Categories
AC Milan Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 11-12

Anmeldelse: AC Milan ude trøje 2011/12

Af MM Sport AC Milan ambassadør Rene Vestergård Nielsen

 

Der er spillet 27 sekunder af kampen imellem FC Barcelona og AC Milan d.13.9.2011 på Nou Camp, da Pato tager et langt træk og løber forbi det catalanske forsvar og scorer det andet hurtigste mål i Champions League historien!

 

Pato scorer mod FC Barcelona på Camp Nou

 

 

En drømmestart på kampen for AC Milan og selvfølgelig for Pato, som har været forfulgt af skader de sidste par sæsoner. Milan slap meget hæderligt fra kampen mod FC Barcelona med et 2-2 resultat, men efterfølgende var det meste af fodboldverdens fokus rettet imod Pato og hans fantastiske mål, ikke mindst fordi FC Barcelona´s træner Josep Guardiola på det efterfølgende pressemøde sagde at ikke engang Usain Bolt (verdensrekordholderen på mændenes 100- meter i atletik) ville have kunnet løbe Pato op.  

Jeg havde gået og glædet mig over kampen og det fantastiske mål en uges tid da min glæde blev endnu større! For ind ad brevsprækken dumpede en pakke fra MMsport med AC Milans udebane trøje, som de netop havde spillet i på Nou Camp og minsandten om der ikke var trykt nr.7, Pato på ryggen! Jeg var i himlen ( det er jeg stadig!) over denne overraskelse.

Ved første øjekast ligner trøjen meget udebanetrøjen fra sidste sæson. Men den er mere detaljeret og faktisk også flottere og mere stilet. Selve trøjen er hvid, med de legendariske adidas striber på skuldrene i sort og rød som kører fra kraven og ned over skuldrene, men stopper et stykke fra ærmekanten, og så er resten af stykket ned til selve ærmekanten er hvidt. Kraven er hvid med en tynd rød stribe, og så er den v-formet, som giver et flot snit på trøjen. Adidas logoet er broderet på højre bryst og AC Milans logo er broderet på det venstre, lige over logoet er AC Milans guldstjerne broderet. Nederst på brystet er hovedsponsoren Fly Emirates trykt med røde typer. På venstre bryst fra kraven og vertikalt ned til bunden af trøjen går to brede sort/røde striber.

 

AC Milan ude trøje 11-12 Scudetto

 

 

Bag på trøjen er en masse italienske flag i toppen broderet hen over trøjen og så er der med guld skrift skrevet Associazione Calcio Milan. Trykket er i rødt og i rigtig god kvalitet, som har en laaaang holdbarhed, og som virkelig giver en flot trøje et perfekt finish.

 

AC Milan ude trøje set i nakken

 

 

Trøjen er i super kvalitet og er lavet af 100 % polyester med Adidas Climacool-teknologi. Climacool er designet til at trække varme og fugt væk fra kroppen og holder spillerne køligere og tørrere. Udluftningen er placeret på skuldrene og under armene, for at sørge for at luften kan strømme ind og ud af trøjen.

 Jeg må indrømme at jeg var skuffet over Milans udetrøje i sidste sæson, det er jeg på ingen måde i år, adidas designerne har kreeret en stilfuld og gennemtænkt trøje, som de kan være stolte af. Jeg bærer i hvert fald min med stolthed! 

Categories
Liverpool

Anmeldelse: Liverpool FC hjemmebane shorts og strømper 2011/12

 Liverpool FC hjemmebane shorts og strømper 2011/12

 Af MM Sport Liverpool ambassadør Casper Hagen

 

For at fuldende billedet og drømmen, skal man selvfølgelig investere i et par shorts og strømper til ens hjemmebanetrøje, når man nu alligevel har investeret i en sådan. Der er her tale om et produkt i meget høj kvalitet. Shortsene er utroligt lækre at have på, godt nok udført i 100 % polyester, men med den note, at det er Adidas specielle produkt ”Climacool”, som smyger sig om lårene og giver masser af plads til at spille fodbold i. ”Climacool” produktet er designet til at give brugeren høj funktionalitet, ligesom fugt og ventilationsevnen i stoffet ifølge Adidas er uovertruffen. Der må jeg simpelthen give Adidas ret, de er en fornøjelse at spille i, også selvom de kun er brugt til indendørs brug.

Selve shortsene er naturligvis røde med de klassiske tre hvide Adidas striber syet på langs siderne. Og langs er egentlig en god betegnelse, for shortsene er meget lange, så lange, så de går til lige over knæene. Og det er selvfølgelig rigtig retro, ikke retro i den forstand fra de stramtsiddende 70’er shorts, men retro-retro tilbage fra de glade 20’ere eller 30’ere! Men allerede i forrige sæsons shorts var tendensen klar: Shortsene skal være lange og dække hele låret.

 

Liverpool hjemme shorts 10-12 Liverpool hjemme shorts 10-12 bagside

 

 

Bag på shortsene, lige under elastikken rundt om livet, findes et fintmasket stof, så åndbarheden er her yderligere sat op. Lidt utraditionelt ses det klassiske Adidas logo vævet ind bagerst på venstre side, ligesom Climacool logoet pryder højre side bagtil. Shortsenes afsluttes flot med en gylden kant nederst på lårene, både foran og bagpå. Liverpools logo (Crest), med Liverbird, Eternal flame og Shankly Gates ”You’ll Never Walk Alone”, sidder foran og nederst på højre lår, mens der så er plads til et tryk i form af et tal på venstre side af låret.

Et officielt hologram inderst i buksen bekræfter autensiteten, ligesom en gylden elastiksnor omkring livet, dog inderst, fuldender et par lækre og indbydende shorts. Alt i alt er det er toplækkert produkt, som det spillende fodboldfolk vil få glæde af. Men også som afslappende fritidsshorts vil de uden problemer kunne bruges.

 

Liverpool hjemme shorts look inside

 

 

Strømperne er ligeså klassiske som shortsene, udført i 99 % nylon og 1 % elastan, hvilket gør dem bløde og utroligt nemme at iføre sig. Omkring anklen er stoffet ekstra tætvævet, hvilket gør det nemmere at holde en benskinne på plads, ligesom der omkring selve foden, også ses mere tætvævet, hvilket gør, at strømpen sidder som støbt på foden. Omkring øverste del af tæerne er der bløde søm, som ikke kan genere på nogen måde. Et gæt er, at der er lyttet og skævet til de erfaringer der er fulgt med i udviklingen af løbestrømper, hvilket er meget naturligt. Det er jo et par strømper, der skal arbejdes i uden generende sømme m.m.

 

Liverpool hjemme strømper LiverBird Liverpool hjemme strømper adidas logo

 

 

Strømperne er selvfølgelig røde, med det klassiske 3 hvide Adidas striber foroven, ligesom der ca. midt på strømpen er vævet en gylden Liverbird, magen til den Liverbird som kunne ses på 70’er trøje. Og netop 70’erne var jo et årti, hvor Liverpool tog alle med storm, så netop denne detalje kan måske få storheden tilbage til klubben med de store drømme og den glorværdige historie. Det giver i hvert fald et stolt tilhørsforhold at iføre sig hele sættet, og når kvaliteten af tøjet når de højder som Adidas her har produceret, så er der ingen der kan føle sig snydt….

 

Casper Hagen

Liverpool FC Ambassadør

Categories
Fodboldudstyr

Anmeldelse: Nike målmandshandsker til børn

Anmeldelse: Nike målmandshandsker til børn

Af MM Sport handske & bold ambassadører: Erik & Simon Steffensen

 

Målmandshandsker

Mærke: Nike

Navn: Mercurial, Goalkeeper junior grip
Varenummer:
GS0234 008

Pris: 130,00 DKK inkl. moms 

 

Nike målmandshandsker børn

 

 

Beskrivelse:

Nike Mercurial målmandshandske er en meget let handske, der synes målrettet den mindre øvede spiller. Handskens klæbeeffekt virker god, og inderhandskens latexlag (gribelaget) synes at have en fin holdbarhed.

 

Det beskyttende latexlag på oversiden virker generelt meget plasticagtigt og uden større tilpassende effekt. ”Tommelfingeren” er desuden fremstillet helt uden beskyttelse på oversiden, hvilket efterlader fingeren særdeles sårbar.

 

Handsken synes generelt fremstillet i mindre stærke materialer og syningerne er ikke gode hele handsken rundt. Det sorte grundmateriale er særdeles tyndt, hvilket giver stor lethed, men også stor skrøbelighed.

 

Da grundmaterialet er meget tyndt og glat, har hånden tendens til let at glide rundt indeni handsken. Desuden synes det tynde materialevalg at efterlade målmanden med en stærk følelse af at være sårbar og ubeskyttet.

 

Denne Nike målmandshandske holder fint i både stof, stil og styrke til skolebrug og hverdagsbold samt til let, uerfaren træning for små børnehænder.

 

Handsken særdeles billig i indkøb og smart i looket og kan sagtens vække smil som målmandens første målmandshandske, men den vil sjælden hitte som det 5. par i rækken, er ikke et godt valg for den meget erfarne målmand. 

 

Categories
Fodboldudstyr

Anmeldelse: Reusch Elite målmandshandsker

 

Anmeldelse: Reusch målmandshandsker (til store børn)

Af MM Sport bold og handske ambassadør Erik & Simon Steffensen  

 

Mærke: Reusch

Navn: Keon SG Elite Julio Cesar
Varenummer:
31708070515

Pris: 500,00 DKK inkl. moms


Reusch målmandshandsker Elite


 

Beskrivelse:

Reusch-handsken er en meget solid handske, der er fremstillet med kraftig latex-materiale på både inderside og overside. Latex-materialet på indersiden virker meget klæbende, hvilket giver handsken et godt greb om bolden. Gøres materialet vådt, forbedres grebet yderligere, men synes også at slide meget på materialet og formindske holdbarheden.

 

Latex-materialet på ydersiden af handsken er kraftig og visse steder pålagt dobbelt, hvilket alt i alt giver handsken en god fingerstøtte og en god håndbeskyttelse. Beskyttelsen er fremstillet forstandigt, så bevægeligheden i fingerleddene er opretholdt. Dog er beskyttelsen på ingen måde på højde med den beskyttende effekt, der er at finde ved handsker med fingerknæk-beskyttelse, men handsken gør alligevel en ret betydende forskel, der efterlader målmanden med en ret god fornemmelse af usårlighed og sikre hænder.

 

Handskens syninger virker holdbare og ikke mindst elastikbåndet og velcrobåndet omkring håndleddet virker solidt. På siden af fingrene er der indsyet et åndbart materiale, som skal ventilere fingrene ved under brug. Til trods herfor bliver handsken alligevel lidt lukket, hvormed den er ret varm ved brug.          

Handskens pasform er ok, men lillefingeren synes fremstillet med en lille indadvendt drejning, der kan virke irriterende, specielt i starten.

 

Generelt virker handsken som et godt køb til pengene. Handsken taber lidt på sin tæthed og indersidens holdbarhed, men vinder så rigtig meget på et rigtig godt greb om bolden og på en kraftigt og beskyttende opbygning. Handsken er desuden flot designet og fremstillet i stærke farver, hvilket gir den det rette blikfang – især for opmærksomme børneøjne.

 

Absolut et godt køb for pengene. Også for den lidt kræsne målmand.

Categories
News

Video: F50 adizero fodboldstøvler video

F50 adizero fodboldstøvler Promo video:

adizero fodboldstøvler.

Se video’en i en bedre kvalitet og opløsning her:

F50 fodboldstøvler reklame video!

Eller i dårlige kvalitet herunder:

 

 

Se video hvor David Villa er med:

Klik her for at se reklamevideo med David Villa , Messi , Zidane med flere!

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: adidas F50 adizero fodboldstøvler

 Adidas F50 Adizero TRX FG – Fjerlet komfort

 Af MM Sport adidas støvle ambassadør AØ

 

 F50 Adizero TRX findes i en læderversion og en mikrofiber version. Denne anmeldelse omhandler mikrofiberversionen, der er en anelse lettere end F50 Adizero i læder. Med støvlen følger der en ultralight sål samt en comfort sål med. Som navnet antyder vejer ultralight sålen mindre end comfort sålen.

F50 Adizero TRX føles helt utroligt let. Næsten som var den lavet af papir. Støvlen er pt. Nummer to i rækken af top letvægtstøvler fra Adidas, kun overgået af F50 Adizero Prime, der vejer 9 gram mindre i mikrofibermodellen. Ved første øjekast er det en flot og gennemført støvle. Den hvide perlemors farve glinser i lyset og komplimenteres flot af de turkisblå og lilla farver. Man er ikke i tvivl om, at Adidas har haft fart i tankerne da de designede deres F50 Adizero. Støvlen er strømlinet, og alt overflødigt er fjernet. Tilbage er kun fodboldstøvlernes svar på en fuldblodsracer.  

adidas F50 fodboldstøvler adizero

 Pasform og overdelen

Støvlen føles behageligt tætsiddende omkring foden, og ikke helt så smal i modellen som eksempelvis Mercurial serien fra Nike.

Materialet overdelen er lavet af, er et enkeltlags mikrofibermateriale som Adidas har valgt at kalde sprintskin 2. Tanken bag Sprintskin 2 er, at materialet skal sidde tæt, og udgøre ”et ekstra lag hud” om foden. Dette er lykkedes ganske godt, og Sprintskin 2 føles lækkert og giver en overraskende høj komfort.

Overdelen er lavet uden syninger, hvilket giver et minimum af friktion og hjælper til en ”tættere” følelse imellem overdelen af støvlen og foden. En af fordelene ved at lave en overdel af mikrofiber er, at materialet efter kort tids brug former sig efter foden. Når støvlen tages af igen og ”bliver kold”, trækker mikrofibrene sig igen lidt sammen. Man får altså ikke helt den samme følelse som i en læderstøvle, hvor læderet former sig efter foden og forbliver i denne form efter at være blevet brugt. Omvendt bliver en mikrofiberstøvle heller ikke på samme måde ”udtrådt” efter lang tids brug som en læderstøvle kan blive.

Traxion knopopbygningen

Adidas har med deres traxion opbygning skabt et knopsystem, der skal tilgodese fart og acceleration. De 11 knopper sidder, set fra snuden og ned, i rækker med 2, 2, 3, 2 og 2 i hver. De forreste to knopper har til formål, at hjælpe spilleren med at accelerere. De er placeret således, at de er det sidste der slipper underlaget under acceleration, og er dermed vigtige i afsættet under acceleration. De følgende to knopper er sammen med de to bagerste knopper siddende på hælen, skabt for at stabilisere skoen under løb. De midterste 5 knopper er strategisk placeret for at give spilleren mest mulig greb i underlaget. Disse knopper sidder på tre riller der stabiliserer støvlen ved sidebevægelser.

Knopperne har et godt greb i bolden når man ”ruller” den med undersiden af støvlen. Dog mister knopperne lidt af dette greb under våde forhold, hvor en våd bold godt kan føles lidt glat.

 

adidas adizero knopsystem

 

Sprintframe – Verdens letteste ydersål

Med sprintframe opbygningen har Adidas skabt en ydersål der på de tyndeste steder blot er 1 mm tyk. Opbygningen har stabiliserende broer støbt som en del af sålen, hvilket gør det muligt for sålen, at kapere de belastninger den bliver udsat for under en fodboldkamp. Kombinationen af designet, materialet og delvist hule knopper, har gjort det muligt at få stabilitet og lav vægt til at smelte sammen.

adizero fodboldstøvle set fra hælen

 

TPU støttebånd

Inde i støvlen langs siderne har Adidas placeret en række TPU bånd, der har til formål at øge stabilitet og støtten til det yderste lag Sprintskin. Ydermere har TPU båndende den effekt, at de øger komforten, holdbarheden på støvlen og holder foden på plads ved sideskift. Ser man inde i støvlen er båndende placeret lateralt (på ydersiden af støvlen) bredere end de mediale bånd (på indersiden). Dette skyldes at kræftpåvirkningen på ydermaterialet, ved eksempelvis sidebevægelser, er betydeligt større end på indersiden af støvlen. Effekten af TPU båndene er mærkbar ved intervalspil og træningsøvelser, hvor acceleration indgår, da støvlen hele tiden bliver siddende hvor den skal.

 

Samlet vurdering

Med F50 Adizero TRX har Adidas virkeligt skabt en konkurrencedygtig letvægtstøvle. Meget få støvler har imponeret mig i så høj grad som denne. Støvlen oser af kvalitet og gennemført design. Den lette støvle føles komfortabel og velsiddende over samtlige 93 minutter en fodboldkamp typisk varer. Specielt i vådt vejr, nyder man godt af den lette støvle, da ydermateriale ikke suger vand eller bliver mærkbart tungere.

Ultralight sål vs. Comfortsål

Testperioden har for denne støvle ligget på lidt over en måned. I dette tidsrum er både ultralight samt comfortsålen blevet afprøvet. Der hvor der er den største mærkbare forskel, ligger i komforten. På meget hårde baner bliver ens fødder ikke helt så ”trætte” i muskulaturen under foden med comfort sålen som med ultralight udgaven. Der er 11 gram til forskel på de to medfølgende såler. Jeg har foretrukket at bruge ultralight sålen til kamp og comfortsålen til træning. Om det er indbildning eller virkelighed skal være usagt, men jeg føler der er en lille vægtforskel når man skifter imellem de to såler.

Prisen på F50 Adizero TRX er på MM Sport 1800 kroner. Lige nu har MM Sport denne fantastiske støvle sat ned til kun 1400 kroner. Vurderer man prisen i forhold til det kvalitetsprodukt man får, er støvlen uden tvivl pengene værd.

Så er du på jagt efter en fodboldstøvle der kombinerer lav vægt med høj boldføling og komfort, burde du kraftigt overveje om ikke Adidas F50 Adizero TRX skal være din næste støvle.

 

Vægt (str. 41):

Med ultralight sål: 149 gram

Med comfort sål: 160 gram

 

 

 

 

Categories
Inter Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Inter ude trøje 2010/11

 Anmeldelse af MM Sport’s Inter ambassadør Ali Nabolsi

Inter udebanetrøje 10-11:

Fakta: Inter ude trøje 10-11 – Nike – DriFit.

Denne Inter udebanetrøje for sæsonen 10-11 har taget en stor ændring i design frem for tidligere Inter udebanetrøjer. Det specielle ved denne Inter udebanetrøje er en slange på venstre side af trøjen. Denne slange er et symbol på Inter historien gennem tiden og byen Milano i Italien. Slange symbolet går mange år tilbage helt præcist til 1964-1965. Slangen er kendt som ”Biscione” i hele Italien. Det var også i denne periode Inter sidst vandt mesterholdenes turnering (Champions league i dag) hvis man ser bort fra 09-10 sæsonen hvor Inter som bekendt vandt Champions League.

Inter ude trøje 2010-11

 

Billede nummer 2 af trøjen set fra siden.

 

Inter ude trøje 10-11 slangen

 

 

Trøjen er blevet navngivet ”Write The Future” (del af Nike’s kampagne for sæsonen 10/11) som betyder, at den blå del af Milano fans skal skrive historie sammen med Inter. Udebanetrøjen og designet af slangen skal visualisere passion, energi, drama og følelser for en spiller i en 90 minutters kamp. Hvor end du er, vil Internazionale altid være din elskede klub.

Et øgenavn for de italienske fodboldmestre 09/10 er slangen. Det er et meget attraktivt og iøjnefaldende design med den sort/blå slange. Forsiden af trøjen har som sædvanlig: Nike, Italien badge (il Scudetto tegn på at man er forsvarende italienske mester) og Inter logo. Derudover er der påtrykt sponsorlogo Pirelli,  som har været Inter sponsor gennem de sidste mange år. De supplerende shorts er også hvide med et blåt bånd på hver side, og sokkerne er hvide med blå og sorte detaljer. 

Igennem de sidste par sæsoner har Inter udebanetrøjer altid været hvide med nærmest det samme design. Denne udebanetrøje er dog en undtagelse, og som Inter fan skal du have fat i denne flot designede udebanetrøje. Den nye sæsons 11-12 udebanetrøje har fået et anderledes design med blå/sorte striber som går skråt ned over trøjen.

Størrelserne fra sæsonen 2010/11 og til den nye sæson 2011/12 virker rimeligt ens.

Inter logo

 

 

(Inter Milano og slangen som symbol på byen og klubben)

Dette Inter Milano slange symbol var faktisk Inter’s logo før i tiden, men det er så blevet ændret til det som ses på alle Inter trøjer i dag. Som sagt er det tidligere slange logo’s øgenavne Il Serpente og Biscione (græs-slange) Derudover er det symbolet på byen, Milano og Alfa Romeo biler.

Ved at se denne video på Youtube ved du lige netop hvorfor du skal købe denne fantastisk flot designede Inter udebanetrøje 10-11: Gå til 6m30sekunder hvor udetrøjen bliver præsenteret.

 

 

 

Informationer: Trøjen kan købes i str: S – M – L. Tryk: Zanetti, Sneijder, Cambiasso, Milito eller Eto’o.

Køb her! Link: http://www.mmsport.eu/inter-away-jersey-2010-11.html på dette link kan du købe denne fantastiske Inter away shirt 10-11 hos mmsport

 

Categories
News

En Mannsdominert Trend

En Mannsdominert Trend

Af MM Sport’s ambassadør for kvindetøj / perspektiv Kjersti Solbakken

Jeg prøver ikke å henge ut verken den ene eller den andre i tittelen, men det hersker ingen tvil om at når vi først setter oss ned for å se fotball, er det som regel mennene vi ser på. Kvinnene jobber en hard kamp for å fronte sin fotball, men får en veldig liten bit av kaka. Derfor er det også mennene som er trendsetterne når det kommer til trøyer, sko og ekstrautstyr utenom.

Det finnes et tilbud til kvinner. Ordene virker nesten uvirkelige. Hvor godt er egentlig dette tilbudet?  Om en ser på nettbutikkene til forskjellige klubber er det mer stas å kle ungen i en miniatyr drakt, bedekke sengen med klubbens logo og signere papirer med penner av samme merke. Men om en leter litt under overflaten, finner en klubbens trøye i kvinnefasong. Enkelte tilbyr treningstøy, t-skjorter, bukser, topper, undertøy og lignende også. Noen klubber er flinkere til å fronte at de har dette tilbudet, andre ikke. Men kanskje det er kvinnene selv som har gjort det slik.
Hvor mange av dere er klar over at dere kan få trøyene til klubben deres i kvinnestørrelse? Hvor mange av dere benytter dere av dette tilbudet?
For menn blir vel spørsmålet; kjøper dere produkt fra klubben deres og gir til dama?
(Kommenter gjerne!)

For litt over en måned siden fikk jeg tilsendt to trøyer fra MM Sport og de ble med på lasset da jeg i etterkant flyttet til Frankrike, hvor observasjonene av fotballtrøyer har vært særs morsomme. Hovedsakelig er det Spanske og Italienske klubblag en ser på gaten. Det er veldig lite Premier League, og kanskje enda færre som viser at de støtter de Franske lagene. (Nå bør det kanskje nevnes at de fleste franskmenn snakker om landslaget og spillerne sine med en viss vemmelse etter hendelsene under VM i Sør Afrika.) Det er bare menn og gutter som kler seg i fotball tøy. Blant barna på skolen later det til at det er en evig krig mellom Barcelona og Real Madrid. Spør du ungene om draktene de går i er det faktisk få som klarer å ytre noe fornuftig. Det virker altså som de er påvirket av «ungen holder med pappas klubb» basillen, eller at de rett og slett følger trenden.
Med andre ord, hadde Valencia vunnet La Liga er det de skjortene de ville gått med.
Hjemme er det vanligere og se Premier League trøyer, og om en betrakter geografien er det kanskje ikke så rart. Dog har jeg inntrykk av at det er færre medgangssupportere hjemme. Korrekt meg gjerne om jeg tar feil. Skjortene blir båret med ære, gjerne til oppmuntring om samtale og finne andre likesinnede. Den har vanligvis et navn på ryggen som trolig symboliserer den ene spilleren som utgjør den lille forskjellen… eller en man er litt mer glad i enn alle de andre.
Henholdsvis har jeg ikke sett jenter i fotballtrøyer enda. Som den eneste av mitt slag har jeg fått noen underlige møter på gata, som inkluderer tilrop på bakgrunn av skjorta jeg gikk med. Om man snakker med menn om sporten og laget man brenner for, blir man fort dømt på feil grunnlag, de tror at du prøver og igle deg innpå de… Kanskje jenter rett og slett ikke skal gå med fotball skjorter her? Jeg får følelsen av at jeg har gjort et mindre sosialt regelbrudd, og om skjortene jeg fikk tilsendt ikke viser riktig klubbtilhørighet for min del bærer jeg de allikevel med stolthet, for å sette et eksempel.

Hva en ser av Adidas og Nike hos kvinner er for øvrig treningstøy. Man skal ikke bare være komfortabel når man trener; man skal se bra ut også. Heldigvis er det et bredt utvalg av treningstøy man kan velge fra, selv om dette kanskje er lettere fra sidene til Adidas, Nike og større sportskjeder enn hos sine respektive fotballklubber.

Jeg runder av denne artikkelen med en oppfordring til alle fotballinteresserte kvinner der ute; vis dere fram. Vis hvilke lag dere støtter og fortell gjerne mennene om hvorfor dere støtter de. Bli sett, bli hørt og skap toleranse.

Categories
Liverpool Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Liverpool t-shirt L4

 Anmeldelse: Liverpool t-shirt L4 official merchandise

Af MM Sport’s Liverpool ambassadør Peter Brix

 Så har ambassadøren modtaget sin anden forsendelse fra MM Sport – igen med nogen begejstring.
Som inkarneret fan er det ikke altid helt nok at bære spillertrøjen i weekenden. Hverdagen kalder ofte på en mere afdæmpet fremstilling af hvilket hold, det er rigtigt at holde med. Til det formål har Liverpool lavet en trøje med udgangspunkt i et af de mest legendariske stadions i verden, vores eget Anfield Road.
Påskriften ”LFC – L4” på t-shirten er lavet i rød, grå og hvid og er i virkeligheden på-limede bogstaver og emblemer, ikke tryk. Betydningen af L4 vil måske undre nogle, men LFC L4 refererer såmænd til det område, hvor Anfield ligger – og adskillige fanklubber bruger af samme årsag denne del af post-koden som navn.  
En t-shirt for de indviede, kan man sige.

Liverpool t-shirt L4

 

T-shirten er ”Official LFC Merchandise” og altså ikke en Adidas-trøje, selv om kvaliteten bestemt er deroppe; t-shirten føles ganske enkelt ret ”lækker”.  Over skuldrene og nakke er en diskret syning i lysegrå, der bryder en ellers helt sort ryg på t-shirten og samtidig giver en god pasform over skuldrene. Inde i kraven finder vi et Liverpool-mærke og en rød kant, der dog ikke kan ses, når man har t-shirten på.

Størrelsesmæssigt er der ikke det store at sige; selv om den er relativt kropsnær i pasformen, sidder den godt og er hverken løs eller for lang. Jeg har fået en Large og den er måske lidt mindre end en amerikansk Large, men bestemt ikke en lille størrelse.

Når jeg godt kan lide denne t-shirt, så skyldes det, at den netop er væsentlig mere diskret end mange andre ’hero-shirts’ og derfor nemmere at bruge til daglig. Påskriften er lidt kryptisk, men de tre små Liverpool-fugle bør være nok til, at selv udenforstående kan se, hvad du har på. Farvekombinationen af bogstaver er pæn og klassisk for LFC-fans, selv om de lidt blanke bogstaver måske vil være for meget for enkelte. Man godt kunne drømme om et lille logo på ryggen et sted (tidligere års Adidas t-shirts med ”We are Liverpool” har vist vejen), men det samlede indtryk er stadig godt – det er ikke en kedelig t-shirt.
Alt i alt en fed t-shirt med  de fornødne detaljer, det rette budskab og en udmærket pasform.