Categories
News

All America's team DALLAS COWBOYS

 Dallas Cowboys ude trøje 2012-13

Dallas Cowboys har det suverænt mest spektakulære stadion i NFL.

En helt enorm storskærm præger indretningen så man får både det bedste af en live kamp og af TV på et sted.

Imidlertid er det så som så med den sportslige success de senere år. Men med unge receiver talenter som Dez Bryant på holdet går man måske i den rigtige retning.

Hjemme trøjen hos Cowboys er hvid. Ude trøjen er mørkeblå. Texas er the lone star state og ofte brydes trøjer og andet udstyr med en stjerne.

 

Dallas Cowboys Dez Bryant 88 away jersey

 

På fronten er der desuden et NFL logo midtfor.

 

Dallas Cowboys away jersey 88 NFL logo

 

Nederst til venstre hofte er der desuden en tag der viser autenticiteten af trøjen.

 

 

 

 

Categories
News

NFL inspireret fodboldtrøje

 NFL inspireret fodboldtrøje!

 I NFL og i amerikansk fodbold findes der et fast mønster for hvordan trøjer er opbygget.

New York Giants hjemme trøje nummer 10

 

I europæisk fodbold eller soccer ja der har man typisk et lille front nummer på landsholdstrøjer men intet frontnummer på klubtrøjer. Konvention eller praktiske overvejelser ? Tja er et eksempel på hvordan det kunne se ud.

 

Tabe 11 teamsport trøje med stort 9 tal foran

 På ryggen er ligheden større mellem europæiske trøjer og amerikanske. Et navn og et stort nummer (tal). Færdig!

 

Giants home jersey Manning 10

Et typisk europæisk rygnummer er mellem 23 og 26 cm i højden. Et NFL rygnummer er omkring 20 cm.

adidas teamsport trøje med hvidt Ronaldo 9

 En lille detalje ved NFL trøjerne er at der også er tal på skuldrene. Dette er lidt sværere at komme efter med en typisk europæisk fodboldtrøje fordi den ikke er syet i forhold til at skulle tage højde for skulderbeskyttere.

Men man kan eventuelt bruge ærmerne i stedet.

 

Tabe 11 teamsport trøje med 9 tal på ærmet

 

 

 

 

Categories
Juventus News

Tillykke til Juventus!

 Juventus Campione! Trøjer med officielt Juve tryk

Vi præsenterer her nogle forskellige trøjer der har som den definerende feature at der er tale om at trøjen bærer officielt Juventus tryk på ryggen!

 

Hvid Nike trøje med Del Piero 10 på ryggen Nike team sport trøje i hvid

 

 Den næste trøje er så den sorte udgave af samme klassiske teamsport model. Også denne gang er der officielt Juventus tryk på ryggen med Del Piero 10.

Juventus tryk Del Piero 10 på sort trøje Nike team sport trøje i sort

 

 

Den sidste trøje vi har fundet frem er en mere klassisk Juventus stripet trøje. Denne gang er spilleren ikke ADP men derimod en anden Juve legende. Pavel Nedved. Klassisk gult Juventus tryk.

 

Nike team sport trøje i sort hvid Nedved 11 Nike Juve stripet team sport trøje 

 

 

 

Categories
News

Nye NFL trøjer 12-13 fra Nike

 NFL trøjer 2012-13 fra Nike

I de seneste år har den amerikanske football liga fået leveret trøjerne fra Reebok. Fra sæsonen 2012-13 og frem er det imidlertid Nike der leverer varerne.

D. 27 april var der release på de nye trøjer i USA. I første omgang kun via Nike’s hjemmeside. Senere også i fysiske butikker og på en række andre websites.

Vi har fået nogle prøver sendt over fra USA for at kigge på forskellen mellem fodboldtrøjer og NFL trøjer.

Herunder præsenteres en trøje fra holdet fra Skandinaver staten Minnesota nemlig Minnesota Vikings.

 

NFL trøje fra Nike Vikings 28

 

Trøjen har stort front nummer, små numre på skuldrene og stort rygnummer med navn skrevet over nummer.

Nike Swoosh på hvert af ærmerne og Vikings logo i nakken. På forsiden står klubnavnet skrevet VIKINGS og man ser også NFL’s logo.

 

Nike NFL trøje Minnesota Vikings Peterson 28

 

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: CTR 360 Maestri fodboldstøvler

 Nike CTR360 Maestri

 

Playmakeren. Det er den spiller, som Nike henvender sig til med deres CTR360 Maestri. Kodeordet er fuld kontrol.

af MM Sport Nike støvleambassadør A.E.

 

Støvlen koster 1400-1500 kroner i vejledende udsalg. Den er forsynet med forskellige features, der primært sigter mod at give spilmageren evnen til hurtigt at tæmme og distribuere boldene.

 

CTR 360 Maestri fodboldstøvler

 

 

På forfoden har Nike indlagt stødpuder, der skal tage farten af boldene ved første kontakt med klatten. På indersiden finder man en gummiplade og en skumplamage, der skal skabe en ensartet overflade i afleveringssituationen. Snørebåndene snor sig asymmetrisk ned mod indersiden af foden, og det efterlader en større og tættere kontaktflade mellem bold og fod. Sidst, men ikke mindst har Nike udviklet et imiteret kænguruskind, det fleksible KANGA-LITE, som de har trukket hen over den fintfølende teknikerpote. Spilfordelerens fødder skulle være i gode hænder, men en test var nødvendig for at afgøre, om tøflerne er så mesterlige som navnet antyder. Min faste testmakker og jeg undersøgte sagen på en blød og fugtig bane.

 

 

 

Først støvlens forende. Stødpuderne leverer varen. De absorberer boldens fart og serverer den for dine fødder ved såvel yderside- som indersidetæmninger. Kattepoten er i huset. Desuden er tæerne fint beskyttet mod ubehagelige, destruktive infighttyper, der benytter enhver lejlighed til at bruge dem som afsæt. Man kunne imidlertid frygte, at de buttede stødpuder og en forholdsvis bred front kunne frarøve en den finere fornemmelse med kuglen. Det er på ingen måde tilfældet. Skindet tilpasser sig foden og giver samtidig plads til den lange, intelligente tå. Den nære kontakt mellem bold og fod betyder også, at såvel den korte ydersideaflevering som det lange halvtliggende vristspark bliver ren Barcelonastil… hvis evnerne ellers er til det. Om snørebåndenes placering gør til eller fra, må stå hen i det uvisse, men den labre snude gør i hvert fald sit til, at man i et flygtigt øjeblik kan prøvesmage Iniestas og Xavis touch og boldomgang.

 

Nike maestri CTR 360 front med snørrebånd

 

 

 

Indersidetiltaget derimod er af mere jævn karakter. Om man iført mesterstøvlerne skulle kunne lave en særligt hård eller præcis indersideaflevering, har vi simpelthen ikke kunnet afgøre. Gummipladen skulle i øvrigt også kunne håndtere skrubolde bedre end normalt. Aha, nuvel, jaså. Vi så det ikke. Gummimaterialets friktion sørger dog om ikke andet for, at klatten ikke glider fra foden. Det er fint uden at imponere. Indersiden gør høfligt det, den skal, men heller ikke meget mere.

 

Nike Maestri støvler inderside

 

 

Nike Maestri CTR 360 knopper

 

 

En central midtbanespiller skal mere end blot at tæmme og aflevere. Jobbeskrivelsen indebærer også mange løb med hurtige retningsskift. Det testede vi for. Hovedparten af knopperne er placeret tæt langs ydersålens kant, hvor man ofte lægger vægten ved de små vendinger. Derfor bed den sig også fint fast i græstæppet og får pluspoint på dette testkriterium. Under løbetesten bemærkede vi desuden, at støvlerne havde sat sig godt til rette om bagfoden, og at ingen generende kanter gnavede huller i komforten. Flueben.

 

Control 360 Maestri yderside

 

 

Alt i alt må man konkludere, at Nike har begået endnu et stykke fodformet ornamentik af høj kvalitet til de kræsne kontrolfreaks, der er villige til at betale lidt ekstra for skøn fodboldkunst. Applaus.

 

 

 

  

Categories
Fodboldstøvler Inter Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Nike mercurial fodboldstøvler hvid

Anmeldelse af MMsport Inter ambassadør Ali Nabolsi

 

Anmeldelse af Nike Mercurial Victory FG fodboldstøvler

 

Da disse fodboldstøvler kom ind af døren var mit førsteindtryk ”Wow flotte fodboldstøvler, men hvor gode er de?” Disse hvide Nike Mercurial Victory FG fodboldstøvler har et fantastisk design med blå/lilla farver og man kan vel godt sige, at disse støvler er en slags ”lillebror” og økonomisk venlig udgave til den dyre model, Nike Mercurial Vapor SuperFly FG.

Fakta: Nike Mercurial Victory FG – Hvid (Med blå/lilla design på indersiden af støvlerne) – Græsbanestøvler – Windchill.

Indledning: Når man kigger på disse fodboldstøvler, Nike Mercurial Victory FG ved man ikke ”helt” hvor man skal starte sin anmeldelse? Det er ikke fordi de er dårlige, grimme eller en ”billig” model, men fordi Nike har udført et godt stykke arbejde, som fodboldelskere kan købe sig til for blot 600 kr. (Se link til mmsports shop sidst i anmeldelsen)

Fodboldstøvlerne er allerede blevet brugt til 3 træningskampe og ved ganske almindelig støvlepleje med vask er de stadig så gode som nye.  Det er helt sikkert en god investering at anskaffe sig denne økonomisk venlige model af en fodboldstøvle!

 

Nike Mercurial Victory boots white
Nike Mercurial Victory overdel

 

 

(Nike Mercurial Victory FG til 600 kr. hos mmsport.dk)

 

 

Kvalitet: Hvad er kvalitet? Kvalitet er selvfølgelig et bredt begreb. Men hvis man skal afgrænse kvalitet skal man stille sig selv dette spørgsmål ”Hvad er kvalitet i forhold til pris?” Prisen på disse Nike Mercurial Victory FG støvler er 600 kr. Set ud fra denne billige pris er kvaliteten helt i top. Grunden til disse fodboldstøvlers kvalitet er i top er, at de tilpasser sig ens fod med det samme og de er i den såkaldte ”letvægt” klasse så man føler sig tilrette på græsplanen.

 

 

Test: Fodboldstøvlernes første test var til træning i februar måned. Det var den såkaldte store ”finale” Jeg havde selvfølgelig prøvet støvlerne før træningen for at se om de passede perfekt. Den første træning gik rigtig godt og der var hverken skader eller vabler. Jeg brugte fodboldstøvlerne til træning 4 gange og efterfølgende kom den første træningskamp. I alle 90 minutter var der ingen problemer med disse støvler og jeg har derfor valgt, at smide mine tidligere støvler ”Adidas F10 TRX” på hylden, for at gøre brug af denne gode støvle fra Nike.

 

 

Konklusion: Hvis man ikke har krav på de dyreste støvler som ligger fra 1.000-3.000 kr. Er disse Nike støvler den rigtige investering! For 600 kr. på mmsports hjemmeside kan du få et par fantastiske Nike fodboldstøvler, som både har et flot design og som kan tilpasse sig dine fødder perfekt. Hvis du er til en af de dyrere modeller så skal du helt sikkert se bort fra denne Nike Mercurial Victory FG og i stedet investere i ”Storebroren” fodboldstøvlen, Nike Mercurial Vapor SuperFly FG (Også kaldet C. Ronaldos støvle) Den er helt unik, men ligger også til 1.990 kr. på mmsports hjemmeside.

 

 

Nike Mercurial SuperFly white

 

 

(Nike Mercurial Vapor SuperFly FG til 1.990 kr. hos mmsport.dk)

 

Link til kort klip på Youtube af Nike Mercurial Vapor SuperFly FG modellen:

Klik her for at gå til Youtube for at se en god video præsentation!

 

Nu er valget op til dig? God kommende sæson!

 

 

Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona bog

 Anmeldelse af Jeppe Gaarskjær: “Barça” – af FC Barcelona ambassadør JBV

 

 

Det er ikke helt nemt at være Barça-supporter i disse dage. De sidste uger har budt på et trist fyrværkeri af sure æbler at bide i, og det sureste – i min optik – var nyheden om Guardiolas afgang. De sidste tre sæsoner har budt på en fodboldfest mere fantastisk end nogen Culé turde drømme om, men nu sætter tømmermændene langt om længe ind. I tider som disse kan man have brug for at trøste-klynge sig lidt til minder, og historiske triumfer og andre sager fra fortiden – og her kunne Jesper Gaarskjærs bog, som slet og ret er blevet døbt “Barça”, jo agere en nænsomt hjælpende hånd.

 

I denne bog bliver vi fulgt gennem FC Barcelonas historie, lige fra klubbens spæde begyndelse i 1899, hvor en schweizer ved navn Hans-Max Haessig Kamper (senere kendt som Joan Gamper) grundlagde klubben og iklædte den de karakteristiske blå/røde farver, importeret fra hans hjemlige klub FC Basel. Vi bliver herefter fulgt gennem historien, gennem fiaskoer og triumfer, drabelige hændelser, klubpolitiske intriger, successer og flop, helt op til den ‘El Barça de les Sis Copes’; Guardiola-æraen der altså nu får sin ende, denne sommer. Denne bog er bestemt en påmindelse om at vi her har at gøre med en klub der betyder, og har betydet, mere end blot fodbold.

 

Således byder denne bog på ganske farverig og underholdende læsning, og de forholdsvis korte kapitler bidrager også til fornemmelsen af en ganske letlæselig størrelse. Mellem kapitlerne er gjort plads til én-sides personprofiler, hvor man får en kort introduktion til de spillere som har gjort sig mest bemærket gennem klubbens historie. Vi møder klublegender som Kubala og Rexach, stamfader Cruyff, Dream Team-æraens Koeman og Stoichkov, danskerne Simonsen og Laudrup, brassere som Ronaldo, Rivaldo og Ronaldinho, hjemmedyrkede yndlinge som Puyol og Xavi – og selvfølgelig et par små, store argentinere der bærer fornavnene Diego og Lionel.

 

Disse spillerprofiler er som nævnt klemt ind mellem klubhistoriens vigtige hændelser og bemærkelsesværdige anekdoter, og gør altså “Barça” til frisk og nem læsning. Dette er dog samtidig min største anke. Når man skal koge så mange års yderst begivenhedsrig klubhistorie ned til 223 sider, inkl. indholdsfortegnelse, giver det sig selv, at det er begrænset hvor meget man kan nå at komme i dybden med hver enkelt emne – og dét savner jeg i høj grad. Det samme savnede jeg lidt ved en lignende dansk bogudgivelse om FC Barcelona, kaldet ‘Den Våbenløse Hær’, som dog alligevel tog sig lidt bedre tid til at komme i detaljen.

 

Denne bog er lige på grænsen til at føles som et opslagsværk, og de førnævnte spillerprofiler bidrager da også en del til fornemmelsen af at sidde med et klub-leksikon. Nyere tilkomne fans vil sandsynligvis kunne glæde sig over dette, da bogen fungerer som et godt oprids af klubbens historie, og dermed dens grundlæggende identitet. Jeg har dog fulgt klubben siden jeg som barn, i starten af 90’erne, så Laudrup og resten af El Dream Team boltre sig på grønsværen, og derfor udebliver det helt store sus ved denne bog for mit vedkommende. Jeg er dog overbevist om at den kan fungere som en glimrende introduktion til klubben der i de senere år har fostret fodboldfænomener som Messi, Iniesta & co.

 

 

 

 

 

Categories
News

Strategi i Fodbold i form af et Case Study

Strategi og The Case Study og Fodbold og SportsArtikler

 

Ofte her i verden er det ikke den der opfinder en given ting der løber med hæderen, æren samt pengene og i øvrigt bliver relateret til opfindelsen i eftertiden. I tilfældet studiet af business, der senere er blevet til en global anerkendt disciplin med en tilhørende degree i form af en MBA (Master of Business Administration) er der imidlertid et vist sammenfald mellem oprindelse og senere fame. Harvard Business School er blandt de første i verden og tæller i dag blandt de stærkeste brand indenfor denne gren af academia. Rent akademisk har HBS også været blandt de førende til at udvikle og introducere nyt indhold indenfor disciplinen til studiet af virksomheder. Det var således HBS der opfandt case studiet som i dag spiller en fremtrædende rolle på alle MBA studier verden over. Case studiet er et paper der bliver omhyggeligt opbygget af en underviser i et givet fag. Den fylder typisk 10-15 sider og beskriver en problemstilling indenfor en industri og for en eller flere aktører i industrien typisk i form af virksomheder. Det er herefter de studerendes opgave at besvare konkrete spørgsmål eller selv at udlede pointer fra casen i forhold til relevante vinkler for dermed at få belyst konkrete handlingsdilemmaer eller problemstillinger som managers står overfor i virkelighedens verden. Dermed bliver et ellers abstrakt akademisk felt gjort langt mere konkret end for eksempel mikro eller makro økonomi og da mange MBA studerende allerede har erhvervsmæssig erfaring ja så kan mange bruge deres egne erfaringer i sådanne case diskussioner til gavn for hele klassen. En slags udveksling af erfaringer blandt ligestillede men udfra forskellige udgangspunkter og baggrunde. Da de 10-15 sider er bygget op med henblik på at belyse en til to meget konkrete problemstillinger betyder det også at diskussionen bliver meget konkret og man derfor får fokuseret på et helt konkret emneområde.

 

Da MBA studier typisk henvender sig til ledere eller leder aspiranter og angår temaer der omhandler ledelse ja så er et meget vigtigt fag der typisk finder vej i mange sammenhænge Strategi. Strategi kan defineres på mange måder men omhandler vel dybest set spørgsmålet om hvordan man får sig positioneret på et marked i en given industri for at kunne tjene penge. Mange case studier vil omhandle netop denne problematik. Hvilke valg og hvilke beslutninger skal man træffe som virksomhed for at positionere sig på en sådan måde at den profit en given industri generer ender op i ens egen firmakasse snarere end hos konkurrenternes eller andre stake holders (forbrugere, leverandører, regeringer, lønmodtagere etc.).

 

Fodbold industrien er ikke meget anderledes end de fleste andre industrier hvad det angår – måske bortset fra at fodboldindustrien ihvertfald på klub niveau er meget uprofitabel sammenlignet med andre brancher. Andre dele af sportsindustrien er imidlertid en yderst profitabel geschäft. FIFA, UEFA, Nike, adidas, Sky Sports, ESPN etc. tjener alle masser af penge. Ligeledes tjener spillerne og deres agenter store penge og den enorme spil og bookmaking industri der er blevet associeret til sporten er også en yderst profitabel forretning og har opnået en stor udbredelse og en enorm opsætning i løbet af få år båret på ryggen af udviklingen i Internet og kabel TV.

 

Vores fokus er Sporting Good Industry altså sports branchen forstået som den del af sportens verden der har med fremstilling, markedsføring og salg af sportsudstyr at gøre.

Vi har derfor udfra nogle af de ting der nævnes ovenfor lavet 3 cases (i kort format) der er blevet udformet som konkurrencer hvor man kan vinde præmier. Det det kræves for at vinde er god fantasi, skarp analystisk sans og kreative ideer.

Man kan vælge at deltage i en eller flere af konkurrencerne. Eftersom der er tale om 3 uafhængige af hinanden konkurrencer kan man vælge at deltage i 1 , 2 eller 3 af disse udfordringer fuldstændigt som man måtte ønske det.

 

Klik her for at læse case nummer 1 og for at deltage i konkurrence nummer 1

 

Klik her for at læse case nummer 2 og for at deltage i konkurrence nummer 2

 

Klik her for at læse case nummer 3 og for at deltage i konkurrence nummer 3

 

Sjovt nok har top-uddannelses institutioner som Harvard, Yale og Princeton (The Big 3) en del til fælles med top fodboldklubber som RM, Barca og Man Utd (The Big 3). Man har kun én afdeling og er dermed meget lokal selvom man samtidigt hermed har global anerkendelse og brand recognition. Produktet kan kun nydes i sin fulde form på stedet. Undervisning på Harvard eller en kamp på Camp Nou. Men samtidigt skaleres og distribueres produktet i forskellige afskygninger globalt via tekstbøger, gæsteforelæsninger, elektronisk materiale eller via TV, magasiner og Internet med kampreferater, live matches , interviews , fotos etc. 

 

Hvori vanskeligheden ved at reproducere successen i flere sammenhænge består skal være usagt. Men måske Harvard eller FC Barcelona på et tidspunkt også åbner filialer andre steder så Barca får et hold i den tyske Bundesliga og Harvard en campus i Berlin ?? Eller måske brand’et kun kan bære én enkelt geografisk lokation og den nuværende konstruktion vil være den man kommer til at se også i fremtiden ? Harvard forsøger lidt med nogle samarbejdsaftaler i visse olierige Golfstater og FC Barcelona har vist også en filial i USA. Men disse filialer er tynde afskygninger af originalen og læner sig også kraftigt op af moderskibet uden hvilket der ikke ville være nogen filial.

Men måske nøglen til at forstå både fodboldklubber og top-universiteter er at de skal forstås som luksus produkter. Luksus er altid forbundet med knaphed uden hvilken de ikke ville være at forstå som luksus. Ferrari laver ikke 1 mio biler om året. Hvis de gjorde ville en Ferrari ikke være mere end en VW eller en Opel og skulle således konkurrere i et helt andet segment. Med
kun X-antal studie pladser på Harvard og kun X-antal sæder på Camp Nou ja så begrænser man dermed også udbudet og gør dermed produktet mere attraktivt samtidigt med at man så sælger en anden klasses version via tekst bøger eller TV transmissioner til et langt større publikum. 

 

 

 

 

Categories
News

Strategi Konkurrence 3

 MM Sport Strategi Konkurrence 3 – The Quest for Global Dominance – Fra lokal til Global (eller Glokal) men hvordan?

 

Baggrund: Det samlede marked for fodboldartikler på globalt plan beløber sig måske til omkring 5,5 mia USD$. Det samlede marked for sportsartikler ligger måske på omkring 100 mia USD$ mens det samlede marked for fan artikler måske ligger på omkring 15 mia USD$. Fodbold er verdens største og mest populære sportsgren men altså ikke den mest lukrative når der gælder om at sælge merchandise. I denne sammenhæng er det især USA der trækker både hvad angår de professionelle ligaer (major leagues) som NFL, NBA, NHL og MLB – andre individuelle sportsgrene som NASCAR , og mindre hold sportsgrene som MLS og WNBA men også college sports (især NCAAF og NCAAB) og sågar high school sælger store mængder af merchandise på licens.

USA har mere eller mindre opfundet hele markedet for sports merchandise og først midt i firserne begyndte man for alvor at dyrke dette i Europa hvor det først startede i England hvor man inspireret af USA tænkte at dette kunne man også lave her.

Imidlertid er USA et land med ét marked og en liga for hver af de store sportsgrene. Og sport er ikke kun fodbold men der er altså 4 store ligaer (major leagues) + soccer + college + diverse individuelle sportsgrene og diverse niche sportsgrene. Altså et meget mere omfattende program end man ser i Europa.

Europa: Hos de europæiske fodboldklubber er fodboldtrøjer den suverænt vigtigste fanartikel. På trods af at fodboldsporten er global og hundredevis af millioner følger Champions League ja så sælger selv de største klubber typisk kun mellem 500 k og 1 mio trøjer globalt. Mens måske Real Madrid og FC Barcelona kan snige sig op omkring 1,5 mio måske sågar 2 mio i et særligt godt år. Kurven er dog stigende så the new normal er måske snarere 1,5 mio end 1 mio for Barca og RM. Langt de fleste trøjer fra samtlige store klubber sælges på hjemmemarkedet og kun ganske få klubber har noget særligt salg uden for hjemlandet på trods af den store interesse globalt for sporten. Igen må FC Barcelona og Real Madrid sammen med Man Utd nævnes som de klubber med mest tække internationalt. Liverpool kunne måske sælge 20000 trøjer i DK på et godt år. Men i de fleste andre lande vil tallet være lavere. Udover de absolutte topklubber er markedet ikke hverken internationalt eller nationalt men snarere lokalt og højst regionalt.

Verden: I Latinamerika  har man sine egne klubber som følges tæt. I USA har man en lang tradition for egne hold i de traditionelle sportsgrene som football, basketball og baseball. I Asien er der problemer med copyrights og der findes mange kopivarer i omløb mens, at et land som Japan også har egne hold og en stærk interesse for baseball. I Europa selv findes der stærke nationale ligaer med store klubber i de store lande og få tyskere, franskmænd, spaniere, englændere, italienere, tyrkere interesserer sig for hvad der foregår udenfor egne grænser. Den stærkeste driver i den sammenhæng er vis f.eks. en Ballack går til Chelsea eller en Raul til Schalke ja så kommer der den vej rundt en vis interesse for en udenlandsk klub eller en liga.

Derfor er det på sin vis paradoksalt, at man har en enorm global interesse for fodbold, en europæisk turnering som Champions League der følges tæt globalt, og folk der bekender sig som fans til Barca , Madrid , Man Utd mv. i en række lande – men at stort set al merchandise salg foregår lokalt. Real Madrid har nogle stores rundt omkring i Madrid men ikke andre steder. Samme gælder for andre klubber. Andre globale brands ville nok typisk ikke være så beskedne. McD har over 30000 outlets globalt. Apple stores findes i de fleste metropoler på alle 6 kontinenter.

 

Strategi Udfording 3

Med den baggrund kommer så udfordringen.

Hvordan kan en europæisk topklub som AC Milan , FC Bayern, Chelsea FC, Real Madrid, OM Marseille etc. øge deres salg af merchandise globalt ? i forhold til den problemstilling skitseret ovenfor. Naturligvis spiller sportsudrustnings firmaet også en væsentlig rolle i denne sammenhæng da adidas, Nike, Puma etc. jo har et globalt distributionssystem til rådighed og også kører marketing kampagner globalt. Der bliver altså tale om en kombination af klub og teknisk sponsor der tilsammen skal løfte opgaven med at sælge flere merchandise artikler til den fanskare der bor udenfor landets grænser og som typisk ikke vil komme forbi byen hvor en given klub residerer.

Hvordan kan man som europæisk topklub bryde ind på markeder ? hvor man aldrig spiller, ikke har nationale spillere i truppen og ikke har egne shops, og hvor sproget er et andet end det spillerne typisk taler.

Umiddelbart har man som fan behov for at kunne identificere sig med klub og spillere for at kunne føle et tilhørsforhold. Hvilket kan være svært for en kineser eller en indoneser der aldrig har været i Europa. Og hvad angår markeder i Sydamerika hvor identifikation måske er et mindre problem hvordan klarer man sig så i konkurrence med lokalte mastodonter som Flamengo og Corinthians i Brasilien og Boca Juniors og River Plate i Argentina ? Umiddelbart ikke nogen let opgave.

TV transmissioner af Premier League kampe og af Champions League kampe har vist sig at være et godt eksport produkt. TV og sport på TV  er jo ren underholdning og det kan kombineres med lokale reklamer der gør det både globalt og lokalt på samme tide. Med merchandising af fysiske artikler er sagen lidt mere kompliceret.

Så hvilken strategi kan europæiske topklubber i samarbejde med deres samarbejdspartner/sponsor af sportsudstyr (technical apparel sponsor) anvende for at udbrede og styrke brandet udenfor egne grænser, opdyrke og connecte med fans i udlandet og dermed øge salget af merchandise til fans fra andre lande ?

 

Præmier.

Førstepræmien er et par fodboldstøvler + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en fodboldtrøje efter eget valg.

Tredjepræmien er en fodboldtrøje efter eget valg fra et hvilket som helst andet brand end Nike og adidas.

 

Sidste afleveringsdato er Tirsdag d. 5. juni klokken 23:59.

Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 3 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen.

 

 

 

Categories
News

Strategi Konkurrence 2

MM Sport Strategi Konkurrence 2 | Lever’ en vindende strategi for en ny spiller på markedet

 

I en række år har Nike og adidas været i stand til at koncentrere de store klubber, de store landshold, de store spillere, de store turneringer mv. i meget ekstrem grad. Der er nærmest blevet tale om en liga med 2 , hvor alle øvrige spillere kun spiller om sekundære placeringer.

Fenway Sports Group FSG der ejer blandt end the Boston Red Sox overtog sidste år Liverpool FC. De største auktionærer i FSG ejer også en del i New Balance. Siden er det lykkedes Warrior , et sub brand under New Balance , at overtage Liverpool FC fra adidas. De nye ejere hos Liverpool FC kunne formentlig se en ide i at lade Warrior overtage LFC med deres interesse også i New Balance. Alligevel er det ret specielt, at et så lille brand som Warrior der aldrig før har lavet fodboldudstyr er istand til at fravriste et af de største kort i international fodbold, Liverpool FC, fra giganten adidas.

Warrior og New Balance er langt større i USA end i Europa og om kontrakten med Liverpool FC primært skal bruges til at styrke sig på hjemmemarkedet med den stigende interesse for europæisk fodbold eller om det er del af et push for at ekspandere globalt skal være usagt. Men eftersom man har budt dobbelt så meget som adidas og derfor har opnået en meget dyr kontrakt med et hold der ikke altid leverer på banen ja så er der under alle omstærndigheder tale om et ambitiøst projekt.

I USA er der én primær liga pr. sport (major league) hvilket gør det hele lidt lettere. Europa er langt mere fragmenteret og selvom Liverpool er stor i England er den ikke nødvendigvis stor i andre store europæiske lande med en stærk hjemlig liga og traditionsrige klubber. Hvis man vil have eksponering i forhold til de europæiske klubturneringer under UEFA især Champions League er en enkelt topklub fra kun et land også lidt i underkanten.

Warrior har derfor også behov for at positionere sig på andre markeder. Den næstvigtigste nationale liga mht. global interesse og eksponering er nok den spanske liga LFP.

I Spanien har man nærmest 3 ligaer indenfor den bedste liga La Liga Profesional. Der er en liga der består af to hold Barca og Madrid der spiller om mesterskabet. Så er der en anden liga der spiller om CL og Europa League pladser med hold som Valencia, Atletico , Athletic , Sevilla og lidt variende også hold som Malaga , Espanyol og Villarreal. Den tredje liga handler primært om overlevelse i den bedste række.

 

Strategi Opgave 2

I forhold til denne beskrivelse af den aktuelle situation hvordan skal Warrior så forsøge at positionere sig på det spanske marked ? Skal man gå efter en af de 2 store: RM , FCB. Som det uden tvivl vil være uhyre svært at fravriste henholdsvis adidas og Nike. Og hvor man ikke har den trumf der angår ejerskab som i tilfældet Liverpool. Skal man forsøge at gå efter et af mellemholdene. Der ligeledes kan være svære at få fat i men på ingen måde umuligt. Eller skal man forsøge blot at få et hold i ligaen hvilket vil være relativt let da de små hold ikke er specielt dyre eller specielt attraktive hvormed der er stor udskiftning mht. hvem der leverer udstyr til en given klub.

 Man kan eventuelt også levere en blanding hvor man forsøger at tegne individuelle kontrakter med spillere i de større klubber også så tage et mindre hold til trøje sponsor aftale. Igen er topspillerne svære at signe up men formentlig er det alligevel noget lettere at få en spiller i førsteholdstruppen hos Barca eller Madrid end at få kontrakt med klubben.

adidas og Nike forsøger hele tiden at udbygge det strategiske samarbejde med deres topklubber for at udnytte den store brand værdi disse klubber besidder og for at sørge for at et brud vil blive mere vanskeligt. Nike styrer FC Barcelona’s licensaftaler. adidas gør det samme med AC Milan. Nike driver FC Barcelona fan butikker. adidas bygger den største adidas store i verden udenfor Bernabeu i Madrid etc.

Hvilken strategi kan Warrior anvende for at forsøge at komme ind hos en af disse Top 2 Klubber ?

Hvis man ikke er istand til på nogen tænkelig måde at få foden ind her, hvordan kan man så gøre et brand som Valencia eller Atletico Madrid mere attraktivt ? Er der nogle ting man kan arbejde med i branding , produkt design eller udvalg, distribution , eller andet ?

Hvad er potentialet i en mindre klub som Racing Santander, Mallorca, Xerez, Levante, Getafe etc. Meget lokale hold der stort set kun relateres til i omverdenen via TV og når disse hold optræder mod giganterne i ligaen. Hold der sjældent eller aldrig spiller europæisk fodbold og for hvem der kun er et yderst begrænset salg rent lokalt.

Ligger der nogle muligheder udover det der nævnes her ?

Fodbold er ikke den eneste sport. Men i Europa er fodbold så dominerende at med mindre man er et decideret basket eller badminton mærke ja så er der kun én sport hvor man kan opnå bred mediemæssig dækning.

 Og hvis man betaler en høj pris for Liverpool og forsøger at introducere Warrior som et soccer brand ja så ville synergi effekter ved at have andre europæiske hold falde bort ved at satse på andre sportsgrene.

Måske et landshold ville kunne bruges ? Problemet er så nok, at de store landshold også er svære at få fat på og interessen og frekvensen af landsholdsfodbold er langt mindre end med klubfodbold bortset fra en måned hver andet år.

 

Præmier.

Førstepræmien er en Warrior trøje + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en Nike eller adidas trøje efter eget valg.

Tredjepræmien er en fodboldtrøje efter eget valg fra alle andre brands end Nike og adidas.

 

Sidste afleveringsdato er Mandag d. 4. juni klokken 23:59.

Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 2 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen.