlagt i 1904. I daglig tale bliver klubben kaldt S.L.B. eller Benfica.  Klubbens primære farver er rød og hvid. Til hjemmebane trøjen er farven rød og dertil hvide shorts. Estádio da Luz er klubbens hjemmebane, og har en kapacitet på 65.500 pladser.

I 2004 fejrede klubben 100 års jubilæum. Til jubilæet spillede Benfica mod Real Madrid.  Hertil så tilskuerne for første gang ørnen Vitoria, som fløj rundt omkring på klubbens stadion og til sidst landede på Benficas logo. Siden er hun blevet en fast tradition på Estadio da Luz, hver gang Benfica spiller på hjemmebane. Benfica er bestemt en klub, der har nogle titler med i bagagen. Her kan bl.a. nævnes følgende:

32 mesterskaber i den hjemlige portugisiske turnering, senest i sæson 2009/2010.

24 pokalturneringer, senest i 2003/2004.

2 UEFA Champions League, Henholdsvis i 1961 og 1962, men har derudover været i finalen 5 gange mere.

 

Kampen

Kalenderen havde netop rundet d. 26. Marts i Lissabon.  Det var dagen før kvartfinalen mellem Benfica og Chelsea. Fansene fra London var allerede ankommet til hovedstaden, på trods af at kampen først skulle spilles i morgen. Allerede dagen før, var der en speciel atmosfære i byen, og som vi kender dem bedst sad englænderne allerede på barerne rundt omkring i byen, for at lade op til kampen i morgen.

Nu var det endelige dagen, hvor opgøret skulle spilles mellem S.L. Benfica og Chelsea.  Kalenderen viste nu d. 27 Marco (red. Marts), klokken var nu 17.45 lokal tid, altså 2 timer før kampstart. Vi tog på daværende tidspunkt ud til Estádio da Luz med metroen, og vi troede, at vi var i god tid, men da vi kom ned i metroen, var den allerede stop fyldt med forventnings fulde portugisere.

 

Da vi kom ud fra metroen, lå Estádio da Luz lige for øjnene af os.  Vi kunne se at med alle de mennesker, der var samlet foran Estádio, var vi nød til at stille os i kø med det samme.  I køen var stemningen helt i top og atmosfæren var ubeskrivelig. Alle var i højt humør og troede på en sejr til hjemmeholdet. På trods af at vi stod lige foran Estádio 2 timer før kampstart, tog det godt og vel 1 time og 30 minutter at nå ind til vores siddeplads. Trods ventetiden, kom ingen af  hjemmeholdets fans til security, vi blev hverken tjekket, eller kropsvisiteret, som vi er bekendt med herhjemme i Danmark. På Estádio var Slagsangene allerede i fuld gang, og stemningen var i top. Vi sang S.L.B., S.L.B, S.L.B, og Ben-Fi-Ca, Ben-Fi-Ca.  5 minutter før kampstart blev der fuldstændig stille på Estádio, og klubbens loge blev stillet ind i midten. På logoet sad Ørnen Vitoria, og gjorde klar til at flyve rundt. Mens ørnen fløj var der fuldstændig stille, men da den så landede gik Estádio da Luz fuldstændig amok, og alle tilskuere for hjemmeholdet løftede deres tifo plade, som var på enhver siddeplads. Estádio da Luz var nu klædt i røde og hvide farver, og slagsangene kørte på fuld drøn, men mens spillerne nu gik på banen til Champions League musikken.  Vi var klar til det store brag, som skulle til at skydes i gang.

   

 

 

 

 

 

Kampen gik i gang og Estadio da Luz var efterhånden ved at være fyldt. Stemningen røg helt i top da dommer Paolo Tagliavento satte kampen i gang.

Nord tribunen sang ”BEEEENFICA” ned mod syd tribunen,

som så returnerer med et endnu højere ”BEEEENFICA”.

Begge hold lagde nervøst fra start, dog virkede Benfica mest farlige. Kampen var kun fem minutter inde og en Chelsea fan på langsiden valgte at give sig til kende som Chelsea fan.

Det udviklede sig til et mindre slagsmål, som de mange sikkerhedsfolk dog fik styr på efter nogle minutter.

For at undgå at slagsmålet udviklede sig blev Chelsea fanen smidt ud. I forhold til den engelske fodboldkultur som ellers er kendt for hooliganisme og meget voldsomme fans, så reagerede de portugisiske Benfica fans meget voldsomt. Et par eksempel kan her nævnes. Jeg overværede Champions League semifinalen mellem Arsenal og Manchester United tilbage i 2008.

Da Manchester United bragte sig foran 1-0 jublede en United fan, hvorefter nogle engelske fans reagerede og vagterne var hurtige til at få smidt United fanen ud og derved udviklede det sig IKKE til et slagsmål.

I Portugal blev det grebet anderledes an.

For det første var vagterne meget langsomme til at reagere og

for det andet var de portugisiske fans meget sværere at styre.

Nok om det.

Kampen udviklede sig og den blev uden tvivl spillet på Benficas premisser. Teknisk hurtigt fodbold og en stor target man i form af Oscar Cardorzo. Rundt på Estadio da Luz bredte sig en optimistisk stemning og selvom de to store skærme kun viste 0-0 ved pausen,  så var stemningen helt i top.

Den velkendte Champions League hymne blev spillet mens spillerne forlod banen til stående klapsalver fra tilskuerne.

Anden halvleg blev fløjet i gang og endnu engang kom Benfica bedst fra start.

Den tidligere Valencia spiller Pablo Aimar styrede begivenhederne og gjorde sig klar bedst bemærket.

Dommeren kom hurtigt i fokus, da Benfica fik spillet sig i gennem til nogle store chancer, hvor der i to omgange blev appelleret for hånd på bolden i Chelseas straffesparksfelt.

I den 75 minut skete det så.

Og efter chancer og spil skulle man tro at det var Benfica der bragte sig foran, men nej. Salomon Kalou bragte Chelsea foran 1-0 og dermed gav han Chelsea et meget vigtigt udebanemål.

Selvfølgelig til stor frustration for de mange Benfica fans, men trods det blev de ved med at tro på det til det sidste. Og selv da dommeren fløjtede for sidste gang, blev Benfica spillerne klappet fra banen. Så der var ingen tvivl om at det var stort for Benfica at være nået til kvartfinalen. Til stor overraskelse blev den tidligere Benfica spiller David Luiz, som ellers var blevet buet ud af stadion i gennem hele kampen, klappet ud af hele stadion.

Chelseas fans blev af sikkerhedsmæssige årsager holdt tilbage 15 minutter efter kampen og da vi var på vej ud kunne vi stadig høre dem synge. Ingen tvivl om at de var tilfredse med resultatet.