Categories
Diverse Klubber . . . Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: AS Roma hjemme trøje 11-12

Anmeldelse: AS Roma hjemme trøje 11-12

Af MM Sport Joker ambassadør HBT

Efter sidste sæsons lidt skuffende sæson har Roma i denne sæson oprustet i spillertruppen. Danmark kan glæde sig over at Simon Kjær er kommet til den italienske storklub. Traditionsklubben satser i år på en top 3 placering.

Den nye Roma hjemmebane trøje er en klassisk Roma trøje. Som altid er det med Romas traditionelle farver, bordeauxrød og orange/gylden gul, det såkaldte Giallorossi. Den bordeaux røde symboliserer en kejserlig værdighed imens den gyldne farve symboliserer Gud i Romersk Katolicisme.


AS Roma hjemme trøje 11-12 Kappa

 

 

På trøjens forside er naturligvis klubben logo på venstre bryst. Det nuværende logo portrætterer den kvindelige ulv med de to brødre Romulus og Remus. I myten om Roms opstandelse er de to brødre sønner af guden Mars og Rhea Silvia. De to spædbørn smides i floden Tiberen af deres onkel. Her redder og opfostrer en hun-ulv de to spædbørn. De to brødre dræber onkelen og ender i intern kamp hvor Romulus dræber Remus. Romulus krones til konge af en ny by der navngives Rom i hans ære.

I højre siden står Kappa, som igen i år er klubbens tøj sponsor. Kappa er som altid meget synlige på deres fodbold trøjer og det er de naturligvis også på denne. På trøjens sider er der to store Kappa logo, naturligvis i den gylden gule farve.

Klubbens hovedsponsor Wind pynter maven flot. Igen med den gylden gule farve og med en lille tvist med Winds blå farve, som passer perfekt til trøjen.

På højre ærme er Serie A’s logo, som er i et gummi print der gør trøjen fuldendt. For enden af hvert ærme, samt ved halsen er der ca. 2 cm. Med den karismatiske gule farve som endnu engang fremgår på trøjen.

Trykket på trøjen, Bojan 14, en af klubbens nye erhvervelser, er lavet i et flot design. Navnet står med stor skrift og tallene er bløde i kanterne.

Vær opmærksom på at trøjerne er små i størrelserne og du derfor bør tage trøje et nummer større end normalt. Når trøjen vælges et nummer større end du normalt bruger i f.eks. Adidas el. Nike, så får du en trøje der sidder et perfekt. Den sidder perfekt hen over skuldrene og ned af armene, samt at den sidder rigtig godt hen over brystet.

Trøjen er super lækker at have på når du skal dyrke sport. Trøjen sidder som tidligere nævnt rigtig godt. Der er ingen syninger hen over skulderen som normalt kan genere lidt. Den er så let at have på at du næsten ikke bemærker det. Trøjen er pæn og kan sagtens bruges til hverdags brug til et par jeans. 

Categories
Fodboldstøvler

Støvletryk: WR10 | Wayne Rooney 10

 Støvletryk WR 10 | Wayne Rooney 10

Wayne Rooney er WR 10. Wayne Rooney og rygnummer 10.

På ydersiden af støvlerne står initialerne WR 10 skrevet.

I forbindelse med VM eller en finale kommer der også et engelsk flag og en eventuel kampdato på støvlerne.

Farven på broderiet er typisk i samme farve som swoosh’en eller hvis den er for lys (f.eks. orange) så i sort. 

 

WR 10 støvletryk

View more presentations from mmsport
Categories
Fodboldstøvler

Støvletryk: CR 7 | Cristiano Ronaldo

 Cristiano Ronaldo | CR 7 | fodboldstøvle tryk

 

Cristiano Ronaldo er CR7. Så på hans støvler er initialerne CR for Cristiano Ronaldo + 7 for hans rygnummer 7 broderet på ydersiden.

Da Ronaldo kom til Real Madrid var nummer 7 imidlertid optaget af den legendariske Raul. Derfor blev Ronaldo en overgang til CR 9 men på støvlerne blev det blot til CR fordi han fortsat følte sig som CR7. Siden forlod Raul klubben og Ronaldo kunne overtage rygnummer 7 og han blev derfor til CR 7 igen.

I forbindelse med de store slutrunder / kampe som for eksempel VM eller Champions League finaler har han ydermere portugisisk flag eller kampdato broderet på indersiden af støvlerne.

Tryk farven holder sig typisk i samme farve som Swoosh’en.

Cristiano Ronaldo støvletryk CR 7

View more presentations from mmsport
Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Nike Glide fodboldstøvler

 Nike Mercurial Glide II – en ny, gammel ven

Af Anders Elsig – MM Sport ambassadør for Nike fodtøj

 

Det hænder, ikke ofte, men indimellem, at man støder ind i folk, der fra første møde synes at have været et trofast bekendtskab altid. Sådan føles Nike Mercurial Glide II. Hvis din fod er yin, er støvlen yang, og sammen er de ét.

 

 

Nike Glide støvler præsentation

 

 

Bare en dyrere dobbeltgænger?

Denne støvle er prismæssigt en mellemmodel i Mercurialserien til 800 kroner i vejledende udsalg. 200 kroner dyrere end Victory II (se anmeldelse af Nike Victory støvler her), men 2000 kroner billigere end Nikes top-of-the-pops-støvle, Vapor Superfly III (se anmeldelse af Nike SuperFly støvler her). Ligesom med de øvrige to støvler lægger Nike med Glide II vægt på fart og boldkontrol. Men hvad er så forskellen?

Lad det være sagt med det samme. Glide II og Victory II ligner hinanden meget ved første øjekast. For at starte med bunden er knopsystemerne og ydersålerne på de to typer faktisk identiske. Lave knopper fortil betyder, at Glide II derfor har de samme småproblemer i optrækket. Her kan de to billigere støvler ikke hamle op med fodfæstets fyrste, Vapor Superfly III. Men en god fordeling af forskelligrettede knopper forsyner den med glimrende egenskaber, når det gælder retningsskift. Og for banens driblekonger er det nok så vigtigt, når de i det fremadrettede spil skal fange sagesløse forsvarsspillere på det forkerte ben. Bare spørg Ronaldo.

 

Nike Glide støvler forknopper

 

 

Støvlen er kun et fnug tungere end Victory, og designet af de to letvægtere er stort set ens. Samme kurver og dimensioner. Eneste forskel er umiddelbart et snørrebåndsdække på Glide-støvlen. Efter at have testet støvlen lader denne feature dog ikke til at have en praktisk funktion for skudafvikling eller boldkontrol. Så hvorfor skal man så egentlig give 200 kroner mere for støvlen?

 

Glide – en dyrebar fodbuddy

Svaret skal findes to steder. Først skal man kaste blikket under snørebåndsdækket. Her finder man et snøresystem, der er en anelse smallere end Victory-modellens. Resultatet er, at du simpelthen kan snøre støvlen lidt tættere på særligt din forfod og vrist.

 

Nike Glide støvler cover snørrebånd

 

 

Andet punkt, hvor mellemmodellen adskiller sig, er i materialevalget til støvlens overfrakke. Det fløjlsbløde Teijin-stof er enormt fleksibelt og tilpasser sig i endnu højere grad såvel fødders som tæers bevægelser. Disse to detaljer udstyrer den angrebsivrige spiller med et eminent touch, og min tekniske testmakker påpeger, at han både ved tæmninger, nedtagninger og driblinger har en prima kontakt med bolden.

 

 

Nike Glide støvle halfprofil

 

 

Og selvom Glide-støvlen ikke decideret er bygget med komfort for øje, så får du fuld komfort med i handlen. Hvor en læderstøvle typisk skal løbes til, før den tilpasser sig fodens form, sidder angrebsstøvlen, ja, som fod i hose fra dag ét. Victory-støvlerne er angrebsduelige og bløde, men de her er virkelig et par Napoleon i hjemmesko. Nike Mercurial Glide II er et glimrende køb, hvis du er indehaver af et par fintfølende, tekniske og angrebslystne fødder med hang til fodformet forkælelse.

 

 

Categories
News

Michel Teló – Ai Se Eu Te Pego

 Populær Sang & Dans i Brasilien

Som blandt andet opføres af Neymar hos Santos og Ronaldo og Marcelo i Real Madrid.

 

 

Teksten lyder:

Omkvæd: Nossa, nossa Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego Delícia, delícia Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego

Første del: Sábado na balada A galera começou a dançar E passou a menina mais linda Tomei coragem e comecei a falar

Omkvæd: Nossa, nossa Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego Delícia, delícia Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego

Første del: Sábado na balada A galera começou a dançar E passou a menina mais linda Tomei coragem e comecei a falar

Omkvæd: Nossa, nossa Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego Delícia, delícia Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego

Omkvæd: Nossa, nossa Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego Delícia, delícia Assim você me mata Ai se eu te pego Ai ai se eu te pego.

 

 

 

Categories
Arsenal

Anmeldelse: Arsenal ude shorts & strømper 11-12

Anmeldelse: Arsenal udebane shorts og strømper 11-12

Af Arsenal ambassadør Christian Heyde Petersen

Shorts:

Farven på shortsene er den samme som den sorte i udebanetrøjen. Og så er der en enkelt kontrast-piping i samme petroleumsblå som i udebanetrøjen. I det hele taget er shortsene lige det der kan få udebanetrøjen til at se rigtig godt ud. Farvevalget i trøjen gør det meget, meget svært at sammensætte et smart sæt med andre shorts man måtte have liggende; de er alle for lyse eller for mørke. Men farven i shortsene er – som forventet – lige præcis den samme som i trøjen på trods af forskelligt materialevalg. Man ser tit, hvis man ser efter, at trøje og shorts ikke passer helt fordi det ganske enkelt er svært at indfarve forskellige tekstiltyper, så de er helt ens. Men det er lykkedes for Nike her.

 

Arsenal udebane sæt med shorts og strømper

 

 

Shortsene er i den velkendte Nike kvalitet. Stoffet er blødt og behageligt, og der er fortsat ’underbukser’ i shortsene. Underbukserne er rigeligt store, og der vil formentlig skulle bruges et par almindelige boxershorts indenunder. I det hele taget er shortsene rigeligt store. Shortsene er meget lange, og i største børnestørrelse (158-170 cm) når de ned til knæskallerne på den 166 cm høje model som det kan ses på billedet. Ser man godt efter vil man se at de professionelle typisk står i meget lange shorts på officielle portrætfotos, men at de til kampe optræder i knapt så lange shorts. Det er en smagssag, og man kan overveje om man vil købe en størrelse mindre – eller omvendt have sine shorts i mange, mange år.

 

Strømperne:

Strømperne er prikken over i’et. Man kan diskutere Arsenals farvevalg, og man kan diskutere længden på shortsene, og sikkert meget andet. Men strømperne er indiskutabelt fede. Nu hvor fodboldspillere i mange år har måttet nøjes med at skæve misundeligt til løbernes store udvalg af alle mulige tekniske strømper i forskellige udformninger, tekstiler, designs, osv., så er det dejligt at se, at nogle af de ideer og påfund som Nikes løbe-afdeling har haft nu bliver brugt i fodboldafdelingen.

 

Fodboldstrømper er som oftest det mindst tekniske i et sæt, og de er oftest lavet i det billigste materialevalg, og er det håndværksmæssigt dårligste i et sæt med store syninger hen over negleroden på storetåen, en tyk klump garn til at klemme lilletåen og rive neglen af, og en mærkeligt udformet hæl, der enten sidder halvvejs under svangen eller et stykke oppe af akillessenen. Men det er slut nu.

 

Arsenals udebanestrømpesæt består af en venstre- og en højrefodsstrømpe (markeret med L og R for Left and Right), og et tekstilvalg der næsten gør den til en kompressionsstrømpe. Dertil kommer paneler der passer med føddernes trykfølsomme steder.  Det eneste minus ved strømperne er, at de fortsat spænder over mange størrelser, f.eks. str. 36-41. Fem skonumres forskel kan gøre det vanskeligt at vælge, men som tommelfingerregel kan man gå efter den lille størrelse, hvis man er i grænseområdet. De er rigeligt lange, og hellere en stram strømpe på foden end en der folder rundt i støvlen.

 

Arsenal udebane sæt med trøje, shorts og strømper

 

 

Modellen er 166 cm og iklædt Arsenals komplette udebanesæt i str Boys XL, 158-170 cm. Strømperne er 36-41. Skostørrelsen er 41.

Categories
News

Produktkategorier: Sportartikler: Fodbold

Produktkategorier indenfor fodbold

 

Hermed en kort beskrivelse af de forskellige produktkategorier som man kan finde indenfor de sportsartikler der angår fodbold.

Apparel (tøj):

-Spilletøj: trøjer, shorts og strømper. Enten iform af replica altså et optryk af klubhold eller landshold eller teamsport der ikke er klub eller landsholdsrelateret.

-Træningstøj: træningstoppe, træningsdragter, træningsshorts, opvarmningsjakker etc. Kan både være på klublicens eller i teamsport udgave.

-Fritidstøj: forskellige beklædningsgenstande der relaterer til en klub eller et landshold. F.eks. t-shirts, hættetrøjer, track tops, sweat shirts etc. Nogle gange kan overgangen mellem træningstøj og fritidstøj være flydende.

Equipment (udstyr):

-Udstyr: bolde, rygsække, benskinner, målmandshandsker etc. Altså forskellige genstande der bruges til et bestemt formål. Disse forskellige artikler kan naturligvis relateres til en klub eller blot være fra en producent af sportsartikler uden videre relation til klub eller landshold.

Merchandise: souvenir artikler der både kan komme fra licens fra en klub eller produceres af et sportstøjs brand. En lang række af sådanne artikler findes blandt andre: flag, huer, halstørklæder, krus, glas, håndklæder etc.

Derudover kan man nævne tilbehør som en selvstændig kategori eller som en underkategori under f.eks udstyr. Denne kategori kan indeholde såting som tape, boldpumper, drikkedunke etc.

Footwear (fodtøj):

-fodboldstøvler: til alle mulige slags underlag og vejrforhold.

-fodboldsko: til indendørs og udendørs brug. Til fritid og til sport.

 

Vi forsøger så at få dækket de forskellige produktkategorier ved at sende varer til anmeldelse ud af forskellig karakter.

 

 

Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona træningstop

 Anmeldelse af FC Barcelona pre-match træningstrøje – af JBV

 

 

I mit lokale Fitness-center vrimler det med fodboldtrøjer. Der er en klar tendens til at man gerne vil flashe klubfarverne, og således er hold som Inter, Brøndby, Milan, FCK, Real Madrid, Man. United, Bayern Munchen og Liverpool rigt repræsenteret. Jeg så sågar en Sporting Gijón-trøje engang.

Derfor ser jeg det naturligvis som min fornemme pligt at bidrage til paletten ved at trække i en Barcelona-trøje. Sagen er dog den at jeg er lidt af en samler når det kommer til spillertrøjer, og jeg er lidt øm over hver enkelt af dem. Det er en fornøjelse at have dem på til dagligdag, men træningstrøjet skal jo vaskes ret ofte, og det ville stikke lidt i hjertet at se en af spillertrøjerne i forvasket tilstand. Derfor kunne det næppe have passet mig bedre at få tilsendt en decideret Barcelona-træningstrøje.

 

FC Barcelona træningstrøje i rød

 

 

 

Trøjen er jo en sand fornøjelse at træne i. Man mærker tydeligt at den er skabt til formålet. Polyester-stoffet er let som en fjer, hvilket er utroligt rart ved eksempelvis løbetræning. Den føles endnu lettere end spillertrøjerne, eksempelvis. Derudover er materialet skånsomt mod huden så det ikke bliver et problem at stoffet skurrer over det samme sted gentagne gange. Sidst men ikke mindst – og måske vigtigst af alt – er den fantastisk ventileret. Til tider kan man blive helt i tvivl om hvorvidt man har trænet nok, når man kommer ud i omklædningsrummet og er helt tør på ryggen. Under træningen betyder det jo meget at have en træningstrøje der ikke klistrer til huden, og Nikes Dri-Fit gør jo jobbet mere end glimrende.

 

FC Barca træningstop dri-fit stof

 

Overordnet er jeg også tilfreds med designet – klubemblemet sidder hvor det skal. Dog må jeg tilstå at de blå prikker på trøjens forside ikke helt er min kop te, og at jeg nok hellere havde været foruden. Det er dog fint at man adskiller dette design fra spillertrøjernes.

 

FC Barcelona træningstop klublogo

 

Samtidig bevidner det at klubbens brand er godt udbredt, når tilgangen til designet er ganske subtilt: man er ikke i tvivl om hvilken klub der er tale om, selv om det, for det første ikke er de velkendte blå/røde striber, og at der, for det andet, ikke står ”Barcelona” noget sted på trøjen. Der er emblemet, og så står der ”FCB” på ryggen.

 

FC Barcelona træningstop set fra ryggen

 

Denne trøje står til 350 kroner, og det vil jeg måske mene er lidt i overkanten. Med mindre man er ømskindet spillertrøje-samler som jeg er, ville man nok vælge at spytte lidt ekstra mønt i og købe hjemme- eller udebanetrøjen.

Trøjen har vist sig glimrende til træning, og der vil den blive brugt meget. Prikkerne på forsiden gør den dog, for mig, lidt uanvendelig i hverdagssituationer. Men i dette tilfælde er træningen selvfølgelig også det vigtigste.

Categories
Diverse Klubber . . . Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Villarreal hjemme trøje 11-12

Anmeldelse: Villarreal hjemmebane trøje 2011/12

Af Henrik Brøndum Thygesen MM Sport Joker ambassadør

 

Den nye hjemmebane trøje fra Villareal er, som den foregående trøje, i klubben kendetegn, nemlig den gule farve. El Submarino Amarillo (Den gule ubåd), som klubben også bliver kaldt, lever i den grad op til navnet med deres nye hjemmebane trøje. Trøjen er helt gul, der er ikke andre farver på selve trøjen. Men trøjen er naturligvis beklædt med diverse mærker og klubbens logo, som gør at den går fra at være en små kedelig gul trøje, bliver en lækker gul trøje med et flot farvespil i form af de mange mærker og logoer.

 

Villarreal hjemme trøje 11-12

  

Trøjen er af mærket Xtep. Klubben havde sidste år Puma som tøj sponsor, men har i år sikret sig en aftale med det, i Europa, mindre kendte mærke. Xtep er, lige som Li-Ning, et kinesisk sport mærke som meget gerne vil ind på det europæiske marked og gør det blandt andet ved at sponsere et af de absolutte tophold i Spanien.

Xtep kan i størrelserne sammenlignes med Nike trøjer. Så hvis du bruger L i Nike, vil en L også passe dig med denne Xtep trøje. Trøjen sidder rigtig godt til på kroppen. Den sidder godt på brystet og ned langs siderne. Hen over skuldrene og ned langs armen sidder den rigtig godt. Trøjen er meget behagelig at have på, den sidder en smule tæt til kroppen og det gør at man ikke føler at den hænger. Den sidder alt i alt rigtig godt.

Xtep er helt klart et mærke som har en fremtid på det europæiske marked. Trøjen er perfekt i størrelserne. Den er lækker at have på. Trøjen er af 100 % Polyester.

Ved halsen og ned langs begge sider er der lufthuller som gør trøjen rigtig behagelig at have på. Dejlig luftig og sveden trænger ikke ind i trøjen.

På venstre bryst er klubben logo, som er påsyet på brystet. I højre siden er Xtep logoet som er broderet på trøjen. På højre ærme er det er stort officielt LFP mærke. På venstre ærme er det er stort spansk kanal 9 logo. Alle disse logoer/mærker gør at trøjer bliver rigtig fed. Det er alt i alt en lækker trøje.

På ryggen er der påtrykt klubbens sponsor, Comunitat Valenciana. Der er ingen sponsor på maven og det gør at trøjen sagtens kan bruge i hverdagen som en lækker trøjen.

 

Villarreal hjemme trøje 11-12 ryg

 

Categories
Produkt Anmeldelser Real Madrid

Anmeldelse: Real Madrid Champions League trøje 2011/12

 Anmeldelse af Real Madrid Champions League udebanetrøje

Skrevet af Thor Gottschalk Rasmussen

Real Madrid har lanceret en opsigtsvækkende trøje til udebanekampene i Europas fineste turnering.

Jagten på Real Madrids 10. trofæ i den prestigefyldte turnering Champions League kommer på udebane til at foregå i rødt. Den røde farve er bestemt ikke noget man umiddelbart forbinder med Real Madrid og man skal være ualmindeligt godt huskende for at nikke genkendende til et rødt klædt Real Madrid hold. I hele Real Madrids historie har man nemlig kun gjort brug af den røde spilledragt i to kampe som blev spillet i sæsonen 70/71 og 71/73. På målmandsposten optrådte Iker Casillas dog til tider i rødt i sæsonen 08/09.  Indtil nu har man altså primært holdt sig til de farver, som oftest associeres med Real Madrid; hvid, blå, sort og lilla.

 

Real Madrid Champions League ude trøje 11-12

 

 

Ser vi på trøjen er den kendetegnet ved et meget enkelt snit. Det er den røde farve der i fokus som er komplimenteret af den hvide farve der gør sig gældende i mange af trøjens detaljer. Vi har på skuldrene de velkendte tre Adidas striber og deres logo til højre på brystet ved siden af Real Madrids emblem. Også sponsoren Bwin repræsenteres i hvidt på midten af trøjen. Endelig har man også med hvidt skrevet Real Madrid oppe i nakken. Eftersom at trøjen er til brug i Champions League er det officielle Champions League logo påsyet på højre ærme, mens det blå logo på venstre ærme samt ni-tallet symboliserer de 9 trofæer kongeklubben indtil videre har opnået i turneringeren.

 

Real Madrid trøje med UEFA CL starball badge Real Madrid CL badge of honors

 

Trykket med navn og nummer er også hvidt og har det samme design som på hjemmebanetrøjen.

 

Real Madrid Champions League udebane tryk

 

 

Sammenligner vi trøjen her med Real Madrids hjemmebanetrøje, så er der klart en forskel i designet. Først og fremmest så er kraven væk og er blevet erstattet af en mere elastisk kant rundt om halsen og på kanten af ærmerne. Det gør trøjen meget komfortabel og giver den samtidigt et mere sporty look end hjemmebanetrøjen.

 

Real Madrid CL ude trøje krave

 

 

Komforten ved trøjen, var det første jeg lagde mærke til da jeg tog den på. Jeg kunne se i specifikationerne at det var 100 % polyester som det plejer at være med fodboldtrøjer, men alligevel var der noget helt specielt ved den. Det viser sig, at man fra Adidas’ side har lavet en ny slags stof, hvor man har behandlet polyesterfibrene på en bestemt måde, så det føles lidt som bomuld, men hvor man har stadig bevaret det samme udseende og samme svedtransporterende effekt. Ideen bag dette skyldes, at man udover at mindes en del af Real Madrids historie, også vil give en fornemmelse af, hvordan trøjerne på den tid føltes, da de var lavet af bomuld.  

Alt i alt, så er jeg meget tilfreds med denne trøje. Jeg kan godt lide at man ikke har lavet alt for mange detaljer i trøjen, da den røde farve i sig selv giver et opsigtsvækkende præg. Samtidig synes jeg også det forfriskende med en trøje der ikke har de sædvanlige farver man er vant til i Real Madrid-kollektionen.  Det er selvfølgelig en anelse underligt at se Real Madrid i rødt, men på den anden side synes jeg Adidas er lykkedes meget godt med at modernisere et gammelt koncept og således levere et stykke historie med i købet af ens nye trøje.