Categories
Juventus Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Juventus autentisk trøje 2011/12

Anmeldelse skrevet af MM Sport Juventus Ambassadør Jesper Kirk

Produktet er: Juventus autentisk trøje 2011/12

 Klik her for at købe Juventus autentisk hjemme trøje 11-12

 

Som små purke glæder vi drenge os utålmodigt til juleaften, hvor december går alt, alt for langsomt. Samme utålmodige venten finder sted i sommermånederne, når alle fodboldligaerne ligger stille. Derfor ser vi med forventning frem til annonceringen af de forskellige klubbers nye trøjer, der varsler den kommende sæsons start.

For os forbrugere og fodboldfans er der flere ting, der spiller ind ved valget og købet af en ny trøje. Prisen har naturligvis betydning, men er man fuldstændig dedikeret til “sin klub”, har det måske ikke den store betydning, om trøjen koster 400,- eller 600,- kroner. Designet har for nogle (deriblandt mig) en stor betydning. Faktisk er designet af den nye trøje den største spænding for mig. Nogle år er jeg blevet glædeligt overrasket. Andre år forfærdeligt skuffet.

Alt efter hvad jeg skal bruge trøjen til, er der forskellige andre kriterier, der også spiller en stor rolle for mig. Skal de “blot” puttes i ramme og hænges op som prydgenstand, er pasform og kvalitet af stoffet ikke nær så vigtigt, som hvis jeg aktivt skal bruge den til dagligt brug eller sport.

Juventus har netop sendt deres nye kollektion af trøjer på markedet. Og jeg har haft fornøjelsen af at se, røre og prøve deres nye autentiske hjemmetrøje.

DESIGN: Selve designet er den klassiske Juventus stil, som har givet klubben et af deres kælenavne. De Zebrastribede. Trøjen er en tynd Nike Dri-Fit model i hvid med 4 brede sorte striber ned langs mave og ryg samt ned af ærmerne. Fartstriber, tænkte jeg straks, da jeg så den, da striberne på denne trøje minder umiskendeligt meget om fartstriberne på en dansk motorvej. Modsat tidligere sæsoners trøjer, synes jeg striberne flimrer lidt. En lækker detalje ved trøjen er Nike´s store, påsyede guldlogo på højre side. Det giver trøjen en vis eksklusivitet. De 2 stjerner med guldtryk samt det diskrete JUVENTUS guldtryk i nakken giver et dejligt modspil til de sorte og hvide farver. Trøjen har det klassiske Juventus logo ved venstre bryst samt et enormt sponsor logo henover maven. Et logo på trøjen ser godt ud og rummer samtidig en del af den historie, klubben har og er. Dette logo fra Betclic fylder hele maven og minder lidt om en fangedragt som vi kender fra Bjørnebanden eller en bagrudestreamer, der er klistret på. Trykkene virker ret holdbart, da jeg har haft den vasket 3 gange uden de hverken ser falmede eller løse ud. Endelig har trøjen rund og lidt elastisk krave samt 75 små huller ned langs begge sider.

KVALITET: Trøjens kvalitet er vanvittig lækker. Ganske simpelt. Et tyndt stof i 100% genbrugs polyester gør den utrolig let og dejlig at have på. Skal man bruge den til dagligt brug eller sport, er det behageligt, at man ikke føler at trøjen er tung eller hænger for meget. Desuden gør de 75 huller i begge sider samt stoffet, at man ved sport både får afkøling/udluftning og dermed ikke føler trøjen klæber fast til ens krop. Kravens kvalitet er også meget behagelig, da den ikke strammer eller har syninger, der irriterer ens hud.

PASFORM: For mig er det vigtigt, at min trøje har en god pasform. At den sidder tæt til kroppen uden at stramme. Det føler jeg giver en større bevægelsesfrihed, især når man dyrker sport. Juventus hjemmetrøjen 2011-12 har en rigtig god pasform. Som navnet Dri-Fit antyder, sidder den tæt uden at stramme. Omkring brystet er den en smule stram, hvorimod den forneden er mere løs ud til siderne.

STØRRELSE: Størrelse fra forskellige firmaer varierer ofte; jeg har oplevet både at få en small, der svarer til en medium og en medium, der svarer til en small. Juventus trøjen 2011-/12 er en small og svarer til en small.

FINISH: For at lave en samlet bedømmelse, er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag i forhold til mærke, pasform, tryk, størrelse, kvalitet og finish. Kvaliteten af trøjer er blevet markant bedre med årene, hvilket denne trøje er et godt bevis på. Pasform er også blevet bedre, hvilket nok hænger sammen med kvaliteten af selve stoffet. Tryk og detaljer er i dag lækre, men jeg har dog en del gamle trøjer, hvor logo og sponsor var syet ind i trøjen, der ofte var af bomuld. Fordelen ved syning er, at det giver et bedre integreret helhedsindtryk modsat tryk limet på. Til gengæld kan syninger dog have den ulempe, at det kradser mod kroppen på indersiden. Selve designet af trøjen er jo en smagssag, men jeg kan godt lide, at klubben er forholdsvis tro mod sin oprindelse. Jeg forventer, at en Juventus hjemmetrøje har de klassiske sorte striber.

KONKLUSION: Jeg synes, at Nike har lavet en lækker Juventus trøje tro mod klubbens farver og design. Kvalitet, pasform og størrelse er god. Detaljer i form af tryk og logo ser godt ud. Og endelig er funktionaliteten god til dagligt brug og til sport.

Juventus autentisk trøje 11-12 fuld størrelse
Juventus autentisk trøje 11-12 front
Juventus trøje nakken
Juventus trøje huller i sidenJuventus autentisk trøje 11-12 små huller i siden

 

 

Categories
News

OB – Villarreal & Puma vs. Xtep

 Villarreal trøjer 2011/12

I sidste og afgørende kvalifikationsrunde til UEFA Champions League 2011/12 trak OB Villarreal fra byen Castellon nord for Valencia i Spanien.

I udgangspunktet spiller begge hold i Puma men . . . Meget tyder på at det kinesiske firma med base i Hong Kong Xtep snart overtager Villarreal fra Puma.

Det er imidlertid noget omstridt hvorvidt det kommer til at ske allerede fra sæsonstart af eller først til d. 1/1 2012.

Begge firmaer tilbyder Villarreal trøjer for sæsonen 2011/12 men spørgsmålet er så om begge trøjer kommer i spil eller om det kun bliver den ene variant nemlig den fra Xtep som vil blive brugt.

Et lille hint hvad det angår bliver nok kampen mellem Odense Boldklub og Villarreal i Odense hvor vi så får at se hvilken trøje Villarreal kommer til at optræde i.

MM Sport håber at kunne tilbyde Xtep trøjen fra September af. I hvertfald forlyder det fra Hong Kong at trøjer skulle komme ud på det tidspunkt.

Xtep har allerede gjort deres indtog på det europæiske sports sponsorship marked i og med at de allerede er teknisk sponsor for Birmingham City i England.

Categories
News

MM Sport på Twitter

 

Categories
News

Sport Markt Football Merchandising League

Football Merchandising League

I følge den tyske sports konsulent virksomhed Sport + Markt har disse 10 klubber det største samlede salg af trøjer og merchandise i Europa:

Real Madrid (adidas)

FC Barcelona (Nike)

Liverpool FC (adidas)

FC Bayern München (adidas)

Olympique Marseille (adidas)

Manchester United (Nike)

AC Milan (adidas)

Inter Milan (Nike)

Olympique Lyon (adidas)

Fenerbahce (adidas)

I sammenligning hermed ser Deloitte’s top 10 på deres Rich List over de fodboldklubber med den største omsætning således ud:

Real Madrid (adidas)

FC Barcelona (Nike)

Manchester United

FC Bayern (adidas)

Arsenal (Nike)

Chelsea (adidas)

AC Milan (adidas)

Liverpool (adidas)

Inter (Nike)

Juventus (Nike)

Hvad kan man så udlede af forskellen mellem de 2 lister.

7 hold er gengangere mens Marseille , Lyon og Fenerbahce optræder på top 10 over merchadise salg men ikke over samlede indtægter. Arsenal , Chelsea og Juventus er med på listen over største indtægter men ikke i samlet merchandising salg.

Umiddelbart skulle man tro at fan tilhørsforhold stadigvæk i et vist omfang er nationalt og lokalt baseret. Og specielt når det gælder distribution af fan merchandise er det meget lettere nationalt end at skulle opbygge en international struktur og netværk. Når Liverpool og Manchester United så er de største i England ja så er det svært for Arsenal og Chelsea at slå igennem fordi de er oppe mod meget stærk konkurrence. Frankrig er Europa’s næststørste befolkning og de to stærkeste klubber her har derfor mulighed for at opnå en stor fanbase og et stort merchandise salg.

Fenerbahce er sammen med Galatasaray for Tyrkiet hvad Real Madrid og FC Barcelona er for Spanien. To store og meget dominerende klubber med en stor fanbase også udenfor Istanbul. Og da Tyrkiet har en meget stor befolkning betyder der er et meget stort potentiale for salg af forskellige typer af merchandise.

At Juventus ikke kan kæmpe sig ind på top 10 på trods af at det er Italien’s klart mest populære klub vidner om den krise klubben er gerådet ind i efter korruptionsskandalerne for nogle år siden. Men med en smule sportslig succes of med nogle mere prominente spillernavne i truppen må Juventus forventes at kunne kæmpe sig ind på top 10 listen igen.

13,6 mio solgte klubtrøjer i Europa’s største lande. Heraf 11,4 mio fra Nike og adidas.

Categories
News

MM Sport Ambassadør Program

MM Sport Ambassadør Program 2011

MM Sport starter et nyt initiativ op med virkning fra efteråret 2011 og dermed fra starten af fodboldsæsonen 2011/12. De første ambassadører starter op i august 2011. Næste hold bliver så kaldt ind til tjeneste i januar / februar 2012.

Et kort kig på betydningen af de centrale ord i denne sammenhæng kan måske hjælpe til at forklare hvad projektet består i.

Den etymologiske betydning af ordet “ambassadør” er : service , mission eller ærinde.

“Diplomati” betyder oprindeligt: “et dokument med medfølgende privillegium”. 

“Diplomatisk” er en afledning heraf og betyder “noget der angår internationale relationer”. Senere er det så kommet til at betyde “taktfuld eller respektfuld” i den brede sammenhæng.

Hvad får det af praktisk betydning i denne sammenhæng ?

Det betyder, at vi er på udkig efter personer der skal udføre en mission men samtidigt udføre denne så taktfuldt og respektfuldt som overhovedet muligt.

(1 ord) Opgaven består i følgende:

Hver måned sender MM Sport ambassadøren et produkt , som vedkommende skal anmelde ved at skrive en kort tekst 300-600 ord (eventuelt også længere) som sendes til os hvorpå vi publicerer den på vores blog og eventuelt i anden sammenhæng. Hvis det skønnes relevant kan der også indgå video og fotos som del af anmeldelsen.

En ambassadør post varer i 6 måneder. Du når altså i denne tid at få tilsendt mindst 6 forskellige varer (nogle gange flere hvis det passer sig bedre f.eks. et sæt shorts & strømper eller 2 ting til sammenligning).

Til gengæld for at modtage disse varer til at beholde kvit og frit (vi betaler også for forsendelse) tester du de tilsendte varer og leverer 6 velskrevne produkt anmeldelser.

Den absolut vigtigste betingelse er, at man følger ambassadør kriterierne skarpt. Altså, at man er bevidst om sin opgave, at skrive velkvalificerede product reviews. At man følger kriterierne for “diplomatisk” optræden: det er, at man undlader at kritisere noget for at være af ringe kvalitet, grimt, ubehageligt at have på, og tilsvarende i positiv retning overdreven ros med tilsvarende nedgørelse af konkurrerende klubber eller produkter etc.

Istedet ! bedes man forsøge at opveje fordele og ulemper og dermed levere en afvejning og en diskussion snarere end blot en direkte afvisning/ros af et produkt eller en ikke relevant omtale af de generelle fordele ved en klub kontra en anden.

Man skal være bevidst om, at ligesom en ambassadør som diplomat repræsenterer et helt land og hans optræden falder tilbage ikke blot på vedkommende selv som individ men staten , landet , borgere og virksomheder fordi han ses som repræsentant for en helhed, ligeledes er der mange interessenter forbundet med fodboldklubber. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at ens udtalelser kan falde tilbage på en stor fan skare , store klubber , producenter af varemærker samt MM Sport der alle er interessenter og det er derfor vigtigt at man skriver respektfuldt og nuanceret. (322 ord)

Vi ønsker ikke at starte nogen form for polemik såsom “Barca vs. Real Madrid” eller “Select overfor adidas bolde”. Blot en fredelig diskussion angående forskellige produkter relateret til fodbold til generel oplysning og information for et bredt publikum.

Forløb:

MM Sport vil i det omfang det er nødvendigt redigere anmeldelserne og forbeholder sig ret til at ændre både på ordvalg, grammatik og indhold, i det omfang man finder det nødvendigt.

Man kan som ambassadør i et vist omfang blive taget med på råd om forhold angående en vare man skal anmelde. Størrelse f.eks. skal jo helst passe til brugeren – hvis en trøje skal være med tryk kan man måske høre hvilken spiller ambassdøren helst vil have etc. Men det er ikke nogen ønskekoncert hvor det er ambassadørens opgave at vælge hvilket produkt vedkommende godt kunne tænke sig. MM Sport har en agenda mht. hvilke produkter det er hensigtsmæssigt at få bragt i spil og det er denne agenda der eksklusivt vil blive fulgt.

Aftalen kan bringes til ophør med omgående virkning hvis aftaler angående deadlines og kvalitet af anmeldelserne ikke overholdes.

Vi forbeholder os retten til at publicerere uddrag fra ansøgninger online til inspiration for andre men disse vil blive offentliggjort anonymt uden navns nævnelse.

Ambassadør Poster:

NB! Alle ambassadør poster er nu besat! Vi takker for interessen!

Hvis du kunne tænke dig at ansøge om at blive MM Sport ambassdør så skriv en email til:

info@mmsport.dk

Med koden der står i parantes herunder i titellinien i din email. F.eks.: “LFC ambassadør”.

Vi starter med at udbyde følgende ambassadør poster:

Real Madrid (Kode: RM ambassadør) [Hvis du er interesseret i lidt baggrunds info Klik her: Real Madrid baggrunds facts ] Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække Real Madrid hører vi gerne fra dig til januar 2012!

FC Barcelona (Kode: Barca ambassadør) Taken! Posten er nu besat!
 
Hvis du er interesseret i at dække Barca hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Manchester United (Man Utd ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække Man Utd FC hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Liverpool FC (LFC ambassadør) 1. Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Liverpool FC hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Liverpool FC (LFC ambassadør) 2.

Chelsea FC (CFC ambassadør) Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Chelsea FC hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Arsenal (AFC ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække Arsenal FC hører vi gerne fra dig til januar 2012!

FC Bayern (FCB ambassadør) [ikke at forveksle med FC Barcelona] Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække FC Bayern hører vi gerne fra dig til januar 2012!

AC Milan (ACM ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække AC Milan hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Inter (Inter ambassadør)  Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Inter hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Juventus (Juve ambassadør) Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Juventus hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Valencia (VCF ambassadør) Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Valencia CF hører vi gerne fra dig til januar 2012!

 

Joker (en post der ikke er relateret til en speciel klub men hvor trøjer fra forskellige hold bliver bragt ind)

(Joker ambassadør) 1. Taken! Posten er nu besat! 

(Joker ambassadør) 2. Taken! Posten er nu besat!

Landsholdstrøjer (Ikke noget specifikt land blot generelt set landsholdstrøjer som Danmark, Spanien Brasilien etc.)

(Landshold ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække landsholdstrøjer hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Derudover er der også positioner åbne for sportsartikler der ikke er direkte relateret til et hold eller en klub men til en type af varer:

Fodboldstøvler Nike (Nike foot ambassadør) Taken! Posten er nu besat! 

Hvis du er interesseret i at dække Nike fodt
øj hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Fodboldstøvler adidas (adidas foot ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Hvis du er interesseret i at dække adidas fodtøj hører vi gerne fra dig til januar 2012!

Målmandshandker & Bolde (Handsker ambassadør) Taken! Posten er nu besat!

Dermed når vi op på 18 ambassadør poster (2 stk. jokere) og med mellem 20 og 24 hverdage i løbet af en kalendarmåned betyder det, at der er basis for at bringe cirka et indlæg om dagen (man-tors) hver måned.

Ansøgning:

Så snart vi har fundet en egnet kandidat stopper vi med at søge ambassadør til en given post.

Dette vil blive offentliggjort på bloggen.

Send ansøgningen til info@mmsport.dk og skriv hvilken post du er interesseret i ved at bruge koden i titellinien.

En ansøgning består af kontaktinformation + gode grunde til hvorfor du vil udmærke dig til posten. En succesfuld ansøgning er kort og præcis og med et klart fokus.

NB! Husk på at det bedste argument er, at du er velformuleret og en god formidler og ikke, at du har en stor viden om et hold , en fantastisk samling af trøjer , eller at du er en dygtig fodboldspiller. Du skal være i stand til at formidle et budskab som andre kan have gavn af at læse og det er dette der er hovedkompetencen hos den succesfulde kandidat.

Følg seneste nyt på Twitter:

Enten via en widget vi har lagt i en blog post:

MM Sport på Twitter

eller  klik på knappen Follow mmsportdk on Twitter og du kommer til vores konto på twitter.com

 

Categories
Real Madrid

Real Madrid fact file

Real Madrid fact file:

I følge Sport + Markt’s football merchandising report 2010 var Real Madrid den klub i år 2010 der havde de højeste indtægter fra salg af trøjer, træningstøj , merchandise mv. Måske omkring 70-80 € mio Euros.

Se Sport+ Markt’s rapport her!

I følge Deloitte’s Football money league er Real Madrid den klub i verden der har den største omsætning. 438 € mio Euros for sæsonen 2009/10.

Se Deloitte’s football money league 2011 her!

Real Madrid er den klub i Europa der har næstflest fans. 41 mio. skulle bekende sig til Real Madrid i Europa.

Se artikel i CincoDias her!

Hvis man ser på globalt plan er Real Madrid helt sikkert også blandt de 3 første sammen med Barca og Man Utd.

Real Madrid er altså på alle områder en gigant indenfor fodboldverdenen.

I følge den spanske udgave a Wikipedia har Real Madrid spillet i følgende mærker og med følgende sponsor:

Læs mere om historien for Real Madrid trøjen her!

 

Proveedores y patrocinadores

Periodo Proveedor Patrocinador
1980–1982 Adidas Ninguno
1982–1985 Zanussi
1985–1989 Hummel Parmalat
1989–1991 Reny Picot
1991–1992 Otaysa
1992–1994 Teka
1994–1998 Kelme
1998–2001 Adidas
2001–2002 RealMadrid.com
2002–2005 Siemens Mobile
2005–2006 Siemens
2006–2007 BenQ Siemens
2007–Actualidad Bwin / Fly Emirates

 

Måske Flyemirates er på vej med en deal ? Flyselskabet fra Dubai har allerede hold som Arsenal, AC Milan , Hamburg og Paris SG. Så måske de er på udkig efter en af de store klubber i Spanien . . ..

I følge forskellige kilder sk
ulle Bwin sponsoratet være mellem 20 og 23 mio € Euros værd om året.

Dertil kan man så tilføje, at Chris Kay fra sæsonen 2003/04 har lavet det officielle Real Madrid tryk og fortsat hermed også efter at dette firma blev opkøbt of fusioneret med Metro Sport og kom til at hedde Sporting ID.

Det første Real Madrid navn og nummer tryk med klublogo i tal mv. stammer altså tilbage fra 2003/04 hvor David Beckham kom til klubben og er altså kommet til noget efter tøj sponsor + trøje sponsor.

Real Madrid Fodboldtrøjer og Merchandise

Selve den måde Real Madrid distribuerer spilletrøjer , training wear og equipment fra adidas + officiel licensed merchandise foregår via forskellige kanaler.

Real Madrid har selv i begrænset omfang nogle forretninger på Santiago Bernabeu og rundt omkring i Madrid nogle forretninger der sælger adidas tøj og officielt merchandise. Real Madrid megastore’en ligger på Estadio Santiago Bernabeu. Det er den største og mest omfangsrige af alle klubbens retail outlets.

Den primære distribution af adidas trøjer og andre Real Madrid produkter fra adidas foregår via adidas enorme globale distributionsnetværk. adidas sælger varer til tusindvis af detailforretninger i dusinvis af lande. Dermed kan et brand som Real Madrid komme ud til selv de fjerneste egne.

Real Madrid sælger derudover licenser til forskellige firmaer der så kan lave produkter på licens med Real Madrid’s logo. I starten var det primært spanske firmaer der købte sådanne licenser. Men med den globale udbredelse er klubben i stigende omfang begyndt at outsource distribution af licenser til firmaer specialiseret i at sælge sådanne licenser til producenter i en række lande.

Hos AC Milan har adidas overtaget dette arbejde likesom Nike nu står for denne del af merchandisingen i FC Barcelona.

Det er nok ikke urealistisk at tro at omkring 15-20% af Real Madrid’s omsætning kommer fra trøje salg og merchandising. Noget over det europæiske gennemsnit der ligger på 7,3%. Dette skyldes så at Real Madrid er et globalt brand med en global fanbase sammenlignet med de fleste andre mindre klubber der udelukkende sælger til et lokalområde.

Hvor mange trøjer Real Madrid præcist sælger er “anyone’s guess” men 1,5 mio styk er nok ikke umuligt. Tallet har formentlig været noget højere for sæsonen 2009/10 da Cristiano Ronaldo og Kaka’ kom til klubben hvilket sammen med de store forventninger gav et enormt boost. Ubekræftede rygter har været ude med tal på omkring 1,2 millioner solgte trøjer alene i Madrid . . .

Categories
News

Ny MM Sport website Beta

Ny MM Sport website i Beta version!

Vi præsenterer hermed den nye mmsport.dk website. Siden er endnu ikke helt oppe at køre derfor kalder vi den endnu “MM Sport Beta”. En Beta version er en version der er funktionsduelig men ikke 100% testet og kørt til. Når man sender en beta version ud til brugerne kan det hjælpe en med at få siden testet og tilpasset. Det er næsten umuligt at teste for alle eventualiteter uden hjælp fra en større population når det gælder software. Derfor er det meget almindeligt at sende en ny website eller et nyt produkt ud i beta. En sådan website eller applikation der er i beta kan allerede bruges men med order “beta” involveret gør man opmærksom på, at der kan være fejl og mangler og at produktet formentlig vil blive ændret en smule i den endelige udgave.

Gå til MM Sport’s hidtidige website!

Den nye MM Sport website er bygget op omkring den relativt nye e-commerce platform der hedder Magento. Magento er startet i år 2008 af et amerikansk firma fra LA der hedder Varien. Som grundstamme har man brugt det gamle open source shopping system OS Commerce men man har så opgraderet strukturen og moderniseret den grundlæggende data arkitektur. I modsætning til OS Commerce er Magento ikke et 100% Open Source projekt. Der er en kommerciel kerne da Varien er et “for profit” foretagende. Derfor findes der i Magento en community version der er Open Source og som ikke er supported. Og så findes der professional og enterprise versioner som er betalingsversioner og som udbydes af Varien som almindelige kommercielle produkter med garanti og fuld support. Open Source community versionen nyder dog også godt af, at Varien står som backer af systemet da de også bidrager til hele tiden at opdatere og opgradere grundplatformen the Community Edition der ligger til grund for også enterprise og professional versionerne.

Gå til Magento’s hjemmeside!

Den store fordel ved at bruge en platform som Magento som bruges af tusindvis af shops er de skalafordele det giver. En extention , et plugin , en app som ville koste tusindvis eller hundredetusind vis af kroner hvis de skulle udvikles individuelt kan pludselig fås til en brøkdel af denne pris fordi disse funktioner kan bruges (og betales) af mange og udvikles af mange.

Der findes således en app store som det kendes fra Apple’s app store og fra Android Market med tilføjelsesprogrammer til Magento kernen. Ligeledes findes der et stort developer community der alle arbejder indenfor Magento frameworket og er bekendt med grundstrukturen , arkitekturen og koden. Magento findes i en række forskellige sprogversioner og er for så vidt en global platform selvom det bruges mest i USA og Tyskland. Det er derfor muligt at trække på en lang række forskellige udviklere med hvert deres speciale indenfor Magento platformen.

Gå til Magento marked!

Den seneste twist som er foregået med Magento er, at en af de helt store spillere indenfor Internet branchen Ebay er gået aktivt ind. I første omgang købte Ebay 25% af aktierne i Varien i the secondary market eftersom Varien ikke er børsnoteret. Siden forhøjede man sin position til omkring 50% af aktierne i 2010 – en position det blev vurderet til havde en værdi på cirka 25 mio. USD$. Sidst har Ebay så valgt at købe Varien 100% for et ukendt beløb. Hvad ser Ebay så i Magento ? Ja Ebay er gået på en acquisition spree hvor man blandt andet har købt GSI Commerce og en række andre mindre firmaer (f.eks. den Blå Avis i Danmark). Ebay startede som en auktionsbaseret platform primært for brugte varer. Senere gik man i vidt omfang over til et fixed price format så det var muligt både at sælge via en auktion (nyttigt for enkelte produkter) og til fast pris (nyttigt hvis man har mange enheder af en slags). Imidlertid har Ebay haft svært ved at matche den vækst som andre Internet virksomheder har opnået i de senere år. Pga. netværkseffekterne er det en winner’s take it all branche og der har Ebay haft problemer internationalt hvor man blev besejret af Yahoo i Japan og af Tao Bao (Alibaba) i Kina. Kun i Tyskland står Ebay meget stærkt blandt de store internationale markeder. Samtidigt er Ebay’s satsning på at blive til en platform for salg af nye varer i USA blevet besværliggjort af, at Amazon er gået fra at være en traditionel retailer til at være mere en platform hvor de signer up tusindvis af forretninger til at sælge deres varer på amazon.com. Imod betaling naturligvis. Amazon tager et pænt cut på 15% for ulejligheden. Men man forsøger at samle kræfterne omkring hovedkompetencen e-commerce. Dele af forretningen der ligger udenfor denne kernekompetence sælges fra. Et eksempel er Skype. Ebay’s satsning med Skype realiserede aldrig de synergieffekter man havde håbet på og man solgte derfor virksomheden fra på trods af pæn vækst i omsætning og stor vækst i antallet af brugere.

Gå til Ebay!

Den suveærnt største succes hos paraply selskabet Ebay er Pay Pal betaligssystemet der er klart førende i onlinebetalinger på globalt plan.

Den nye strategi er altså at man vil være en player indenfor e-commerce både auction based , fixed price og mht. salg af brugte og nye varer. Fulfillment , teknologi udvikling etc. I den sammenhæng giver Magento en række muligheder.

For det første kan man integrere det tæt med Pay Pal så man sikrer sig at en række merchants bruger Pay Pal til at cleare deres betalinger.

For det andet vil man på sigt kunne integrere det med Ebay så det bliver let at sælge på Ebay via sit Magento system.

For det tredje vil man kunne bruge sin expertise og erfaring indenfor e-commerce til at sælge Magento baserede løsninger til mellemstore og store virksomheder der vil have fuld kontrol over shopping oplevelsen og er følsomme omkring deres brand og derfor ikke ønsker at bruge Ebay som platform.

Hvad betyder det så hvis man som merchant bruger Magento den dag i dag ? Ja formentlig vil man være sikret en platform der vil blive udviklet også lang tid fremover og hvor man til lave omkostninger vil kunne få del af det seneste nye. Som f.eks. apps til mobile. Og når noget nyt opstår vil man formentlig også hurtigt og prisgunstigt være med der og det selv som et mindre firma med begrænsede midler til at investere i ny teknologi.

Faren består så i at Ebay forsøger at bringe systemet i en retning der indskrænker friheden eller øger omkostningerne.

Eric Schmidt tidligere CEO for Google sagde fornylig i et interview på Bloomberg, at han syntes det var interessant, at der nu var 4 firmaer med en platform strategi der eksekverede utroligt godt indenfor teknologi branchen:

Facebook

Google

Apple

Amazon

Om Ebay kan finde plads og etablere sig blandt top performerne i platform kategorien i benhård konkurence med disse andre spillere remains yet to be seen. Umiddelbart ligner den direkte konkurrent til Ebay Amazon eftersom de begge primært fungerer som platform for salg af fysiske varer.

Seneste nye player inden for den ekstremt profitable “platform” industri er “Groupon”. Det som både Facebook , Foursquare , Google , Yahoo , Amazon etc. har haft svært ved at knække er markedet for “local businesses”. Den mindre lokale virksomhed. I USA findes der et sted mellem 9 og 28 millioner registrerede virksomheder alt efter kilden og definitionen. Kun ca. 100000 af disse har en omsætning på over 30 mio DKK.  Google er lykkedes med at blive en annonce platform hvor mellemstore og store virksomheder annoncerer massivt. Google har måske omkring 1 mio kunder i USA. En cash-cow uden ende. Men den meget lille og meget lokale virksomhed der måske ikke engang har en website (kun 50% af virksomheder i USA har en website) hvordan får man dem til at annoncere , eller sælge deres varer på ebay eller amazon (der jo typisk er fys
iske varer – men ikke en restaurant eller et spabesøg)? Tallene indikerer en massiv mulighed for at tappe de resterende 8 – 20 mio forretninger hvis man kan finde et vindende koncept et banebrydende nyt koncept eller en re-packaging af et eksisterende. Sagen er nemlig den at traditionel local annoncering i lokale aviser , radio og TV stationer også taber luft pga. aftagende effekt og problemet med målbarhed. Måske GroupOn har fundet “the silver bullet”. 

Groupon investerer pt. massivt i marketing for at få critical mass og netværkseffekter men indtil videre er det primært et salgsfirma med store omkostninger til marketing og sales staff. Og ikke et teknologifirma. Kan Groupon opbygge en teknologi platform der kan skaleres og hvor man formår at knække markedet for local advertising ja så kan det blive en yderst profitabel platform virksomhed der nævnes sammen med de øvrige top dogs. Men det er endnu for tidligt at sige hvordan det kommer til at gå. Der er alt for mange usikkerheds faktorer og unknown variables. Tvivlerne blandt analytikere hæfter sig ved de lave entrance barriers og den hårde konkurrence fra bl.a. Livingsocial der har Amazon som en af sine backers og de høje omkostninger hos GroupOn som faktorer der taler imod et profitabelt koncept.

Gå til GroupOn!

Så alt i alt bliver det et spændende skifte til en ny e-handels platform som blandt andre Forrester har kaldt ud som en “Emerging player to watch”:

Forrester on Magento !

Senere kan vi eventuelt komme ind på hvilke nye features systemet måtte tilbyde brugerne.

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Ghana VM 2010 landsholdstrøje med tryk

Ghana VM 2010 landsholdstrøje | Ghana fodboldtrøje

Ghana’s landsholdstrøje i fodbold er hvid med lidt sort. Landet’s flag er i farverne rød – gul og grøn så der er ikke nogen decideret sammenhæng mellem farve flag og farverne i flaget som man ellers tit ser.

Trøjen har et fodboldforbundslogo til venstre bryst og et Puma logo foran midtpå. Ofte ser man på landsholdstrøjer at frontnummer placeres der hvor tøjsponsor og federation logo IKKE sidder men Puma har brudt mønstret med at lægge frontnummeret under Puma logoet midtpå brystet.

 

Ghana landsholdstrøje med tryk frontnummer 8

Trøjen set fra ryggen ser således ud:

Ghana landsholdstrøje med Essien 8 tryk

Trykket er i en lidt speciel stil. Det ser ud som om det er en smule plettet. Som om der er spildt grå maling på den sorte baggrund. Det er dog helt bevidst og ikke en produktionsfejl 🙂

Categories
Real Madrid

Real Madrid Champions League trøje 2010/11

Real Madrid Champions League udebane trøje 2010/11

 

Real Madrid har til hver sæson 5 forskellige trøjer.

Der kommer 3 trøjer til den spanske La Liga:

En hvid hjemme trøje

En sort eller mørkeblå ude trøje

En farvet 3. trøje f.eks. blå – grå eller lilla.

Desuden kommer hjemmebane trøjen i en Champions League version hvor ærmemærkerne er forskellige fra La Liga trøjen.

3. trøjen kommer ligeledes i en Champions League udebane trøje version hvor ærmemærkerne er de 2 klassiske Champions League mærker: The Star Ball + the 9 Trophy winners badge.

Real Madrid Champions League ude trøje 2010/11

Gå til produktsiden med Real Madrid Champions League ude trøje for sæsonen 2010/11

Star Ball logoet er UEFA’s logo for Champions League turneringen der blev introduceret i sæsonen 1992/93. Logoet kendes også fra den officielle Champions League kampbold “Star Ball” der bruges til alle Champions League kampe fra gruppefasen og frem.

Logoet på venstre ærme (højre ærme set forfra) er et særligt UEFA hæders mærke som på bæres af klubber der lever op til et ud af to kriterier:

Man har vundet 3 Champions League (eller Europa Cup for Mesterholdene) i træk.

Eller

Man har vundet i alt mindst 4 Champions League trofæer.

Real Madrid har vundet 5 i træk og 9 i alt og opfylder dermed begge kriterier for at kunne bære dette særlige hæders badge.

Derudover kan man bemærke at trøjen er lilla som i Kastiliens våbenskjold. adidas har valgt en hvid kontrastfarve til at fremhæve adidas logoet  “3 stripes” på brystet og de 3 striper der løber på skuldrene. Der er et Real Madrid klublogo til venstre bryst. Nederst er der adidas hologram til højre side der viser trøjens autenticitet og et clima cool logo til højre side der markerer, at materialet benyttet er Clima Cool polyester. Clima Cool adskiller sig fra almindelig polyester derved at det er lavet til at transportere sved væk fra huden og holde atleten tør under sportsudøvelse.

Klik her for at Købe Real Madrid CL ude trøje 2010/11

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Portugal VM 2010 hjemme trøje Ronaldo 7

Portugal VM 2010 trøje med Ronaldo 7 tryk

Portugal VM 2010 hjemme trøje med officielt Ronaldo 7 tryk.

 

Portugal hjemme trøje med Ronaldo 7 tryk

 

Portugal trøjen har Nike logo til højre bryst og et Portugisisk fodboldforbundslogo til venstre bryst. Der er en grøn stripe på tværs hvor begge logoer sidder. Frontnummeret på trøjen sidder umiddelbart under denne stripe og danner dermed en triangel med de to logoer.

Portugal trøje med frontnummer 7

Ofte er tallene til Portugal landsholdstrøjerne gule eller guld. Denne gang har man imidlertid valgt en variation med hvide tal i stedet. Tallene er i et slags net design med små huller.