Categories
Juventus Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Juventus tredje trøje 2011-12

 Anmeldelse: Juventus 3. trøje 2011-12

Af MM Sport Juventus ambassadør Jesper Kirk

 

 

Den Gamle Dame mod nye tider?

Juventus tredje troje 2011-12

 

 

Byen er den samme. Logoet er det samme. Klubben er den samme. Men en del er sket med og hos Den Gamle Dame siden sidste sæson. Udskiftning i spillertruppen. Ny træner. Og en kapitalindsprøjtning fra nye investorer. Endelig et splinternyt (og smukt!) stadion, der netop er blevet indviet med en kamp mod Notts County. (klubben, som Juventus ved et uheld overtog sine zebrastriber fra i tidernes morgen).

Den trøje, jeg her skal anmelde og vurdere, er dog ikke den klassiske og velkendte Juventus trøje med de sort/hvide striber. Det er istedet 3. trøjen. I hvid. Med de  2 stjerner for 20 vundne mesterskaber, klubbens logo og Swoosh-logoet fra Nike. I stedet for de lange zebrastriber, har Nike denne gang valgt at placere 2 brede, en anelse zig-zag formede striber lige ned i midten af trøjen. (jeg bryder mig IKKE om stribernes lyn eller zig-zag agtige form, men det er vel en smagssag?).  I RØD og i GRØN. Som omkransende den hvide baggrund danner Il Tricolore ned gennem forsiden af den ellers elegante og lidt sterile, hvide trøje. Det er Juventus 3. trøje, som er en såkaldt “carry over”, da de spillede med den allerede i sidste sæson – men altså også i denne sæson. På trods af navnet er det reelt udetrøjen. Trøjen er lavet i 100% Nike Sphere Dry Polyester. Et let og luftigt materiale og som de andre Juventus trøjer er det en Dri-Fit model med huller ned langs siden. Den sidder lækkert og let til kroppen – man mærker faktisk ikke, at man har den på, hvilket er behageligt under både løb, fodbold og andre former for sport, som jeg har haft den på til. En stor fordel, især når man sveder eller løber i regnvejr.

 

Juventus 3. trøje set fra siden Juventus 3. trøje klublogo

 

 

Trøjen kommer uden sponsorlogo, hvilket jeg på den ene side er lidt ærgerlig over, da jeg synes et officielt sponsor tryk gør trøjen mere autentisk (det er jo dén trøje, man weekend efter weekend ser spillerne bære i kamp!), men på den anden side kan jeg også godt lide renheden og det stilfulde i trøjens forside, der uden logo og tryk netop ikke bliver brudt. (Jeg har fundet 1 foto på nettet med sponsor tryk på fronten blot for at man kan få et indtryk af hvordan det tager sig ud.)

 

Juve 3. trøje inklusive sponsor logo

 

 

Den model, jeg har fået, har tryk på ryggen. Og naturligvis er det Mr Juventus (blandt aktive spillere), der er skrevet henover ryggen med store bogstaver. Generelt har jeg ikke det bedste forhold til tryk på fodboldtrøjer, da jeg ofte føler det ser billigt og plastik agtigt ud. Det gør det dog ikke så meget på denne trøje, men om det ligefrem ser godt ud, vil jeg lade den enkelte bedømme. Til gengæld virker trykket godt og fast, for efter 6 vaske og et par regnfulde løbeture ser det stadig ud som nyt. Umiddelbart virker det dog lidt voldsomt med et 10tal, der fylder hele ryggen. Jeg kan se det fornuftige i så store tal og tryk, når man som tilskuer sidder på 38. række og kun kan ane spillerne nede på grønsværen; så er det en værdifuld service, så man er klar over, hvem der har bolden og hvor de forskellige spillere befinder sig.

 

Juventus tredje trøje 11-12 Del Piero 10 tryk

 

 

For bare få år siden var det almindelig kendt, at Juventus var hele Italiens klub, hvorimod de fleste i selve byen Torino – hvor Den Gamle Dame hører hjemme – var tilhængere af Torino F.C. For at gøre en lang historie kort hang denne kærlighed til Juventus sammen med Fiat koncernens tusinde jobs til især syditalienere, der valfartede nordpå for at arbejde og derved fik et tilhørsforhold til Fiat, Torino og Juventus. Om Juventus stadig er hele Italiens hold skal jeg lade være usagt; dels har Il Calciopoli skandalen nok sendt en del fans (medløbere?) væk fra klubben. Dels har den økonomiske krise også ramt Fiat og derved arbejdspladser i Italien.

Men måske er denne model af Juventus´ trøje både lavet med et kig til fortiden som hele Italiens klub og til fremtiden med et håb om, at der venter bedre tider for både Juventus, Fiat og Italien.

Midten af denne trøje prydes som nævnt i starten af Il Tricolore (som slet og ret betyder 3 farver). Det italienske flag. Med 3 striber i grøn, hvid og rød. Inspireret af det franske flag, som Napoleon tog med sig til Italien. Den nuværende form af flaget blev taget i brug i januar 1948 ved introduktionen af den republikanske grundlov. Før dette havde Italien et virvar af mindre provinser, selvstyrer og regioner. Pudsigt nok er farverne rød og hvid hentet fra det Milanesiske flag og den grønne farve hentet fra farven på uniformen hos Civilgarden i Milano. Nogle mener at farverne har symbolsk værdi. Grøn skulle repræsentere Italiens landskab, hvid de snedækkede alper og rød det blod, der blev udgydt i den I
talienske uafhængighedskrig. En anden mere ligefrem tolkning mener grøn symboliserer Håb. Hvid symboliserer Tro og den røde farve betingelsesløs kærlighed og hengivenhed fra den kristne teologi.

At blande religion og så stærke begreber ind i farven på en fodboldtrøje er måske lige stærk nok kost for os nordboere, men på den anden side er fodbold jo en religion i Støvlelandet Italien. Og set i det lys synes jeg både trøjen er funktionel og praktisk, æstetisk flot og stilren og samtidig bærer vidnesbyrd fra fortiden til nutiden og som Juventus fan – forhåbentlig ind i fremtiden. Grøn ER håbets farve. Og efter sæsonens første 4 kampe er håbet om bedre tider for Den Gamle Dame allerede vokset markant…

 

 

 

 

 

Categories
Fodboldstøvler Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Nike Victory fodboldstøvler til græsbane

Af MM Sport Nike fodboldstøvle ambassadør Anders Elsig

 

Mercurial Victory II – den irriterende gode lillebror

 

Dette blogindlæg er en fortsættelse fra forrige. Det er anden halvleg af tvekampen mellem Nikes topmodel i Mercurial-serien, Vapor Superfly III, og takedown-modellen, Victory II. Sidstnævntes kvaliteter bliver her vurderet. Hvor meget fart og præcision får man for pengene, når man betaler 2200 kroner mindre end for storebroren?

 

Nike Victory fodboldstøvler til faste græsbaner

 

 

Fodfæste: Den forreste del af knopsystemet på denne støvle består af fire forskudte klaser, og hver af dem har to aflange knopper. Tilsammen giver de en velbalanceret vægtfordeling og derved et rigtigt fint fodfæste, når man er i fart. Hver klase er desuden udstyret med en ekstra knop, der sidder på tværs af de øvrige. De udstyrer spilleren med en glimrende evne til hurtige retningsskift. Knopperne fortil er dog temmelig lave. Når man på bløde baner lægger vægten på det yderste af foden, er der derfor risiko for at glide. Det kan hæmme den hurtige acceleration og er en lille streg i regningen, da Nike netop fremhæver denne evne, når de beskriver støvlens funktioner på deres officielle hjemmeside.

 

Nike Victory støvler knopsystem

 

 

Vægt: Støvlen er bygget op omkring en et plasticskelet, og dens overfrakke består af tyndt, syntetisk læder. Victory II er med sine 295 gram dermed en anelse tungere end topmodellen, men befinder sig stadig i den absolutte letvægtsklasse. Og selv en tung forsvarsspiller som mig føler sig let til bens i disse racere. Det samme gjorde i øvrigt min testmakker, der til dagligt huserer på wingpositionen, hvor farten er essentiel.

Pasform: Støvlens kurvede yderside gør, at den sidder fantastisk omkring forreste del af foden. Den tynde overdel klamrer sig om foden og tillader en fremragende boldføling ved såvel inderside- som ydersideberøringer. Snørebåndene er trods deres placering centralt på støvlen diskrete, og kontakten med bolden ved vristafleveringer er særdeles fin. Støvlen sidder knap så godt omkring hælen, og derfor kan du opleve, at foden løfter sig en smule bagtil. Det er dog absolut en mindre detalje; ikke noget, der skæmmer et samlet billede af en blød støvle, der er et aldeles behageligt bekendtskab – både når det gælder teknik og komfort.

 

Victory støvlerne set fra siden

 

 

Dommen

Kigger man nu på Vapor Superfly III over for Victory II, ser man følgende billede. Begge støvler giver fremragende fodfæste. Lillebroren mister dog det første skridt i spurten mod storebror, og derfor vinder sidstnævnte denne kategori. Her mærker du virkelig, at du får noget for de penge, du betaler til Nikes udvikling af knopteknologi. Når vi taler vægt, så er storebror en smule mere trimmet. Forskellen er dog så lille, og begge støvler så hurtige, at dommeren dømmer uafgjort i denne situation. Og hvad angår pasformen, ja så får lillebror og storbror et point hver for henholdsvis forparti og bagparti. Hver har en ende, der er helt i top, og en, der er en smule efter. Begge ting dog i småtingsafdelingen. Boldkontrollen derimod sidder lige i krydset for begge støvlers vedkommende, og de tæmmer denne kategori med kattepoten. Endnu engang uafgjort. Det samlede regnskab bliver altså en kneben sejr til storebror.

Men prisforskellen, hvad med den? Får du noget ekstra for de 2200? For 600 kroner får du en glimrende Victory II, som på de fleste punkter kun er et mulehår fra Vapor Superfly III. For langt de fleste vil det blive en god medspiller i det fremadrettede spil. Gælder det komfort, får du endda en støvle, der modsat sin storebror straks byder dig velkommen. Men Mercurial-serien er ikke bygget til komfort. Det er Nikes model sportsvogn, og en sportsvogn er per defintion stiv i stellet; og ubehøvlet hurtig med godt vejgreb. Og dér får du, hvad du betaler for. Du betaler for detaljen. Er du en detaljens mand eller kvinde, der har brug for 100 procents pålidelighed ved den afgørende aflevering ligesom Mesut Özil eller de hurtige ryk som Christiano Ronaldo, så får du i topmodellen smæk for skillingen.

 

 

 

 

Categories
FIFA WC | UEFA EURO Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Brasilien hjemme trøje 2011-12

Anmeldelse: Brasilien landsholdstrøje 2011-12

Af MM Sport landsholdsambassadør Anne Stefansson & familie 

Brasilien hjemmebane trøje for sæsonen 2011-12 inklusive Copa America 2011.

 

Brasilien hjemme trøje 11-12

 

 

 

Her er anmeldelsen af Brasilien’s landsholdstrøje!

 

Hele familien var samlet om, at Asbjørn nu skulle pakke sin fodboldtrøje ud af posen.

 

Første reaktion fra alle var: Waw en lækker trøje. Sikke en god kvalitet. Rap i den gennemførte gule farve med den brede grønne stribe over brystkassen. Nikemærket er selvfølgelig også grønt! Over hele trøjen er der lufthuller i forskellige mønstre, hvilket gør trøjen spændende og mere varieret.

Trøjen holder så godt i vask, at de folder som trøjen havde ved udpakning fortsat er der efter brug og flere omgange vask.

Trøjen vejer nærmest intet. Som altid passer Nikes størrelser som forventet.

 

Jeg kunne ønske mig, at trøjen kom i en smart gaveæske. Trøjen er så lækker, at den fortjener at være pakket smukt og præsentabelt ind og ikke blot glide ned og lande i bunden af en gennemsigtig pose.

 

Asbjørn Munkholm (11 år) og Anna Stefánsson

 

Categories
Juventus Redaktionelt

Redaktionelt: Juventus hjemme trøje 11-12

 Redaktionelt: Juventus hjemme trøje 11-12 video

Af MM Sport’s redaktør M. Bager

Juventus har ligesom de fleste andre Nike hold lanceret en reklame video med den nye trøje specielt lavet til et Internet publikum.

Ligesom med de øvrige Nike hold som Man Utd og Barcelona er det Nike spillere der præsenterer trøjerne så selvom stjernerne i de respektive klubber hedder Messi og Del Piero kommer de ikke med hvis der ikke er en Swoosh på deres støvler. Et andet udvælgelseskriterium er formentlig at man helst skal være national spiller da den største fanbase findes nationalt. Sprogligt og branding mæssigt gør det nok en forskel om en spiller kommer fra klubben’s hjemland.

 

 

Claudio Marchisio spiller derimod i Nike mercurial. Han er fra Italien så han må godt være med.

Leonardo Bonucci er ligeledes italiener. Forsvarsspiller og med rygnummer 19. Spiller i CTR 360.

Sidste spiller der optræder i videoen er Fabio Quagliarella med nummer 18. Også en Nike Mercurial spiller.

Navn og nummer trykket som det præsenteres i første sekvens er samme stil som blev brugt til sæsonen 2010/11. Generelt har Juventus gult tryk til den sort og hvide trøje.

 Udover selve trøjen får man også set den officielle Nike Serie A kampbold. Juve shorts og strømper. Nike mercurial fodboldstøvler. Juve track top og træningstop samt polo trøje. + Nike CTR 360 støvler. Så helt pænt nået med en præsentation af denne række af Nike produkter på kun 1m30s.

Det er imidlertid umuligt for mig at se hvorvidt der er tale om en autentisk Juve trøje eller en Juventus replica trøje, der indgår i videon.

Categories
FC Barcelona Redaktionelt

Redaktionelt: FC Barcelona trøjer 11-12

De nye FC Barcelona trøjer for sæsonen 2011/12

Af MM Sport’s redaktør M. Bager

Til sæsonen 2011/12 har FC Barcelona fået 2 nye trøjer. En klassisk rød/blå stribet hjemme trøje og en mere utraditionel sort udebane trøje. Samtidigt hermed fortsætter den mintgrønne ude trøje for sæsonen 2010/11 for sæsonen 2011/12.

Barcelona hjemme trøjen med lange ærmer har lidt zig – zag striper og striperne er noget smallere end man ellers typisk er vant til. Ellers er der mange gengangere med “mes que un club” på indersiden af kraven. Barca klublogo og Nike Swoosh på brystet og LFP ærmemærket på højre arm. Den store nyhed er at FC Barcelona for første gang i klubben’s historie har en kommercial sponsor på maven af trøjen. Qatar Foundation. UNICEF logoet som Barcelona har haft på de seneste par sæsoner er flyttet om på ryggen.

 

FC Barcelona hjemme trøje 2011/12 med lange ærmer

 

 Og udebane trøjen i helt sort. Farven sort plejer kun at optræde når det drejer sig om målmandstrøjen hos FC Barcelona. Men denne gang har man så altså valgt at sende den ud som udebanetrøjen. En klar afvigelse fra de normalt meget farvestrålende udebane trøjer som Barcelona plejer at optræde i.

 

FC Barcelona udebane trøje for sæsonen 2011/12

 

 

Og til sidst skal vi så vise den officielle præsentationsvideo fra Nike. Den fokusere primært på hjemmetrøjen men er også inde omkring udebane trøjen, shorts og strømper, træningstøj og fodboldstøvler. Så der kommer mange forskellige produkttyper i spil.

 

 

Man kan bemærke hvordan Tiago bliver filmet i de fleste clips fra brystet og op så man ser Nike Swoosh logoet. Og desuden hvordan der tit figurerer Nike fodboldstøvler i baggrunden.

De 3 spillere der er udvalgt til videoen er heller ikke tilfældigt udvalgt på nogen måde. De spiller nemlig alle tre i Nike fodboldstøvler. Puyol i Nike Tiempo. Pedro i Nike Mercurial. Tiago i CTR 360. Altså 3 ud af Nike’s 4 støvle siloer er hermed repræsenteret. Den eneste der mangler er T90.

Andre Barcelona stjerner som Messi, Dani Alves , David Villa og Xavi kunne ikke så godt bruges. De spiller nemlig alle i adidas )) Mens Iniesta også spiller i CTR 360 (og ligeledes den senere tilkomne Cesc Fabregas).

Abidal, Pique, Valdes og Busquets er også Nike spillere. Så der er klart flest Nike spillere i the starting 11. Men de aller største navne ja de spiller jo altså i adidas. . .

Categories
Manchester United Redaktionelt

Redaktionelt: Manchester United hjemme trøje Lange Ærmer 11/12

 Redaktionelt: Manchester United hjemme trøje Lange Ærmer 2011/12

Af MM Sport redaktør M. Bager

Manchester United hjemmebane trøje med lange ærmer for sæsonen 2011/12.

 

Manchester United hjemme trøje lange ærmer 2011/12

 

Manchester United klublogo til venstre bryst og Nike Swoosh til højre bryst. I nakken af trøjen står der skrevet Manchester United. Kraven er en såkaldt crewneck altså en lav krave der er holdt i hvid og sort.

 

Manchester United hjemme trøje klublogo Nike Swoosh

 

Manchester United klublogo fra indersiden. Relentless. Man giver aldrig op. Man bliver ved og ved og ved. Uden at stoppe.

 

Manchester United klublogo set fra indersiden af trøjen Relentless

 

 Manchester United hjemme trøje med lange ærmer set bagfra. Bagsiden. Nakken af trøjen.

Man Utd kaldes jo The Red Devils altså de Røde Djævle og dette lille djævle symbol findes i mange sammenhænge der har med United at gøre.

 

Man United Red Devil den Røde Djævel i nakken af kraven

 

 Den sidste detalje som vi vil fremhæve her angår autenticitets mærket nederst i venstre side foran.

Det der står skrevet på mærket er følgende: Designed to the exact specifications of championship athletes. Altså “Designet efter de præcise forskrifter fra top sportsfolk”.

Derudover er der et unikt 9-cifret serienummer skrevet på mærket.

På modsatte side altså højre side nederst står der skrevet: Dri-Fit. Dette er et andet trøjens primære karakteristika altså at den er lavet i Nike’s særlige Dri-Fit materiale der sikrer ideel pasform og samtidigt holder sportsudøveren tør fordi sved transporteres væk fra huden og væk fra stoffet.

 

MU autenticitets mærke nederst ved venstre hofte

 

Og sidst men ikke mindst . . . Den officielle video til præsentation af trøjen.

Man bemærker i et billedet at Rooney har de almindelige Premier League ærmemærker på trøjen. Men eftersom MU vandt mesterskabet for sæsonen 2010/11 burde det for såvidt retteligt have været Champs mærkerne i guld der var på. Så måske videon er blevet lavet inden sæsonafslutningen . . . 

 

Categories
Manchester United Redaktionelt

Redaktionelt: Manchester United 3. trøje 11-12

 Redaktionelt: Manchester United 3. trøje 2011/12

Af MM Sport redaktør M. Bager

Manchester United spiller som regel i hvid udebane trøje hvert andet år og sort udebane trøje ind i mellem.

Som regel bliver udebane trøjen fra en sæson ny tredje trøje for den efterfølgende sæson.

Den hvide Man United ude trøje 10/11 er således 3. trøje for sæsonen 11-12.

Trøjen har et enkelt look og er i klassisk stil. Et Man Utd klublogo til venstre bryst of en Nike Swoosh til højre. Klublogo sidder måske en anelse højere end Nike logoet og er måske en smule større hvilket kunne være symbolsk at det er klubben der har prioritet.

Ærmerne er sorte og røde for at gøre trøjen lidt mere levende.

Samtidigt er der er sort sponsorlogo midtpå trøjen. Nike Swoosh logoet er i farven rød. Så alle elementer af trøjen holder sig strengt til farveskemaet med hvid, rød , sort.

Manchester United 3. trøje 2011-12

 

De klassiske farver hos Manchester United er rød – hvid og sort. Desuden har man tradition for at bruge blå fra tid til anden. Gul kan også komme på tale i begrænset omfang da denne farve indgår i klublogoet.

 

Manchester United 3. trøje 11-12 klublogo

 

Som en særlig lille feature har Nike valgt at sætte et ord på indersiden af klublogoet, den del af trøjen der rører direkte ved hjertet. Believe. Tro. Hvordan det præcist skal fortolkes er måske lidt sværere at regne ud. Men man skal ihvertfald altid tro på sig selv og tro på at man kan vinde. Så måske er det det der hentydes til . . .

 

Manchester United badge look inside

 

På bagsiden af kraven kan man finde følgende tekst: MUFC. Dette er forkortelsen for klubnavnet. Manchester United Football Club.

Man kan samtidigt se at der er nogle v-formede tegn i mønstret en figur man også kender fra Man Utd trøjerne 2009/10. Man skal dog tæt på for at kunne ane dette mønster i stoffet.

 

Manchester United 3.trøje set fra bagsiden med fokus på kraven

 Den sidste detalje ved trøjen som vi vil fokusere på er det lille sorte mærke der sidder nederst ved venstre hofte.

Man kan samtidigt se at der løber en sort kant nederst hele vejen rundt om trøjen. Dermed bliver den ensformige hvide farve også brudt lidt op.

Ved højre hofte (se øverste billede) ses et Dri-Fit logo. Trøjen er lavet i Nike’s patenterede Dri-Fit polyester der hjælper atleten til at holde sig tør ved at transportere sved væk fra huden og det uden at det kommer til at absorberes i stoffet af trøjen.

Manchester United autenticitets mærke

Fokus:

Hermed slutter den rent deskriptive gennemgang af trøjen. Vi vil nu gå videre til et mere analytisk fokus. I denne sammenhæng vil vi fokusere på farve. Manchester United har en rød hjemmebane trøje. En trøje hvor der ikke kan laves om på grundstrukturen der betyder at trøjen er rød med en anelse af hvidt. Denne trøje er symbolet på klubben og den trøje man som udgangspunkt køber hvis man er fan og vil repræsentere Man Utd. Der er ikke så meget at flytte rundt på i denne sammenhæng – et godt og grundigt velafprøvet koncept der virker. For at drage en parellel ja så er det sådan at i amerikanske husstande der køber man omkring 200 forskellige produkter til sin husholding af mad og diverse rengøringsmidler mv. Ud af disse 200 produkter køber stort set alle gengangere for cirka 95% af produkterne. Der er altså en enorm inerti i forbrugsmønstre og det er derfor meget svært at introducere nye produkter med succes. For så at komme tilbage til Manchester United ja så udebane trøjen altså oppe mod en kraftig grad af inerti i forbrugsmønstret. Det der kan hjælpe en smule er det faktum at de fleste fans allerede har en rød hjemmebane trøje fra en tidligere sæson og derfor ikke nødvendigvis synes man vinder så meget ved at anskaffe sig endnu en af slagsen. En udebane trøje kan derfor slå igennem og få en vis salgsvolumen hvis den bliver anset for at være “fed” altså et smart design. Alt andet lige er sorte trøjer mere populære end hvide. Den hvide trøje kan imidlertid få predikatet “fed” hvis og såfremt den hvide grundfarve bliver blandet op med andre design elementer der giver den lidt liv. Omvendt er blå Man United trøjer ikke så populære og ligger nok cirka på linie med den hvide. Måske man som United fan har lidt svært ved at identificere klubben med blå. Den blå – sorte United ude trøje for sæsonen 2011/12 er derfor ikke så populær (sælger ikke så godt) som helt sorte udebane trøjer har gjort tidligere. Eller også synes fansene at hjemme trøjen er særligt “sej” i år og vælger derfor den røde hjemmebane trøje. Det er nok de færreste fans der køber 2 eller 3 trøjer pr. sæson. Ihvertfald ikke til fuld pris. Så det er enten eller. Og der er mange tilbud. Autentisk vs. replica vs. stadium. 3 Forskellige kvaliteter. Hjemme vs. ude vs tredje. 3 Forskellige typer. Langærmet vs. kortærmet. Med tryk eller uden tryk. Med badges eller uden badges. Så der er en helt del overvejelser der skal gøres for at træffe den endelige beslutning om hvilken trøje man skal have og med hvilke attributter. 

Trøjen vi har kigget på i denne sammenhæng. Man Utd 3. trøje 11/12 eller det der var Man Utd ude trøjen for sæsonen 10/11 kommer nok ind som en medium succes. Ikke en top-sælger men en pænt sælgende trøje i betragtning af den hvide farve der altid udgør en udfordring for producenten. Hvad der præcist afgør hvad der gør om en trøje får prædikatet “fed” eller ej skal være usagt . . . I biograf verdenen afgør de første 5 dage efter en film er blevet lanceret dens skæbne. Hvis den får god omtale, gode reviews og mange går ind og ser den og kommer ud og siger den er god – ja så kommer den til at sælge mange billetter. Hvis det går modsat ja så bliver resultatet tilsvarende skuffende. Om det er det samme med fodboldtrøjer er nok ikke sikkert men måske der findes et tilsvarende mønster der afgør om en trøje bliver en stor salgssucces og et elsket ikon blandt fansene.

Categories
Produkt Anmeldelser Valencia

Anmeldelse: Valencia Kappa trøje 10-11

Anmeldelse af: Valencia 3. Trøje 2010/2011 

Kappa’s klassiker

 Af MM Sport’s Valencia ambassadør D. Hansen

 

I sommerpausen skiftede Valencia trøjesponsor, gik fra Kappa til Joma. Dermed skiftede man fra det store italienske brand, til det mere lokale. Men hvad har det så gjort ved trøjen?

Valencia er rangeret som den tredje mest succesfulde klub i La Liga’s historie.

Valencia tredje trøje har et elegant design. Den er blå med en klar rød og gul stribe på tværs foran og en V-formet halsudskæring. Trøjen er lavet af 100% polyester og har trykt Kappa logoer på armene, og et broderet Kappa logo på brystet. Derudover er der syet Valencias klublogo på brystet, og trykt Unibet henover brystet. Desuden er der det klassiske LFP-logo påsyet ærmet. 

Valencia CF tredje trøje 2010-11

 

Trøjen er uden tryk, dette efterlader en stor blå bagside uden nogle særlige detaljer, dog har trøjen den karakteristiske flagermus trykt på kraven bagtil. 

 

 Valencia CF trøje med flagermus badge

 

Derudover har trøjen ikke nogen særlige detaljer, den har alle de klassiske Kappa træk. Men det betyder også, at den er stilfuld, og det er jo også en af de ting Kappa ligger meget vægt på. Man skal kunne have trøjen på til hverdag, og mens man dyrker sport. Men jeg ville nu foretrække trøjen med tryk, det ville give bagsiden af trøjen lidt liv.

 

Jeg vil dog nøjes med at fremhæve det nyligste trøjesponsor skift, som har medført nogle ændringer i designet.

For det første har Unibet fjernet deres brystsponsortryk fra Joma-trøjen. På Kappa trøjen er Unibet-trykket meget markant, og ikke til at overse. Men det har Unibet valgt at fjerne fra den nye trøje.

En meget vigtig ting at nævne er pasformen. Kappa trøjen sidder kropsnært, mens Joma trøjen sidder løsere på kroppen. Joma trøjen virker også bredere, og lidt mere løs. Mens Kappa trøjen sidder tæt over brystet og følger kroppens øvrige former. Dog har Joma prøvet at gøre noget ved pasformen, så den nye Valencia trøje sidder ikke helt så løst, som man kunne frygte, men det står alt sammen beskrevet i min forrige anmeldelse.  Ærmerne er lidt længere på Kappa trøjen, end på den nye Joma trøje.  Trøjen er i størrelsen medium, og den passer perfekt, hvis du er en typisk medium størrelse, men husk på at det er en kropsnær trøje. Så hvis du ikke er til det stramme, så bestil trøjen i en størrelse større end normalt.

 

Afslutningsvis kan man konkludere, at Kappa trøjen passer bedre til den mere stilbevidste, men den nye Joma trøje har helt sikker t også sine fordele. Kappa trøjen, især denne tredje trøje, har et flot farvespil, og det giver lidt ekstra points i den samlede bedømmelse. Overgangen fra Kappa til Joma som sponsor, har givet en anderledes pasform, og et anderledes design. Men det er jo en smagssag. Joma har kælet lidt mere for de små detaljer i designet, i forhold til Kappa. Dog har Kappa holdt sig indenfor deres helt klassiske design, som er kendt og elsket af mange.

 

 

Skrevet af:

 

Daniel røde Hansen

 

 

 

Appendix:

Som sagt er denne trøje fra forrige sæson, og nedenfor kan man se Valencias sponsorer igennem tiden.

Tabellen er taget fra wikipedia og den engelske version.

Tøjsponsor står i kolonnen “Manufacturer” – trøje sponsor står i kolonnen “Sponsor”.

 

Sponsorship

Season

Manufacturer

Sponsor

1980–1982

Adidas

None

1982–1984

Ressy

1984–1989

Edesa

1989–1993

Puma

Mediterrania Comunitat Valenciana

1993–1994

Luanvi

1994–1995

Cip

1995–1998

Ford

1998–2000

Terra Mítica

2000–2001

Nike

2001–2002

Metrored

2002–2003

Terra Mítica

2003–2008

Toyota

2008–2009

Valencia Experience

2009–2011

Kappa

Unibet

2011–2012

Joma

 

 

 

 

 

 

Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona ude trøje 11-12

 

Anmeldelse af FC Barcelona udebanetrøje 2011/2012

af JBV 

 

Som FC Barcelona-fan er det altid med en vis portion spænding man venter på offentliggørelsen af den kommende sæsons spillertrøjer. Udebanetrøjerne har de sidste mange sæsoner haft en tendens til at være ganske opsigtsvækkende – godt illustreret ved den nærmest neon-laksefarvede 2009/2010-version, eller den forgangne sæsons mint-grøn. Derfor var der mange culés der var ét stort spørgsmålstegn, da rygterne om de nye trøjer begyndte at svirre – og i endnu højere grad da man endelig fandt ud af,  at Messi & co. Denne sæson skal bære en helt sort udebanetrøje.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 LFP badge

 

Ydermere er der jo også, for første gang, kommet en reel sponsor på trøjen, idet Barça har indgået en af fodboldhistoriens absolut største sponsoraftaler, og det således nu er Qatar Foundation der pryder trøjens front. Med andre ord har man ikke ligefrem tyet til sikre løsninger eller udpræget vanetænkning …og hvordan er det så gået?

 

I denne skribents optik er dette den mest elegante udebanetrøje længe, og det mere subtile udtryk gør, at trøjen, for mange, vil være brugbar i flere hverdagssituationer, hvor det eksempelvis ikke ville passe sig så godt at være i en af de tidligere, mere selvlysende varianter.

 

Jeg synes der er et fint overskud i designet, uden at det bliver kedeligt. På de billeder der har floreret, kan man ved første øjekast let få et indtryk af en lettere detalje-fattig trøje, men når man står med denne sag i hånden er billedet et andet.

De gode folk hos Nike har også denne gang været så venlige at “gemme” en lille stribe fine detaljer i designet, og som fan vil man med stor sandsynlighed nyde de unikke referencer til ens klub der er blevet plads til.

 

 

FC Barcelona klublogo ude trøje 11-12

 

For at starte indefra, på vrangen, så er der på indersiden af klubemblemet – der hvor fodboldhjertet banker – trykt ‘TOTS UNITS FEM FORÇA‘ med gul skrift. Disse ord stammer fra teksten til Barças klassiske klub-hymne, og betyder på catalansk “Vi er alle en forenet kraft”.

 

 

FC Barcelona badge på indersiden Tout Units Fem Forca

 

I nakken findes endnu et vigtigt symbol for klubben, her har man nemlig trykt Cataloniens gul- og rødstribede flag, Senyera. Dette vidner naturligvis om at FC Barcelona på sin vis har status som Cataloniens uofficielle landshold – og dette bringer os videre til næste punkt, for på nakkens inderside forefindes klubbens slogan més que un club – “mere end en klub” – og vidner om at denne klub står for mere end fodbold, og har stor betydning for cataloniernes selvforståelse.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 Senyera

 

Sidst men ikke mindst, er der heldigvis også blevet plads til Unicef-trykket denne sæson, som dog nu er at finde på trøjens bagside, under rygnummeret.

 

FC Barcelona ude trøje sponsor logo Unicef

 

Trøjens stof – selvfølgelig Nike’s Dri-Fit – er behageligt, føles meget let, og pasformen synes glimrende. Et påfund, som de sorte, rippede striber der løber ned langs ærmerne, giver også rigtig fin tekstur. Umiddelbart er eneste anke herfra, udover en længere diskussion om hvorvidt der burde være sponsor på trøjen, typografien man kan få trykt spillernavn og nummer med. Der er ikke så meget at sige til det, udover at det er en smagssag, og at jeg personligt bedre kunne lide de seneste sæsoners mere fyldige skrift.

 

 

FC Barcelona ude trøje Mes Que Un Club

 

Alt i alt vinder denne trøje dog virkelig ved selvsyn, og jeg ved allerede nu, med sikkerhed, at jeg vil komme til at bruge den meget!

 

 

 

Categories
Manchester United Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Man United 3. trøje 2011/12

 Anmeldelse: Man Utd 3. trøje for sæsonen 2011/12

Af MM Sport Man United ambassadør Rune Langås

 

Manchester United 3. trøje 2011/12

 

 

 Den kom i august 2010 men brukes også for 2011/2012 sessongen. Denne stiller seg godt ut i rekken av hvite borte trøyer United har tidliger, den er i nike sitt dri fit materiale 100% polyester, som gjør den meget behagelig å trene i eller bare å bruke når som helst ( for eks til kamp )
 Den har sorte og røde felt på skulderene/ned på armene, nike logoen er rød og Aon merket på brystet er i sort trykk, og selvfølgelig Man utd logoen på venstre side på brystet. Trøyen er fin å se på og passer godt på, og størrelsen jeg bruker ( L ) er passelig fra nike.
 
Utseendet på denne trøen er en av de fineste på lenge synes jeg, enkel men alikevell stilige detaljer som gjør at denne trøyen skiller seg ut fra mange av de andre hvite borte trøyene.
 
 Denne gangen var trøyen uten trykk på ryggen noe som kanskje gjør at den får et litt mindere personelig preg, stort sett synes jeg spiller trøyene burde ha navn og nummer på, ellers mangler det ligsom noe,og trøyen føles ikke komplett.

Når det kommer til pris, serlig spiller trøyer er denne ofte veldig høy i butikker rundt forbi, og man fårstår dette er big buisness for produdentene og klubbene. Dette er nok grunnen til at spillertrøyene byttes ut etter bare en sessong nå i forhold til tidligere da de gikk flere sessonger før man kom med ny trøye og/eller sponsor. 
 Heldighvis har Mm sport meget konkuranse dyktige priser på både trøyer og sports utstyr sammenlignet med andre butikker, dette gjør at man ikke trenger å tvile på hvor man skal bestille sitt suporter utstyr fra.
 
Manchester united ambassadør
Rune Langås.